Sæby vejnavne

Algade

Algade – eller Adelgade betyder egentlig hovedgade, og Algade har i århundreder været Sæbys hovedfærdselsåre. Den strækker sig fra Klostertorvet (det gamle torv) vest for kirken mod Søndergade og Konsul Ørums gård, hvor Kystmuseet nu har til huse. Oprindeligt var Algade domineret af de større gårde, hvor fortidens købmænd og embedsmænd havde deres boliger. Gaden har et let svunget forløb og følger åens bugtninger. Gaden blev brolagt i 1856, og denne brolægning blev belagt med beton i 1930’erne. I forbindelse med etablering af et tostrenget kloaksystem i1980’erne blev både beton og den gamle brolægning brækket op og gaden blev til en asfaltvej.

Anton Jakobsens Vej

Formentlig efter afdøde redaktør og bogtrykker Anton Jakobsen (1862-1934). Han nærede hele sit liv en både stor og varm interesse for lokalhistorie i såvel Sæby som oplandet. I Sæby Folkeblad skrev han utallige lokalhistoriske artikler. I sommeren 1923 startede familien et bogtrykkeri iNørresundby og begyndte at udgive annonceugebladet Vendsyssel Avis. Året efter solgte Anton Jakobsen Sæby Folkeblad til Frode Andreassen. Det betød, at Anton Jakobsen, der fra 1931 til 1933 var medlem af Sæby Byråd fik mere tid til at fordybe sig i den lokalhistorie, som havde hans helt store interesse. Han havde flere år forinden startet opbygningen af Sæby Museum, der så dagens lys i 1919 under beskedne forhold. I de følgende år voksede museet sig større.

Arenfeldtsvej

Her er der naturligvis tale om slægten Arenfeldt til Sæbygaard. Her er ejerlisten med Arenfeldt'erne fra Sæbygårds hjemmeside:

• (1723-1735) Lave Beck Arenfeldt (svigersøn)

• (1735-1763) Anne Sophie Pachs (enke)

• (1763) Elisabeth Bille Arenfeldt (datter)

• (1763-1806) Otte Arenfeldt (ægtemand)

• (1806) Mette Johanne Juel Reedtz (sønnedatter af Elisabeth B. Arenfeldts søster)

• (1806-1820) Jens Karl baron Krag-Juel-Vind (ægtemand)

• (1820-1858) Frederik (Frits) Sigfred baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (søn)

• (1858-1867) Preben baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (broder)

• (1867-1878) Sophie Cathrine baronesse Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (søster)

• (1878-1884) Elisabeth Eleonora Christine baronesse Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (søster)

• (1884-1909) Christian Ditlev Adolph Arenfeldt (norske linje af Arenfeldt-slægten)

• (1909-1947) Julius Frederik Arenfeldt (søn)

• 1921 Fri ejendom

• (1947-1981) Julius Frederik Arenfeldt (søn)

• (1981-1988) Julius Frederik Wilhelm Arenfeldt (søn)

• (1988-) Den selvejende institution Sæbygaard

De norske forbindelser - en ny epoke på Sæbygård Af Charlotte Grøndahl

Barbrasallè

Barbrasalle - går fra Retfærdigheden i Algade til Gasværksvej og har utvivlsomt fået navn efter Barbara Pedersdatter, der i 1643-62 var gift med købmand og kirkeværge Otto Christensen. Barbrasgaard blev senere købt af borgmester Chr. Rhuus og testamenteret til kapellanbolig. En endnu senere ejer, købmand P.L. Larssen, omdannede i 1810 kapellanboligen til købmandsgaard. Efter P. L. Larssen, der i flere år var formand for kommunalbestyrelsen og døde i 1854, blev vejstykket kaldt Larssens gyde. Da byrådet i 1934 navngav en række nye veje ændredes navnet til Barbrasalle.

http://www.nielsen-termansen.com/familygroup.php?familyID=F630&tree=tree1

Boechsvej

Boech, Christian Carl, 1765-1846, byfoged i Sæby, 1804-1825

• Vendsyssel Årbog 1981, p. 55

• https://www.kystmuseet.dk/fileadmin/Arkiv/Dokumenter/Saeby_-_en_af_Danmarks_maadeligste_flaekker_c_.pdf

• Clasens Gård

• https://www.geni.com/people/Christian-Carl-von-Boeck/6000000014723579673

Boelsmindevej

Udtrykket Boel stammer fra ” jordtilliggende ” eller bestemte jordstykker i bymarken under Landsbyfællesskabet hvor beslutninger og retsager blev afklaret på Bytinget som bestod af landsbyens mandlige bønder- uden kvinder, husmænd, tjeneste-og aftægtsfolk

https://da.wikipedia.org/wiki/Bol

Brorsonsvej

opkaldt efter by- og herredsfoged Rasmus Bondesen Brorson, der virkede i Sæby fra 1793 til 1804 – vejen var en tidligere kolonihavevej.

https://saebyfolkeblad.dk/nyheder/saeby-borger-fik-kongens-guldmedalje/bdbfa233-dc0d-4733-9172-2db86a548787

https://nordjyske.dk/nyheder/gammel-guldmedalje-solgt-for-otte-gange-vurderingsprisen/f7128fec-e94d-38b1-9ee6-08bdb4a7d69e

http://www.slaegter.dk/getperson.php?personID=I12416&tree=tree1

https://saebyfolkeblad.dk/nyheder/saeby-borger-fik-kongens-guldmedalje/bdbfa233-dc0d-4733-9172-2db86a548787?utm_source=saebyfolkeblad&utm_medium=rss&utm_campaign=feed&fbclid=IwAR3AFHj_-1bSvig_bcW5vjoiZjQzuwcmn72tslVqWYNb1WnCuAdui9Snn0A

Carl Ewaldsvej

Carl Ewald, 15.10.1856-23.2.1908, dansk forfatter som var en del af Det Moderne Gennembrud og en del af Bangsbokredsen, som samledes hos Johan Knudsen på Bangsbo Hovedgård

Find flere oplysninger på Store Danske, Dansk Biografisk Leksikon, Wikipedia eller Gravsted.dk

http://www.e-poke.dk/wied_10.php

Chr. Pedersensvej

der tidligere kaldtes Trælastvej, har fået navn efter købmand Chr. Pedersen (1830-1911), der fra 1860-83 drev købmandsforretning mellem Grønnegade og Vestergade (Brugsforeningen havde butik og lager her indtil slutningen af 1970’erne). Efter at have afhændet købmandsforretningen i 1883 til Chr. Waarst oprettede Chr. Pedersen Sæby Trælasthandel. Chr. Pedersen var i nogle år medlem af byrådet.

Kilde: Blade af Sæbys Historie af Ejnar Jacobsen.

http://torslev.dk/Lokalhistorie/personer/per17709.htm#0

Chr. Rhuusvej

Christen Lauridsen Rhuus, borgmester og byfoged i Sæby og Fladstrand

Født den 5. januar 1646 som søn af Borgmester Laurids Nielsen Rhuus (f.1640). Gift i 1668 med Johanne Samuelsdatter Gesmell, født i Sæby, 1643-1713. Død: 1.5. 1709

Begge er begravet i Sæby Kirke, hvor de lod opsætte et epitafium med deres billeder.

Rhuus, Christen

• Rhuus Hospital, Algade

• http://www.troldkaer-katteri.dk/rhuus.html

Christen Koldsvej

Sæby byråd besluttede i 1979 at følge et forslag fra lærerrådet på Stidsholt ungdomsskole. Begrundelsen for valg af navnet, var at Christen Kold var med til at grundlægge skolen. (Frederikshavns Avis 16. november 1979, side 9)

https://da.wikipedia.org/wiki/Christen_Kold https://www.hojskolehistorie.dk/hoejskolepersonligheder/christen-kold/

Elisabeth Billes Vej

Der er 2 Elisabeth Bille:

Elisabeth Bille, 1698-1723, enke efter Holger Pach og ejer af Sæbygaard 1698-1723

Elisabeth Bille Arenfeldt, 1713-1798, Sæbygaard 1763

Enghusvej

Her lå muligvis et gammelt husmandssted “ Enghuset “ malet af Kai Drews for længe siden

Frederik Gybels Vej

Frederik Jensen Gybel (1909-1977), som lagde navnet til Gybels Plantage blev født i 1909. Han kom til Sæby i 1942, hvor han overtog en lægepraksis. Fra 1960 til 1975 var han skolelæge og købte i den periode gården Store Toftelund, hvor han boede frem til sin død i 1977. Han var gift med Karen Gybel der døde i 1978. Parret havde ingen børn, og testamenterede derfor deres formue til skolebørn i Sæby og Dronninglund kommuner. Ejendommen Store Toftelund med omkringliggende skove var en gave til Sæby Kommune. Parrets urner er nedsat et hemmeligt sted i skoven.

Forfatteren Hans Gregersen nævner i bogen "Flugtruten fra Sæby til Sverige" læge Frederik Gybel som en af logiværterne for flygtningene.

Gustav Wiedsvej

Gustav Johannes Wied Blev født i 1858 på Lolland. Forfatter og samfundsrevser, hans mest kendte roman er vel ” Livsens Ondskab ” fra 1899. Han boede i Sæby fra 1894-1897 på Rolykke. Hans svigerfar var ejer af godset Høgholt ved Hørmested. Wied begik selvmord i 1914

Se også biografien om Gustav Wied i relation til Sæby

H.C. Gads Vej

Gad, Henry Christian 1807-1865, Sæby, byfoged

Frederikshavns Avis, lørdag den 14. marts 1987, side 19 under Sæby sektionen findes en artikel om valg af vejnavnet.

I bogen "En by ved havet" fortæller forfatteren Ejnar Jacobsen om by- og herredsfoged Henry Christian Gad. H.C. Gad blev udnævnt til justitsråd i 1852 og ridder af Dannebrog i 1859. Han dødi i Sæby 29. august 1865.

https://bibliotek.dk/da/work/870971-tsart%3A70932318

Hans Aabelsvej

Hans Severin Aabel (1840 - 1904)

Hans Aabel ejede, foruden teglværket, hvor Jernkilden blev fundet, også Sæby Vandmølle. Google evt. Historier og refleksioner: http://ejstruplarsen.blogspot.com/2011/07/hvad-kirkebogen-fortalte-en-historie.html Der er der interessant læsning

Hans Grams Vej

Borgmester Hans Nielsen Gram.

I 1627 blev han, af de kejserlige Tropper, tvunget til at være borgmester, men fast borgmester blev han næppe for 1632, for i 1653, at han, da han afgik 1648, havde været borgmester i 15 år.

Under svenskernes Besættelse af Jylland 1644 sørgede han for, at en svensk kaptajn, der skulle til Sverige med brevskaber, blev ført fangen til København; som følge heraf måtte Hans Gram over hals og hoved flygte til Bohus og København og efterlade sin højtfrugtsommelige hustru i Sæby, men det korn til at gå ud over hans ejendomme i Sæby og over hele byen.

Gram, Hans Nielsen

Harald Bergsteds Vej

Harald Alfred Bergstedt. f. Petersen 1877 – 1965 var forfatter og engageret socialdemokrat. Skrev blandt andet sangene "Solen er så rød, mor", "Hør den lille stær" og "Jeg ved en lærkerede". Under besættelsen blev han nazist og i 1942 meldte han sig ind i D.N.S.A.P, han blev i 1946 idømt 2 års fængsel for landsskadelig virksomhed. Var i 1915-19 lokalredaktør for Vendsyssel Venstreblads lokalkontor i Sæby.

HB boede i 1920’erne i Villa Sjølund og på sin grund ved Skovalleen for egen regning lod han opføre et forsamlingshus, der skulle være et kulturcenter for byens og egnens befolkning. Harald Bergstedt har skrevet flere bøger og digte, inspireret af lokale begivenheder der fandt sted under hans Sæbyophold.

Kilde: Blade af Sæbys Historie af Ejnar Jacobsen.

Der er forkert navnestavning på vejskiltet.

Se mere om Harald Bergstedt her: https://sites.google.com/site/skagenleksikon/home/Biografier/digtere/bergstedt-harald

Henrik Nielsens Plads

Henrik Nielsen (1884-1974) lærte smedehåndværket i Jensgaards smedje og drev den for sin far i 1903 – 1904, indtil han skulle ind som soldat. Herefter afhændede familien smedjen. Resten af Henrik Nielsens historie er, at han med sin kone, Kirstine Hougaard, flyttede til København og arbejdede nogle år på en maskinfabrik (maskinfabrikken Dan), indtil han i 1907 fik ansættelse ved landbrugsmaskinefirmaet Brødrene Bendix som rejsemontør. Henrik Nielsen fik i 1918 et tilbud fra firmaet gående ud på at etablere sig i Frederikshavn og virke som forhandler af deres maskiner. Henrik Nielsen etablerede sig med Maskinhallen i Havnegade i Frederikshavn. Henrik Nielsen købte i 1927 Sæby Jernstøberi og Maskinfabrik, der indtil 2017 er i slægtens eje under navnet Skiold. I 2017 overtager SOLIX SKIOLD Group efter Hougaard familien

Se Arkiv.dk om Henrik Nielsen : https://arkiv.dk/vis/2748792 Se historien om Skiold her: https://skiold.dk/om-skiold/skiolds-historie

Henrik Ibsensvej

Henrik Ibsen ( 1828 - 1906 ) Ibsen var en norsk dramatiker og digter. Han regnes for en af de vigtigste forfattere i 2.halvdel af det 19. århundrede, han var også som teaterdramatiker. Kendte værker: Peer Gynt, Gengangerne, Et Dukkehjem og Hedda Gabler

Se Henrik Ibsen biografi i relation til Sæby

Holger Pachs Vej

I 1682 overtog Holger Pach og Elisabeth Bille Sæbygård og bygningerne fik lavet en stor ombygning. Vestfløjen blev revet ned og erstattet af den nuværende mur, der mod voldgraven har haft en mindre tilbygget økonomibygning med åben ild. Vestfløjen blev fjernet for at give plads til en lille kapelbygning på nordfløjens gårdside. Kapellet stod færdigt i 1689, hvor Elisabeth Bille havde overtaget Sæbygård som enke.

Den nuværende altertavle i Volstrup Kirke blev kraftig omdannet i 1709 og fik tilføjet våben for Holger Pach og Lisbeth Bille,

Jacob Friisvej

Biskop 1453-1486, begravet i Børglum. Han fik stor betydning for Sæbys udvikling fra fiskerleje til købstad.

Friis, Jacob (Jep) - biskop

Jacob Sewerins Vej

Jacob Sørensen Sewerin ( 1691 - 1753 ) Var fra Sæby og blev islandsk købmand og i 1735 overgik Dronninglund Slot til ham, med fulgte Dronninglund og Dronninggård hovedgårde inklusiv Hals Ladegård og meget skov, der gav tømmer til hans handelsskibe. Ved gården Bløden ved Hals, som han kaldte Grønlands Lykke, anlagde han et skibsbyggeri og trankogeri og en havn til skibene om vinteren

Jacob Sewerin i Wikipedia

Kaj Drewsvej

Kai Drews ( 1884 - 1964 ) Kunstmaler,elev af Peter Mønsted, han malede igennem 10 år sammen med Peder Mønsted. KD blev stamfar til til et helt dynasti af kunstmalere, som alle fik tilknytning til KD's hjemby Jyllinge: de to sønner Frederik (1909-1961 og Svend (1919-2003) samt barnebarnet Jeppe Drews (f.1948), han er søn af Svend Frederik blev udlært malersvend i Sæby i 1929. Han var autodidakt og malede som FD og under navnene Svend Lynge, Poul Rønne og C.Birksö. Svend nåede efter eget skøn at male 3-4000 billeder.

Klostergyden

Klostergyde – går fra Algade mod nord til åen og har fået sit navn fordi den del af grunden, hvorpå husene er opført, tilhørte det Karmelitterkloster der blev bygget i slutningen af 1400-tallet ved kirken, men forsvandt med reformationen i 1536. Klostergyden blev en kort periode af vejens beboere kaldt Prinsesse Margrethes Vej, efter sigende fik den dette navn i 1921, fordi der skete det at Kongeskibet ”Dannebrog” på rejse til Skagen ankrede op uden for Sæby, og straks sendte en motorchalup i land med kongen, dronningen, prinsesse Margrethe m.fl. og de gik op gennem gyden fra havnen. Men der var da vist ingen prinsesse Margrethe på det tidspunkt… Dette navn blev da også ændret af byrådet i 1934 til Klostergyden.

Kilde: Ejnar Jakobsen, Fortids Folkeliv i Sæby.

Kildevej / Kildemarken

Kildevej og Kildemarken - referer til Sæby Jernkilde. Opdagelsen af Jernkilden kom til at få stor betydning for Sæby, både med hensyn til omverdenens kendskab til, og brug af Sæby som helse-, rekreations- og ferieby, men også med hensyn til byens fysiske udformning. Jernkilden blev opdaget under gravning efter ler ved Hans aabels teglværk i 1882. Det jernholdige vand var uegnet til teglproduktionen, men en gruppe arbejdere fra Sydtyskland kendte vandets helsebringende virkning fra deres hjemegn. På distriktslæge H. Myginds initiativ blev kuransalten opført. Arkitekt Ulrik Plesner leverede tegningerne til pavillionen. Der blev i forbindelse med kilden bygget pension og hotel, i første omgang Villa Quisisana, det betyder " Her bliver man sund". Villlaen blev siden til en anneksbygning til Sæby Kur- og Badehotel (siden kaldet Kildekroen) der blev bygget i 1895. I løbet af 1960'ne stoppede pumpningen af det jernholdige vand.

Læs mere om Jernkilden her.

Langtvedvej

Langtved - kommer sig af, at der i Volstrup sogn er en række autoriserede stednavne, så som: Langtved, Gedebjerget, Gunhildsbro og Knæverhede som alle er bebyggelser

Lars Langvadsgyde

I Sæby findes Lars Langvadsgyde, men hvad er egentlig historien bag navnet? Det er ikke umiddelbart muligt at finde svaret på, hvem Lars Langvad var. Lokalhistorikeren Ejner Jacobsen omtaler i sin bog “En by ved havet” en vægter, Christian Peter Langvad, som fratrådte i 1854 på grund af alder.

Lars Langvad er sandsynligvis ud af den slægt, der nedstammer fra proprietær Peter Christian Langvad, født cirka 1790, som overtog gården “Høgholt” i Hørmested Sogn i Hjørring Amt, efter sin svigerfar, proprietær Fevejle.

https://saebyavis.dk/2016/11/12/vores-smukke-egn-hvem-var-lars-langvad/

Lars Langvadsgyde – det er tilsyneladende uvist hvor navnet stammer fra. Gyden udgår fra Strandgade i sydlig retning mod Gasværksvej, og de første bebyggelser blev opført i 1856 af fiskerne Niels Pedersen og Carl Frederik Laulund. Kilde: Anton Jakobsen, Fortids Folkeliv i Sæby.

Laurids Bojsensvej

Med kirken som sydfløj blev der bygget et formentlig firefløjet klosteranlæg, hvor munkene kunne bo og arbejde. Omkring år 1520 var det store byggearbejde afsluttet, men allerede i 1536 kom reformationen til Danmark, og klosteret blev nedlagt. Kirken var nu ikke længere katolsk, og Laurids Bojsen, der før var prior, blev stedets første evangelisk-lutherske sognepræst.

https://nordjyske.dk/nyheder/saeby-kirkes-lange-historie/4ffe143a-7b1e-4429-8cd4-4e67f7fa8d26

https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php/S%C3%A6by_Sogn_(Hj%C3%B8rring_Amt)

Laurits Christensens Vej

? Et par bud:

Laurits Christensen Ruus, præst i Sæby 1661

Laurids Christensen, murermester. Borgmester i Sæby 1960-1966 for Socialdemokratiet

Leif Bak Alle

Kriminalassistens Leif Bak (1936-2003), borgmester i Sæby 1994-1997

https://stadsarkiv.frederikshavn.dk/arkivets-samlinger/kommuneleksikon/borgmestre-i-saeby/

https://nordjyske.dk/nyheder/saebys-farvel-til-leif-bak/8315d2d8-c937-4753-8e61-f671acaed1d4

http://danskkirkegaardsindex.dk/saeby/saeby_visbilled.php?img=/saeby/pics/PICT8195.jpg

Louis Nielsensvej

Købmand Louis Nielsen, borgmester i Sæby 1933-1934

Meldahlsvej

Meldahlsvej – vejen er, ifølge Ejnar Jacobsen, opkaldt efter by- og herredsfoged Gunde Meldahl.

Gunde Tollesen Meldahl blev Byfoged 5. Okt. 1753 efter fra 1747 at have vaeret Herredsfoged i Borglum og Jerslev Herreder, hvilke Embeder han beholdt, og 14. Decbr. 1753 blev han lillige Birkefoged til Saebygaards og Voergaards Birker. Han var fodt i Viborg, dobt 25. Maj 1721 som Son af Nordmanden Braendevinsbraender Tolluf Gundersen Meldahl og Hilleborg Jensdatter Riis, og han dode i Saeby 30. Jan. 1782, begr. i Kirken 7. Febr.2). Han var en energisk Byfoged, denned Kraft vaernede Byens Interesser i en Retssag om Skel mellem Saeby og Saebygaards Jorder, hvilken Sag rejstes 1766, blev paadomt af Kommissarier 17. Juni 1770 og Dommen stadfsestet af Hojesteret 18. Maj 1772. Han efterlod sig en stor Bogsamling. 1777 fortalte en Pige, der var kommet fra hans Hus i Utide, at Byfogeden havde besvangret en Kvinde i Arresten og derefter havde stjaalet hende ud af den, for at han ikke skulde blive beskyldt som Barnefader. Endvidere fortalte hun, at hun ikke havde kendt saa taabelige og vanartede Born som Byfogedens Dotre, af hvilke den ældste kun havde en Saerk, der var vaerd at traekke i!

Han blev gift i Volstrup 18. Febr. 1757 med Barbara Pedersdatter Kragelund, dobt Saeby 19. Aug. 1729, begr. Saeby 5. Jan. 1762, Datter af Kobmand Peder Nielsen Kragelund og Birgitte Sorensdat-

• 1) Se Hjorth-Nielsen, Danske Prokuratorer, S. 230, og Vends. Aarboger 111. 207.

• 2) Intet Skifte.

• 3) Meddelt af Redaktor Anton Jakobsen, Sseby, 1919. Side 76

Da man ikke kunne leve af indkomsten som byfoged blev Gunde Meldahl også udnævnt til herredsfoged i Børglum-Jerslev herreder samt birkedommer ved Sæbygård og Voergård birker.

Mikkel Nielsens Vej

Mikkel Nielsen blev indsat som præst i Sæby sogn i 1540

https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php/S%C3%A6by_Sogn_(Hj%C3%B8rring_Amt)

Mikkel Snors Vej

Rådmand Mikkel Nielsen Snor.

Mikkel Nielsen Snor var Rådmand 1570 og modtog ved Monstringen 1583 med Harnisk, Spids o Degen, var ogsaa Rådmand 1585 og dode 29. Marts 1586, beg] i Kirken, til hvilken han 1577 gav Himlen over Prædikestolen og 1579 Lysarme til Prædikestolen. I Kirken har der været Gravsten og Epitafium med Portrætter af ham, Hustru og Børn. Hans Bomærk stod paa Prædikestolen, som han med flere andre antagelig ogsaa havde givet. Gift med Maren Mikkelsdatter Riber, Datter af Borgmester Mikkel Sørensen Riper.

Mygindsvej

Distriktslæge Holger Mygind. Sæby Jernkilde ... en gruppe arbejder fra Sydtyskland kendte jernvandets helsebringende virkning fra deres hjemegn. På distrikstlæge Holger Myginds initiativ blev etableret en kuranstalt ved kilden. Tyske teglværksarbejdere drak store mængder for både tørsten og sundhedens skyld. Dette gjorde to lokale læger, Holger Mygind og C. Ørum, opmærksom på kildens muligheder. Den lokale læge C. Ørum opdagede, at det store indhold af jern var godt for patienter med jernmangel.

Se Sæby historie i stikord og årstal

N.C. Nielsensvej

? måske:

Niels Christian Nielsen, 1869-1935, Ridder af Dannebrog. Sagførerfuldmægtig hos prokurator Kjelgaard i Sæby som 20-årig i 1890. Sagfører i Sæby 1895, medlem af Sæby Byråd i perioden 1917-1921. Død i Sæby 4. september 1935.

https://aalbaekhus.dk/webtrees/index.php?route=%2Fwebtrees%2Ftree%2Fovergaard%2Findividual%2FI13450%2FNiels-Christian-Nielsen

Nejsigbakken / Nejsiggyden

Navnet stammer fra en Christen Nejsig f.1778 i Øster Hassing sogn. Han købte i 1803 Gærumgård. Han og Anne Marie fik 5 børn bl.a. Hans Ulrik f. 1814. Han blev skræddermester i Sæby. Hans hus blev kaldt "Nejsighuset". Det er senere omdøbt til Nejsiglund. Det menes også, at Nejsiggyden i Sæby er opkaldt efter ham

https://arkiv.dk/vis/3338132 ?

Niels Juels Vej

Admiral Niels Juel (født 1629 i Christiania, Norge, død 1697 i København) var en dansk søofficer. Han var søn af Erik Juel til Hundsbæk og bror til Jens Juel, baron af Juellinge. Han blev født i Christiania i Norge, hvortil moderen var rejst mens Albrecht von Wallensteins hær havde gjort indfald i Jylland 1627-1628, hvor familien ellers indtil da havde boet. (Fra Wikipedia)

I 1668 købte admiral Niels Juel Sæbygaard, som i 1682 blev overdraget til Holger Pachs og Elisabeth Bille i forbindelse med et mageskifte.

Oluf Krags Vej

Oluf Krag var sognepræst 1599-1614

https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php/S%C3%A6by_Sogn_(Hj%C3%B8rring_Amt)

P. Dicksensvej

Bankdirektør K. Peter Dicksen, født i Lunde Sogn Ribe Amt 12. juli 1875, død 30.5.1948.

Ansat i 1907 som bankdirektør i Sæby Bank. Borgmester i Sæby 1919-1921

P. Skadesvej

Poul Schade (sådan er navnet stavet på præstetavlen i Sæby Kirke) nævnes som kapellan i Volstrup-Hørby-Torslev i 1524, men blev muligvis kapellan i Sæby 1529. Blev kaldet til sognepræst i Sæby i 1553 og-55. Han blev tillige provst over Børglum Herred og underskrev i denne egenskab indstillingen af 1555 om sammenlægningen af Torslev og Lendum

https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php/S%C3%A6by_Sogn_(Hj%C3%B8rring_Amt)

Peder Munks Vej

Peder Munk, 1534-1623, dansk rigsmarsk og rigsadmiral.

1589 købte Peder Munk Sæbygaard. Munk havde tjent som rigsadmiral i Syvårskrigen og var siden medlem af Christian IV's (1577-1648) formynderregering. Han var mere end 40 år ældre end hustruen Sophie Brahe, der overtog gården ved hans død. Hun giftede sig senere med Malte Sehested, men parret måtte kort efter flygte, da kejserens tropper under Trediveårskrigen (1618-1648) hærgede landet.

Peder Munk var en af landets betydeligste godsejere, men 1608 faldt han i unåde og mistede sine forleninger og embeder; herefter gik godsbesiddelserne i opløsning.

Peter Kjær Gyden

Sæbys ældste gæstgiveri, senere kaldt hotel "Harmonien" på Torvet blev opført i 1856 af Peter Kjær, der har givet navn til gyden mellem Torvet og Pindborggade.

Det var i “kunstnertiden” det sted, hvor Henrik Ibsen holdt til, hvad man kan se på den mindeplade, der nu sidder på facaden ved sportsforretningen; det er en ny kopi, den originale mindeplade er udstillet på museet. Mon ikke den sidste rest af det gamle gæstgiveri var restauranten, som lukkede omkring 1990?

Pernille Oxes Vej

Pernille Johansdatter Oxe af Nielstrup Herregård, Våbensted, Musse, Maribo, 1530-1576. Gift i 1549 med Otte Knudsen Rud til Møgelkær, (1520-1565).

Pernille Oxes liv som adelig husfrue og bygherre lignede mange andre kvinders fra det samme lag i samfundet, men som kvindelig lensmand med ansvar for et hovedlen med tilhørende slot er hun ganske speciel.

1560 overgik Sæbygaard til admiral Otto Knudsen Rud. Han og Pernille Oxe færdiggjorde i 1576 et renæssanceanlæg på grunden, hvoraf hovedbygningen er bevaret.

Rud kæmpede som admiral i den Nordiske Syvårskrig . Han døde af pest i svensk fangenskab i 1565. Fem år senere blev hans lig udleveret til Pernille Oxe. Hun lod ham begrave i et prægtigt gravmæle i Vor Frue Kirke i København, men måtte senere lade gravmælet fjerne, da det var så storladent, at det ikke kunne tillades almindelige adelige at sætte sig sådanne spor.

Med henvisning til Sæby sogns fordrukne bønder fik Pernille Oxe i 1567 tilladelse til at skifte sogn, således at herregården siden har tilhørt Volstrup Sogn. Samme år fik hun tilladelse til at oprette et birketing ved Sæbygaard, hvorved godset blev en selvstændig retskreds, hvor Oxe kunne udnævne og aflønne dommerne.

Povl Helgesensvej

Poul Helgesen (født omkring 1485 i Varberg i Halland – død efter 1534) var en dansk teolog, historiker og humanist. Han skrev Skibbykrøniken.

Helgesen blev munk i det lokale karmeliterkloster. Han underskrev sig som Paulus Heliæ, en latinsk udgave af hans navn.

Allerede før Martin Luther trådte frem, havde Poul Helgesen skarpt kritiseret misbrug i den katolske kirke. Han var påvirket af Luthers tanker og kom selv til at påvirke sine studenter med reformatorisk tankegods, så mange af dem senere blev foregangsmænd i den danske reformation.

Efterhånden blev Poul Helgesen mere kritisk indstillet over for den lutherske lære og praksis og gav højlydt udtryk herfor, samtidig med at han bevarede sin kritiske holdning over for katolske misbrug. Det gjorde ham forhadt i begge lejre og skaffede ham øgenavnet "Poul Vendekåbe"

https://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Helgesen

http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Poul_Helgesen

Rolykkevej

Rolykke blev bygget i 1892. Navnet stammer fra forfatteren Gustav Wied. Han boede her med sin familie fra 1894 til 1897, hvor han fandt ‘ro’ og ‘lykke’. Efter 1897 blev der sommerpensionat. Under 2. verdenskrig blev bygningen benyttet af Den Tyske Værnemagt og Gestapo. I midten af 1960’erne overtog Forsvaret bygningen og i mange år var der hovedkvarter for Hjemmeværnsdistrikt Vendsyssel.

Nu er Rolykke et pensionat: https://www.rolykke.com/historie

Strandgade

Strandgade – strækker sig fra havet (i dag Ringvejen) op forbi kirken til Klostertorvet. Indtil 1769 kaldtes gaden for ”Stranden”. Her boede oprindeligt byens fattige borgere – fiskere og folk med relation til havet. Strandgade er domineret af den smukke kirke, og naturligt blev de første bosættelser til omkring åen, kirken og havnen.

Stygge Krumpens Vej

Stygge Krumpen (ca. 1485 – 1551) var en dansk biskop.

Navnet har intet at gøre med betydningen "styg" - det er et drengenavn beslægtet med "Stig

Stygge Krumpen blev den sidste katolske biskop af Børglum i Vendsyssel fra 1519 til 1536.

Stygge Krumpen var en ambitiøs biskop, der ønskede at drive sit stift som en stor godssamling. Således var han rent faktisk en "kirkens mand" sådan som det opfattedes i slutningen af 1400tallet. Men han var den danske biskop, som lagde størst afstand til kirkens krav til sine lederes livsførsel. Han levede et frit og lystigt liv især på stiftets godser, Voergård og Sæbygård, hvor han levede sammen med Bonde Due Munks ekshustru Elsebeth Gyldenstierne, som var Stygge Krumpens vedsoverske (dvs elskerinde). Da den katolske biskop skulle leve i cølibat, var der tale om en provokation. Nogle danske biskopper havde vedsoversker, men ikke højadelige kvinder som Elsebeth. Hun blev formelt skilt fra sin ægtemand i 1518 (skilsmissedokumentet er citeret komplet i en sag, Elisabeth førte ved tinget i 1540), og hun giftede sig i 1542 igen, med Erik Mortensen, da hun havde opsamlet arven efter sine døde brødre.

Efter at have været med til at iværksætte først sammensværgelsen mod Christian 2. i 1522-3, samt afsættelsen af kongen og indsættelsen af hans farbror, fik han det råderum, han ønskede. Frederik 1. gav i 1525 Stygge Krumpen brev på det daværende provsti Børglum samt donerede købstadsrettighederne til Sæby. Stygge Krumpen blev således det eneste menneske i landet som ejede en by.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Stygge_Krumpen

Se også Krumpen, Stygge - biskop

Tidselbakvej

Tidselbak er en stedbetegnelse for gårde og huse i Børglum Sogn og Herred.

Wenbovej

Sæby Østvendsyssel Andelssvineslagteri blev startet i januar 1910. Udgangspunktet for slagteriets tilblivelse blev et opråb fra en kreds af Sæbyborgere til egnens landmænd i 1907. Der loves her gratis grund, og man garanterer samme gennemsnitspris til fremtidige andelshavere som i Hjørring og Nørresundby.

I 1970 blev det fusioneret med Forenede Vendsysselske Andelsslagterier, Hjørring og denne fusion kom senere til at hedde Wenbo og indgik i DANISH CROWN. Sæby slagteri er nu de eneste DANISH CROWN i Vendsyssel efter at Hjørring og Nr. Sundby er nedlagt

Vejnavnet Slagterivej burde give sig selv!