Sæby Jernkilde

Historie

Opdagelsen af Jernkilden kom til at få stor betydning for Sæby, både med hensyn til omverdenens kendskab til, og brug af Sæby som helse-, rekreations- og ferieby, men også med hensyn til byens fysiske udformning

Jernkilden blev opdaget under gravning efter ler ved Hans Aabels teglværk i oktober 1882.

Det jernholdige vand var uegnet til teglproduktionen, men en gruppe arbejder fra sydtyskland kendte jernvandets helsebringende virkning fra deres hjemegn.

På distrikstlæge Holger Myginds initiativ blev etableret en kuranstalt ved kilden.

Arkitekt Ulrik Plesner leverede tegninger til pavillonen.

Der blev i forbindelse med kilden bygget pension og hotel, i først omgang Villa Quisisana, der siden blev en anneksbygning til Sæby Kur- og Badehotel, der blev bygget i 1895.

Med tiden overgik kilden til blot at være en attraktion, hvor man kom og smagte et enkelt glas vand.

I løbet af 1960'erne ophørte Jernkilden helt.

Anekdote:

En ”kilde-kone” stod for udskænkningen af det eftertragtede rødbrune vand og sørgede for, at der var pænt og ordentligt på stedet. Kilden blev især besøgt af kvinder og unge piger.

En kvindelig patient fortæller: ”Jeg havde som 15-årig skarlagensfeber, og derefter fik jeg en nyresygdom, som tog mine kræfter. Det må have været i 1890, jeg første gang var ved kilden. Jeg var så svag, at jeg måtte køres i sygevogn. To store glas vand drak jeg to gange daglig. Jeg besøgte jernkilden hver sommer, indtil jeg i 1900 var så rask, at jeg kunne gifte mig.”

I dag kommer kildepumpens vand fra det kommunale vandværk.

History

The discovery of Jernkilden was to have great significance for Sæby, both in terms of the outside world's knowledge and use of Sæby as a health, recreation and holiday town, but also in terms of the town's physical form

The iron spring was discovered during clay digging at Hans Aabel's brickworks in October 1882.

The iron-rich water was unsuitable for brick production, but a group of workers from southern Germany knew of the health-giving effects of the iron water from their home region.

On the initiative of district doctor Holger Mygind, a health resort was established at the spring.

Architect Ulrik Plesner provided the plans for the pavilion.

A guesthouse and hotel were built near the spring, initially Villa Quisisana, which later became an annex to the Sæby Kur- og Badehotel, built in 1895.

In time, the spring became just an attraction where people came to taste a glass of water.

During the 1960s, Jernkilden ceased to exist.

Anecdote:

A "spring-lady" was in charge of serving the coveted red-brown water and keeping the place neat and tidy. The spring was frequented mainly by women and young girls.

A female patient says: "I had scarlet fever when I was 15, and then I got a kidney disease that took my strength. It must have been in 1890 that I first visited the spring. I was so weak that I had to be driven in the ambulance. I drank two large glasses of water twice a day. I visited the iron spring every summer until 1900, when I was well enough to marry."

Today, the spring pump water comes from the municipal waterworks.

I slutningen af 1800-tallet var Sæby en hyggelig og idyllisk lille by, der tiltrak kunstnere og nogle af de første egentlige turister. Sæby Brøndkur- og Søbadeanstalt blev etableret den 22. november 1886, og det ry som helsebringende kilde var med til at trække endnu flere kurgæster og turister til byen.

Kilden blev opdaget i 1883 da nogle teglværksarbejdere ved et tilfælde stødte på den. I begyndelsen blev vandet brugt på tegnværket, men nogle omrejsende tyske teglværksarbejdere drak vandet i store mængder for både tørsten og sundhedens skyld. Dette gjord to lokale læger, Holger Mygind og C. Ørum, opmærksom på kildens muligheder og vandet blev undersøgt. Det viste sig, at vandet var meget jernholdigt og dermed egnet til kurbehandlinger, der på dette tidspunkt var en meget udbredt behandlingsform i Europa. Faktisk var vandet så jernholdigt, at kurgæsterne senere måtte drikke det med glassugerør for at undgå at få tænderne misfarvet.

Jernkilden blev i de sidste årtier af 1900-tallet en del af et velbesøgt kursted. Sæby Jernkilde bestod af selve kildepavillionen med parkanlægget omkring, en varmtvandsbadeanstalt, sødadeanstalt og flere badehuse på Sæby Nordstrand. Fra jernkilden blev der anlagt spadserestier til skoven og til stranden.

Brøndkuren blev hovedsageligt opsøgt af "blodsottig" eller nervøse patienter. Kurvandsbehandlingen blev også brugt mod søvnløshed, hovedpine, træthed og "hjertebanken med kortåndethed" Blandt kurgæsterne var kvinder og unge piger i overtal.

Fru pastor Kold fortæller om sin helbredelse:

"Jeg havde som 15-årig skarlagensfeber og derefter fik jeg en nyresygdom, som tog mine kræfter. Mine forældre blev rådet til at sende mig til jernkilden i Sæby. Det må have været i 1890, jeg første gang var ved kilden. Jeg var så svag, at jeg måtte køres i sygevogn. To store glas vand drak jeg to gange dagligt. Jeg besøgte Sæby Jernkilde hver sommer indtil jeg i 1900 var så rask, at jeg kunne gifte mig."

Indlogeringen af kurgæsterne foregik på byens hoteller (Sæby Kur- og Badehotel, Harmonien, Clasens Hotel), på pensioner og i private hjem. Kurgæsterne deltog selvfølgelig også i Sæbys selskabsliv.

Byens læger tilså kurgæsterne og sørgede for behandlingenes tilrettelæggelse. Det medicinske grundlag for vandkurbehandlingerne, balneologien, mistede gradvist lægernes accept efter 1900. Dette betød, at antallet af kurgæster gradvist svandt ind, men der blev stadig udskænket vand til de besøgende helt frem til 1980'erne.

In the late 1800s, Sæby was a cosy and idyllic little town that attracted artists and some of the first real tourists. Sæby Brøndkur- og Søbadeanstalt was established on 22 November 1886, and its reputation as a health-giving spring helped attract even more spa guests and tourists to the town.

The spring was discovered in 1883 when some brickworks workers stumbled upon it by chance. At first the water was used in the drawing office, but some travelling German bricklayers drank the water in large quantities for both thirst and health. This made two local doctors, Holger Mygind and C. Ørum, aware of the spring's possibilities and the water was investigated. It turned out that the water was very rich in iron and thus suitable for spa treatments, which at that time was a very common form of treatment in Europe. In fact, the water was so rich in iron that cure-takers later had to drink it with glass straws to avoid discolouring their teeth.

In the last decades of the 20th century, the iron spring became part of a popular spa. Sæby Jernkilde consisted of the spring pavilion itself with the surrounding park, a hot-water bath, a sweat lodge and several bathhouses on Sæby Nordstrand. From the iron spring, footpaths were built to the forest and the beach.

The Brøndkuren was mainly visited by "blood-shot" or nervous patients. The spa treatment was also used for insomnia, headaches, fatigue and "palpitations with shortness of breath".

Mrs Kold tells about her cure:

"I had scarlet fever when I was 15 and then I had a kidney disease which took my strength. My parents were advised to send me to the iron spring in Sæby. It must have been in 1890 that I went to the spring for the first time. I was so weak that I had to be taken by ambulance. I drank two large glasses of water twice a day. I visited Sæby Iron Spring every summer until I was well enough to marry in 1900."

Accommodation for the guests was provided in the town's hotels (Sæby Kur- og Badehotel, Harmonien, Clasens Hotel), in boarding houses and in private homes. The guests also took part in the social life of Sæby.

The town's doctors attended to the patients and organised their treatment. The medical basis of the water cures, balneology, gradually lost acceptance among doctors after 1900. This meant that the number of visitors gradually dwindled, but water was still served to visitors until the 1980s.