Sæbygård

Niels Juel

Ejere af Sæbygaard (Owners)

  • Indtil 1536) Børglum Bispestol

  • (1536-1560) Kronen

  • (1560-1565) Otte Knudsen Rud

  • (1560-1576) Pernille Oxe gift Rud(enke)

  • (1576-1589) Knud Ottesen Rud (søn)

  • (1589-1623) Peder Munk (Lange)

  • (1623-1638) Sophie Pedersdatter Brahe (enke)

  • Malte Sehested

  • (1638-1642) Otte Pedersen Brahe (broder)

  • (1642-1666) Manderup Brahe (søn)

  • (1666-1668) Birgitte Trolle (enke)

  • (1668-1682) Niels Juel

  • (1682-1698) Holger Pachs

  • (1698-1723) Elisabeth Bille (enke)

  • 1723 Niels Rosenkrantz

  • (1723-1735) Lave Beck Arenfeldt (svigersøn)

  • (1735-1763) Anne Sophie Pachs (enke)

  • (1763) Elisabeth Bille Arenfeldt (datter)

  • (1763-1806) Otte Arenfeldt (ægtemand)

  • (1806) Mette Johanne Juel Reedtz (sønnedatter af Elisabeth B. Arenfeldts søster)

  • (1806-1820) Jens Karl baron Krag-Juel-Vind (ægtemand)

  • (1820-1858) Frederik (Frits) Sigfred baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (søn)

  • (1858-1867) Preben baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (broder)

  • (1867-1878) Sophie Cathrine baronesse Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (søster)

  • (1878-1884) Elisabeth Eleonora Christine baronesse Krag-Juel-Vind-Arenfeldt (søster)

  • (1884-1909) Christian Ditlev Adolph Arenfeldt (norske linje af Arenfeldt-slægten)

  • (1909-1947) Julius Frederik Arenfeldt (søn)

  • 1921 Fri ejendom

  • (1947-1981) Julius Frederik Arenfeldt (søn)

  • (1981-1988) Julius Frederik Wilhelm Arenfeldt (søn)

  • (1988-) Den Selvejende Institution Sæbygaard Fond

Historie

Sæbygård kendes fra middelalderen, hvor det hørte under Børglumbispen, Stygge Krumpen indtil reformationen i 1536, hvor det overgik til kronen. 24 år senere kom det i privat eje og Herregården har været beboet af admiralerne Peder Munk og Niels Juel. Siden 1723 har den været i slægten Arenfeldts eje

Sæbygård blev ophøjet til stamhus i 1797 af Elisabeth og Otto Arenfeldt og rummer væsentligt herregårdsinventar hovedsageligt fra disse sidste 200 år.

Fra 1884 ejedes Sæbygård af en norsk linie af slægten Arenfeldt. I den følgende periode blev bygningerne restaureret. Man ønskede at give bygningerne et romantisk udseende som en middelalderborg, og murene, der havde været kalkede lyserøde, blev renset af, så de i dag fremstår i røde teglsten.

Herregården Sæbygård ligger med sine brede voldgrave smukt placeret med Sæbygård Skovs bøgetræer mod nord og Sæby Å's bugtede løb gennem hedearealerne og Ørnedalen mod Volstrup Kirke mod syd.

Sæbygårds historie strækker sig tilbage til middelalderen, hvor den hørte under Børglumbispen, men det nuværende herregårdsanlæg stammer fra tiden efter reformationen, hvor gården blev tillagt kronens besiddelser og siden kom på private hænder. Den prægtige nordfløj stammer fra omkring 1576, hvor Pernille Oxe lod den opføre af tegl i to stokværk over hvælvede kældre. Yderfacaden blev præget af et kraftigt firkantet porttårn med en rundbuet hvælvet port, mens der på gårdsiden blev bygget et ottekantet trappetårn. Sydfløjen er i sin kerne fra renæssancen, men blev gennemgribende ombygget i midten af 1700-tallet, hvor også den nuværende vestfløj blev opført. Mod nord lukkes borggården af en brandmur fra 1688.

Frem til 1982 var Sæbygård beboet. I den sidste tid boede ejerne i en lejlighed i hovedbygningen, der ellers hovedsageligt havde været anvendt til gæster og repræsentation. Tidligere var østfløjen herskabets beboelse, mens tyendet holdt til i sydfløjen. I dag danner Sæbygård rammen om et museum, hvor det kan opleves, hvordan dagliglivet har formet sig på en nordjysk herregård gennem generationer.

History

Sæbygård is known from the Middle Ages, when it belonged to Børglumbispen, Stygge Krumpen until the Reformation in 1536, when it passed to the Crown. 24 years later it came into private ownership and the manor has been inhabited by admirals Peder Munk and Niels Juel. Since 1723 it has been in the possession of the Arenfeldt family. Sæbygård was elevated to a manor house in 1797 by Elisabeth and Otto Arenfeldt and contains important manor inventory mainly from these last 200 years.

From 1884 Sæbygård was owned by a Norwegian line of the Arenfeldt family. In the following period the buildings were restored. The aim was to give the buildings the romantic appearance of a medieval castle, and the walls, which had been whitewashed pink, were cleaned so that today they appear in red brick.

Sæbygård manor house, with its wide moats, is beautifully situated with the beech trees of Sæbygård Forest to the north and the Sæby Å's winding course through the moors and the Ørnedalen valley towards Volstrup Church to the south.

Sæbygård's history stretches back to the Middle Ages, when it belonged to the Børglumbispen, but the present manor house dates from the time after the Reformation, when the farm was assigned to the Crown's possessions and later came into private hands. The magnificent north wing dates from around 1576, when Pernille Oxe had it built of brick in two storeys over vaulted cellars. The outer façade was characterised by a strong square gate tower with a round arched arched gate, while on the courtyard side an octagonal stair tower was built. The south wing is Renaissance in its core, but was extensively rebuilt in the mid-17th century, when the present west wing was also built. To the north, the courtyard is enclosed by a fire wall dating from 1688.

Sæbygård was inhabited until 1982. In the last period, the owners lived in an apartment in the main building, which had otherwise been used mainly for guests and representation. Previously, the east wing was the residence of the lord and lady, while the servant lived in the south wing. Today, Sæbygård is a museum where visitors can experience how everyday life has been shaped on a North Jutland manor over the generations.