Sæby Kirke, Strandgade 5A, 9300 Sæby

Bygget: Sidst i 1400-tallet Se også Sæby Kirkes side hos Aalborg Stift

Relation til

Historie

Den hvidkalkede, blytækkede munkestenskirke er opført sidst i 1400-tallet. Omkring 1450 blev kriken bygget som almindelig sognekirke, men i 1462 gav pave Pius den 2. tilladelse til etablering af et karmelitterkloster i Sæby. Biskoppen af Børglum, Jep Friis (biskop 1453-1486) støttede opførelsen af klosteret.

Kirken var indviet til Jomfru Maria, der også var karmelitternes skytshelgen, og kalkmalerierne fortæller historien om Jomfru Marias liv og om hendes forældre, Anna og Joakim.

Kirken må have stået færdig få år før reformationen, da vi både på altertavlen og i sideskibets hvælvinger har våbnene for bisp Stygge Krumpen (biskop 1519-1536) og hans onkel og forgænger Niels Styggesen Rosenkrans (død 1533) I årene 1519-33 var Stygge Krumpen officielt hans co-adjutor eller medhjælper - reelt er Niels Styggesen nok gået på pension).

Indtil reformationen (1536) tjente kirken som klosterkirke for karmelitermunke såvel som sognekirke for menigheden. Kirken udgjorde den sydlige fløj i det firefløjede klosteranlæg, som lå meget tæt på havnen.

Efter reformationen i 1536 forlod karmeliterne Sæby Kirke og kloster. Der var ikke en voldsom reformation med bål og brand som i indre byer. Munkene og bisperne var vellidte i byen. Den sidste prior ved det katolske kloster blev den første præst ved den lutheranske kirke.

Klosterbygningerne blev overgivet til byen og for størstedelens vedkommende nedbrudt, og munkestenene genanvendt til andre byggerier rundt om i byen; dog fik en enkelt rest lov at stå til 1739; den husede byens latinskole; ved kirkens parkeringsplads har Historisk Samfund sat en lille mindesten herfor.

For øvrigt mener man, at stenene til klosterbyggeriet er blevet brændt i en teglovn ovre på Paradisjorderne, nord for åen. Hvor klosterbygningerne havde ligget, fik byen sin kirkegård, som fungerede indtil omkring 1870, da man indrettede den nuværende kirkegård nord for åen; den gamle kirkegård var uhygiejnisk i den tæt bebyggede bydel, hvor beboerne fik vand fra brønde.

Karmeliterklostret i Sæby - rekonstruktionstegning

Klostret i Sæby blev opført omkring 1465 af Karmelitermunke, og til at begynde med, havde Erik af Pommeren hidkaldt disse "tiggermunke" for at de kunne opføre klostre i Danmark, hvoraf det første dog blev anlagt i Landskrona i 1410 og det næste klostret i Skelskør blev bygget i omkring 1423 og Helsingør Kloster i 1430. Karmeliter Munkene var den tids literære Munkeorden, og klostret i Sæby blev bygget så sent som omkring 1465. Klostret har ligget i forbindelse med den fire fløjede fratergang der med nord var bygget sammen med Kirken. Klostret har således ligget der til omkring Reformationen (1536)
Tegnet af Arnold Andersen (copyright) i 1998 og til brug for bogen "Saltlandet", af Bent Bang Larsen og udgivet af Sæby Museum i 2000.
Gengivet med tilladelse fra Arnold Andersen

Kalkmalerier

Meget af kirkens inventar og kalkmalerierne fra katolsk tid er bevaret. Kirken har kalkmalerier, der hører til landsdelens betydeligste. På nordvæggen ses de ældste. Malerierne i hvælvingerne i koret er fra omkring 1500. I hjørnerne af hvælvingerne vokser blomster op, der kommer munke ud af. Over munkene er et bånd med munkens navn.

Koret

I koret stod der i klostertiden 32 munkestole, men kun 20 er i behold. Ofte måtte munkene stå op i lang tid, derfor var der udskårne hoveder under stolene som munkene kunne hvile sig på. Nådighedspinde eller Perches of mercy på engelsk.

Mens der var latinskole i Sæby (1550-1739), har elever herfra ridset navnetræk og ikke mindre end 52 skibe på munkestolene. Disse skibe er udført med så stor nøjagtighed, at de vidner om skibe, der må have besøgt Sæby havn ofte, så drengene har kunnet se detaljerne nøje - for det var naturligvis ikke munkene der ridsede i korstolene, men drenge fra latinskolen efter reformationen.

På flere at de øverste bænke er der ridset forskellige spil, som Dam og kryds-og-bolle. Så havde man noget underholdning under den timelange prædiken.

Altertavlen

Legenden fortæller at altertavlen var blevet smidt overbord fra et skibs i havsnød som en gave til kirken i Sæby og fundet på stranden af en blind mand. Dette er næppe korrekt. Men den må være fragtet til Sæby ad søvejen.

Altertavlen er fra katolsk tid. Den er et nederlandsk arbejde med kroningen af jomfru Maria til himmeldronning i centrum. Den er fremstillet i Holland omkring 1528.

Altertavlen er formentlig skænket af bispen i Børglum, Stygge Krumpen og hans morbror, Niels Stygge Rosenkrantz, idet deres våbenskjold er afbilledet på sidepanelerne.

Døbefont

Kirken har to døbefonte; en trædøbefont fra 1645, som stadig anvendes, samt en nyere granitdøbefont, som står i kirkens sideskib under en sengotisk Maria-figur fra 1520.

Prædikestolen

Prædikestolen er et renæssancearbejde fra 1577. Orgelet har 27 stemmer og er fra 1983. Kirken rummer desuden en del epitafier, en lysglobe samt tre gamle krucifikser.

Kirken og dens inventar gennemgik en omfattende restaurering i 2007-2009.

Frimurersymboler

Udarbejdet af Annalise Rixen

Ovenfor et meget oplysende billede om frimurernes symbolverden. Som man kan se, indgår kranium med korslagte knogler, timeglasset, leen, tro, håb og kærlighed på fremtrædende pladser.

I engelsk frimureri findes Tau-korset på skødskindet for at antyde de legemlige, dyriske, materielle lidenskaber, som skal bekæmpes. Ved optagelsen i første grad tager recipienden nogle skridt, som skal betyde, at han træder de dyriske lidenskaber under fode. På de tre ledende embedsmænds skødskind findes der tre Tau-kors. hvor de to vender skaftet mod hinanden, og hvor det tredje er oprejst vinkelret og med hovedet opad.

Det oprindelige engelske frimureri bestod af tre grader (svend, lærling og mester), og til hver grad findes de såkaldte arbejdstavler, der skildrer de symboler, der er knyttet til netop den grad.

En af grundtankerne i ordenen er, at den evige kilde til alt lys og liv ligger i øst, mens livet på jorden tilbringes i vest. Kontrasten mellem sort og hvidt, der på arbejdstavlerne ofte skildres i skaktern, symboliserer lyset og mørket i tilværelsen samt det gode og det onde.

Søjlerne er et andet vigtigt element i den frimureriske symbolverden, ligesom den rå, utilhuggede sten, der symboliserer det ufærdige menneske. I kraft af ordenens oprindelse er værktøj som hammer, lodline trekant, stige, passer og nøgle også vigtige elementer i frimurernes symbolik. Solen og månen symboliserer det lyse og det mørke og stjernerne symboliserer himlen, som de oprindelige frimurere arbejdede under.

Ved optagelse til ordenens 2. grad blev frimureren præsenteret for en række andre symboler, som en sekstakket stjerne med et stort G, der måske står for ordet »geometri«, en trappe og et øje omfattet af en strålekrans eller indfattet i en trekant, som man den dag i dag finder det på de amerikanske dollarsedler. På arbejdstavlerne for anden grad er naturen ofte med i billedet, jordhøje med blomster, træer, bjerge og slyngende floder.

Arbejdstavlen til 3. grad – mestergradens – er anderledes dyster med kisten og døden som det centrale element, illustreret med et kranium med korslagte knogler mod vest, og mod øst med Moses lovtavler med de ti bud og en akaciegren, et vigtigt frimurer-symbol på det evigtgrønne. Døden er vis. Dødens time er uvis.

Under Hitlers regime blev frimureri og frimurersymboler forbudt. Dette stoppede selvfølgelig ikke de tyske frimurere i at bære tegn på deres tilhørsforhold til logen; vinklen og passeren blev byttet ud med en nål med en forglemmigej. Senere er blomsten blevet et universelt tegn til minde om dem, der har lidt i frimureriets navn, især dem der led under nazisternes regime.

Du kan læse om Comacinere, Rosenkreuzere, Tempelriddere og mange andre ordener. Alle har de til fælles at samles under navnet free masons i England omkring 1771. De er ikke internationalt ens, men har hver deres særegenskaber, men symboler og symbolik er gennemgående ens. Det samme med hemmeligholdelse. Rigtig mange frimurere tilhører den absolut øverste del af samfundet fra konger, adelsmænd, kunstnere, filosoffer osv. Spændende læsning - kildekritikken skal dog bruges ihærdigt. Ovenstående skulle være ok, er verificeret flere steder. Et er sikkert, de giver sig til kende overfor hinanden med et specielt håndgreb, jeg kan ikke finde ud af hvordan, selvom jeg har gået en af mine venner, der ef frimurer, på klingen, vil han ikke fortælle mig det.

Specielt går kranier, søjler og timeglas igen på epitafierne i Sæby Kirke. Mon ikke der er en vis forbindelse til frimurere, da det jo ikke ligefrem var de fattigste, der fik lavet et epitafium.

Lidt ekstra:

Mozart’s Tryllefløjten er fyldt med hentydninger til frimurerne. Bogen »Tankefulde haver«, – gennemgår tre dansk anlagte 1700-tals haver for deres åbenlyse – og skjulte – frimurersymboler.

Bogens ophavsmand er registrator ved Frederiksborgmuseet Erik Westengaard, der ud over sin museumsbaggrund har en helt speciel tilgang til emnet: Han har siden 1999 været medlem af Den Danske Frimurerorden, og ordenen har i øvrigt – ligesom Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond – støttet bogen økonomisk.

Med Erik Westengaard som guide udpeges de utallige frimureriske symboler, som man finder i haverne Louisenlund i Slesvig, Mindelunden ved Jægerspris Slot samt Sanderumgaard på Fyn. Samtidig forsøger Westergaard at fjerne det skær af hokus-pokus, der hviler over frimurerne, og i stedet skildre de grundlæggende idealer bag ordenen: Kærlighed, tolerance, lighed og broderlighed for alle mennesker samt en fælles, grundlæggende tro på et »Højeste Væsen«.

Links og litteratur / Adresse, matr.nr. og ejerliste

http://www.seniorcamping.dk/Danske-Kirker/Saeby-Kirke/Saeby-Kirke-2010.html