Sæby - byvandring

Byvandring i Sæby

Tre ruter:

1. Algaderuten (den som du typisk kommer til at gå)

2. Wellnessruten (til Jernkilden og Sæby Søbad)

3. Historieruten (fra havnen til Sæbygård Slot)

Her er Strandgade/Algade ruten:

(Bemærk at Strandgade er små fiskerhuse (og værtshusholdere), mellem Strandgade og Algade boede håndværkerne i lidt større huse, og i Algade de rige embedsmænd og købmændene i store huse)

Havnen

Byens grundlæggelse skyldes havnen. Sæby er formentlig opstået som et fiskerleje ved Sæby Å’s udløb i Kattegat. Muligvis har der lidt længere inde i landet været lidt bebyggelse, men ikke nord for åen.

I første omgang kom fiskere til det store sildefiskeri omkring 1400. Silden stod i store stimer ned og op langs kysten i forårs- og efterårsæsonen. På grund af den katolske kirkes mange fastedage, og den saltede silds lange holdbarhed var der gode penge i sildefiskeri.

Den katolske Børglumbisp, som var den største godsejer i Vendsyssel, havde behov for et udskibningssted (uden om købstaden Aalborg, hvor han skulle betale skatter og afgifter) for de landbrugsprodukter, som hans fæstebønder betalte i landgilde (den afgift bønderne skulle betale for brug af jorden) og hans blik faldt på åmundingen som en velegnet havn. Biskop Jakob (Jep) Friis anlagde havn og kirke i Sæby og var i høj grad med til at anlægge Sæby som købstad.

Havnen var således grunden til byens opståen og vækst i middelalderen og den var grunden til stagnation i 16-1700 tallet p.g.a. manglende vedligehold og tilsanding. Først i 1870'erne, da der blev bygget en dæmning over åen, så den førtes ud nord for havnen, kom der igen en brugbar havn. I 1909-11 udbyggedes en egentlig industrihavn.

Havnen i dag

I 1870'erne byggedes en dæmning tværs over åen, hvor værftbygningerne (de sort/hvide træhuse) i dag ligger. Herved blev åen ledt uden om havnen. Dette, og en udbygning i 1900-tallet skabte igen en god havn i Sæby.

Nu blev det fiskeriet, der igen kom til at fylde havnen. Her var auktion, fiskeeksport, røgerier og fiskeindustrier.

I dag er der dog intet fiskeri eller maritimt erhverv tilbage i Sæby Havn - bortset fra et par fiskerestauranter, men der ses stadig markante bygninger fra den erhvervsaktive periode.

Men en af verdens største producenter af fiskekonserves - makrel i tomat ligger stadig i Sæby, nemlig Sæby Fiskeindustri, som producerer omkring 100 mill. dåser makrel.

Den ny redningsstation fra 1990 er stadig aktiv - den gamle fra 1931 på værftgrunden kan stadig ses. Ligeledes Sømandshjemmet (lejligheder og butik) og smedjen (cafe) kan ses idag.

Sæby Havn

Fruen fra Havet

Kunstneren Marit Benthe Norheim har fundet inspiration i Ibsens skuespil Fruen fra Havet, hvor hovedpersons billede på sig selv er en havfrue skyllet på land. Hendes dragning mod havet, mod de mørke kræfter i og udenfor sig selv, er en vigtig del af skulpturen.

M.B. Norheim har samtidig fundet inspiration i Sæby skytshelgen Jomfru Maria. I et af Sæby Kirkes kalkmalerier holder Maria sit blottede bryst frem som symbol på beskyttelse og lader menneskene søge tilflugt under sin kappe.

Galionsfiguren er på én gang havfrue og skytsengel, en dobbelsidet ‘Janusfigur’ med to ansigter, som på én gang symboliserer begyndelse og slutning, fortid og nutid, det ind- og udadvendte, afrejse og hjemkomst.

Børnene har lavet deres egne symboler på beskyttelse i keramik og ler, som siden er støbt i glas på Sæby Glaspusteri.

Skulpturen blev afsløret i august 2001.

Fruen fra Havet

Transport af jøder til Sverige under 2. verdenskrig

Under 2. verdenskrig var Sæby udgangspunkt for transport af jøder som flygtede til Sverige. Flygtningene blev gemt i varehusene indtil den patruljerende politimand gav et signal, hvorefter de blev smuglet ombord på en fiskekutter.

På et tidspunkt rationerede tyskerne brændstoffet, så kutterne kun kunne sejle ud til fiskerbankerne og retur. Det betød at man var nødt til at mødes med en båd fra Sverige halvvejs.

De flygtninge der havde penge betalte for turen, men havde flygtningene ingen penge, kom de gratis med.

Flugten til Sverige

Sæby Karmelitterkloster

Når en kirkens mand skulle “egnsudvikle”, hvad var så mere naturligt end at grundlægge et kloster - og det var, hvad der skete i 1462 til 1472, da paven godkender planen om oprettelse af et karmelitterkloster i Sæby.

Det præcise årstal for grundlæggelsen er ukendt - en tradition fra 1500-årene siger 1469 - men i 1572 véd vi, at klosteret eksisterer.

Karmelitterne var en tiggermunkeorden, ligesom franciskanere (gråbrødre) og dominikanere (sortebrødre), og efter farven på deres scapular (en del af munkedragten) kaldtes karmelitterne for hvidebrødre.

Klosteret trak nye beboere til stedet, også udover munkene - handlende og håndværkere. Bispen sørgede også for en passende bopæl til sig selv, når han var på disse kanter - i hvert fald i 1478 ejede han Sæbygaard, for da sad Erik Jepsen Ravensberg som lensmand på Sæbygaard under Børglum bispestol.

Sæby Kirke

Stygge Krumpen - biskop på Børglum Kloster 1519 til 1536

Den sidste og bedst kendte af de katolske bisper var Stygge Krumpen, der var biskop fra 1519 og til reformationen i 1536.

Krumpen, Stygge - biskop

Købstad 1524

Han fik i 1524 udvirket hos Kong Frederik I, at Sæby fik købstadrettigheder; det samme gjaldt i øvrigt Thisted, som også hørte under Børglumbispen.

Det er ingen tilfældighed, at både Sæby og Thisted har Madonna med Jesusbarnet i byvåbnet, for Karmelittermunkeordenen havde hende som skytshelgen.

Sæby blev også omdøbt til Mariested - og havde det ikke været for reformationen, havde den nok heddet det i dag, ligesom Mariager og Maribo, der også er opkaldt efter Jomfru Maria.

Købstadværdigheden indebar privilegier for håndværk og handel, ligesom byen fik sin egen øvrighed i form af en byfoged, der i sin person kombinerede en dommers og en politimesters funktioner. Så længe købstaden hørte under bispestolen, oppebar bispen også byens skatter - men den periode varede altså kun 12 år.

Reformationen 1536

Ved reformationen 1536 blev klosteret nedlagt, og Sæbygaard blev inddraget under kronen; men byen var kommet så godt i gang at den fortsatte med at trives i 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet, indtil de ødelæggende krige: Kejserkrigen i 1620’erne og de senere svenskekrige forarmede landet, hvilket førte til, at Sæby, som mange andre danske småkøbstæder, kom til at sove tornerosesøvn indtil i slutningen af 1800-tallet, da der kom industri og jernbane hertil.

Indbyggertal

Et par indbyggertal:

• I 1769 var der 492 indbyggere; det blev fordoblet frem til

• 1860, da der var 1.167 indbyggere.

• 1921 kom næste fordobling da der var 2.276 indbyggere, og i

• 1970, ved forrige kommunesammen-lægning, var indbyggertallet igen fordoblet, til 4.435.

Den første fordobling tog altså 91 år, den anden 61 år, og den tredje 49 år!

Indbyggertallet i 2014 er 8.802 - altså igen en fordobling fra 1970 til 2014 - 44 år.

I 2021 er indbyggertallet kun steget til 8.821, men trods alt en stigning.

Strandgade

Ikke overraskende var Strandgade var tilbage i tiden hjemsted for Sæbys fiskere og søfolk; af de 24 familier, som boede i gaden i 1787 var de 14 fiskere, to var skippere og én lods. I 1850 var gaden tættere befolket, nemlig af 41 familier; heraf var de 30 fiskere, mens 3 sejlede.

I vore dage ser billedet formentlig ganske anderledes ud.

Indtil sidste århundredskifte lå stranden faktisk ved eller tæt på Strandgades østende; og hér byggede man under Englandskrigen 1807-14 en skanse, bestykket med to kanoner, som skulle afværge et eventuelt engelsk angreb. Kanonerne skulle betjenes af det borgerlige artilleri, som var en slags hjemmeværn; og det var sikkert et held, at angrebet aldrig kom, for de har sikkert ikke været særligt øvede kanonskytter - omend nogen af dem måske kan have gjort tjeneste på orlogsflåden i deres ungdom.

Det gamle Hospital (Mogens Juels Hospital), Strandgade 2

(lige over for Kirken)

Mogens Juels Hospital eller Det gamle Hospital, oprettet 1565 af Mogens Juel til Knivholt og hustru Inger Tidemandsdatter.

Det nuværende hus opført 1675 efter brand i 1657, og det fik tegltag i 1766, Oprindelig normeret med plads til otte fattige gamle (næsten udelukkende) kvinder; i 1845 var der 14 beboere stuvet sammen; i 1901 var der de reglementerede otte beboere; i dag to boliger.

Hospital, Det gamle

Klostertorvet (Gammeltorv)

Klostertorvet eller Gammeltorv var byens markedsplads; i dag står her Helge Holmskovs fugleskulptur fra 1967.

Bygen fik købstadsprivilegier med ret til handel i 1524, desuden retskreds styret fra Rådhuset for enden af torvet, eller på den åbne plads, hvor også Kagen stod til afstraffelse.

Sæby havde oprindeligt sin egen bøddel, men sidst i perioden måtte man hente ham i Aalborg.

Anekdote om offentlig "malkning" af unge kvinder fordi man ledte efter moderen til et død barn. området afspejler næsten uberørt middelalder (atmosfære, miljø m.v.)

Kilde: Hans Gregersen: Det sidste skridt (Danske dødsdomme gennem 500 år), side 93-95

I uføre

Anne Hellesdatter

I 1653 skete det, som ikke måtte ske for den unge, ugifte sæbykvinde Anne Hellesdatter. Hun blev gravid, fødte i dølgsmål og, af frygt for straffen bøde og især offentlig skrifte i kirken, ombragte hun straks barnet.

For en ugift, gravid kvinde var alene tanken om de ivrigt lyttende borgerfolk på kirkebænkene med øjne, der lyste af forargelse, skadefryd eller utilsløret nysgerrighed, gjort tiden før fødslen til et helvede. Derfor valgte en uheldig ung pige ofte at skjule svangerkabet og efter fødslen dræbe barnet. Således også Anne Hellesdatter i Sæby.

Anne Hellesdatter blev afsløret og idømt lovens strengeste straf. Henrettelse af skarpretteren fra Aalborg.

Anne Andersdatter

Endnu en sag fra Sæby om mord forårsaget af brud på det sjette bud tager sit udgangspunkt i et makabert fund, der midt om sommeren 1623 blev gjort på en af bænkeraderne i Sæby Kirke. Her lå nemlig liget af et fyfødt barn, der helt tydeligt var blevet ombragt, og anbragt netop her i kirken for at det skulle få en kristen begravelse.

Den skyldige måtte jo være en af Sæbys unge kvinder, og da der ingen umiddelbart mistænkte var, blev alle fra denne aldersklasse kaldt sammen på rådhuset ved torvet. Her ventede 14 af byens kvinder med jordemoderen Anna Pedersdatter i spidsen. Pigerne blev undersøgt for mælk i brysterne, men uden resultat.

Alligevel udpegede borgerkvinderne Anna Andersdatter som den skyldige, idet de mente at kunne fastslå, at Anne havde været igennem en fødsel.

Sagen gik videre til landstinget i Viborg, hvor den anklagede igen måtte lade sig undersøge af jordemoderen og nogle andre kvinder fra Viborg, som fandt flere tydelige tegn på at der havde fundet en fødsel sted.

Anne Andersdatter var dermed fundet skyldig i fødslen, men det betød dog ikke at hun var fundet skyldig i barnemord.

Vi kender ikke udfaldet af sagen, da akterne ikke længere findes, men det er imidlertid tvivlsomt om landsdommerne på det foreliggende grundlag har fundet Anna Andersdatter skyldig i mordet.

Denne form for pigemalkning, var ikke ualmindeligt i 1600-årene.

Klostertorvet

Rhuus’es Hospital, Algade 20

Oprettet 1713 for arvemidler efter borgmester Christen Rhuus, som døde 1709. Det nuværende hus er fra 1856. Der var plads til seks beboere; i 1787 var der dog kun tre, i 1845 seks og i 1901 ti.

Nabohuset, Algade 18, husede indtil 1815 byens skole (den danske skole, i modsætning til Latinskolen ved kirken, som blev nedlagt i 1739). Også den danske skole kan takke Christen Rhuus for sin oprettelse.

Rhuus, Christen

Råd-, Ting- og Arresthuset, Algade 14

Opført 1847-48, og husede indtil 1919 både den kommunale administration, retssal, politistation og arrest. Efter indskriften over hoveddøren, “For Retfærdigheden”, omtales bygningen hyppigst som ‘retfærdigheden’. Byfogeden boede dog i “Dommergården”, Algade 7, hvor en del af retsvæsenets administration nok også har været. Indtil 1919 fungerede byfogeden også som “kongevalgt borgmester”, samtidig med, at han altså virkede som dommer og politimester; i 1919 fik vi “folkevalgt borgmester”, altså en borgmester valgt af og blandt byrådets medlemmer, samtidig med, at funktionerne som dommer og politimester blev adskilt.

Efter 1919 husede “Retfærdigheden” kun funktionerne som retsbygning og politistation.

Retfærdigheden

Hans Grams Gård, Algade 12-12A

Oprindelig opført i 1624 af borgmester Hans Nielsen Gram. Den udgjorde indtil omkring 1950 én lang længe, men blev da “hakket over”, da man førte den vej, som nu hedder Hans Grams Vej, igennem til Algade.

Ved Hans Grams Vej opførte man 1902-03 Sæby Acetylengasværk, det fungerede indtil 1912, da man opførte kulgasværket ved Gasværksvej (læs om begge gasværker i “Sæby Museum 1994”). Efter Acetylengasværkets nedlæggelse blev bygningen sprøjtehus, og vejen hed “Sprøjtehusvej” indtil den blev omdøbt ved gadegennembruddet.

Anekdote:

Hans Gram indlagde sig under Torstenssonkrigen fortjeneste af fædrelandet, da han i 1644 omdirigerede en tvangsudskrevet båd med brevskaber fra den fjendtlige svenske besættelsesstyrke til hjemlandet til København, hvor den danske krigsledelse så kunne orientere sig om fjendens planer. Dette blev selvfølgeligt hævnet af svenskerne som lod soldaterne hærge og plyndre Sæby. Hans Gram flygtede og efterlod sin gravide hustru og deres mange børn tilbage i byen.

Gram, Hans Nielsen

Dommergården, Algade 7

er opført 1840 af købmand og konsul Christian Abel, og beboedes 1881-1896 af borgmester og byfoged C.C. Ravnkilde, hvis datter Adda Ravnkilde er mindet på pladen.

Hun levede 1862-83, kom på lærerseminariet, men ønskede at være forfatter. Hun nåede at skrive tre små bøger, som hun sendte til George Brandes, men han svarede ikke på hendes henvendelse.

Vistnok p.g.a. ulykkelig kærlighed - begik selvmord (hun lagde sig i et badekar, tog piller, skar sig i håndleddet og skød sig i maven - det virkede) den 30. november 1883; hun boede da på Frederiksberg, men blev begravet her i Sæby.

Efter hendes død, fik George fBrandes hendes romaner og noveller udgivet, og han skrev forord til dem.

Gården ejedes af Justitsministeriet helt indtil 1974, da den blev solgt til Sæby Kommune.

Ravnkilde, Adda

Clasens Gaard, Algade 3

har en lang og broget historie. Den menes opført af byfoged Gunde Meldahl i 1750’erne, og husede i de følgende år adskillige byfogeder, indtil de flyttede i Algade 7.

Den har som nævnt også huset et par præster: C.E. Carstensen 1785-89 og H.M. Buch 1789-99. 1843-91 var den købmandsgård, og i 1892 indrettede G.L.C. Clasen den til hotel, som han drev indtil 1899.

Clasens kendteste gæst var forfatteren Herman Bang, der forevigede hotellet i sin roman “Sommerglæder” fra 1902 - ganske vist karikerer Bang både borgerskabet og værtsparret i romanen, hvilket gør at forholdet mellem dem ophører.

Haven bag Clasens Hotel blev anlagt som prydhave og flittigt brugt af kunstnere og gæster til tidsfordriv og fester. Der var anlagt keglebane, lysthuse og kulørte lamper. Herman Bang arrangerede sommerfester med musik, oplæsning og skuespil (og musik i trækronerne)

I de følgende år blev hotellet med vekslende held drevet videre af mange forskellige ejere, indtil kommunen i 1920 købte gården og indrettede den til alderdomshjem; som sådan fungerede den til 1984, da det nyopførte ældrecenter ved Gasværksvej blev taget i brug.

I 1986 flyttede Sæby Museum og Byhistorisk Arkiv ind i en del af bygningen, hvor der også blev indrettet seks lejligheder og et aktivitetscenter.

Clasens Gaard Bang, Herman

Mejerigården, Algade 4

Overfor Clasens Gård ligger Mejerigården, Algade 4, opført i 1822 som købmandsgård. 1894-1950 husede den mejeri - dog nok mest i det nu nedrevne baghus, senere sodavandsfabrik, kaffebrænderi og antikvitetshandel.

Mejerigården

Konsul Ørums Gård på hjørnet af Algade og Søndergade

Har bygningsmæssige rødder tilbage til 16- og 1700-tallet, og havde ved brandtaksationen i 1781 omtrent sin nuværende skikkelse.

I 1787 beboedes den af købmand og værtshusmand Jess Hansen Ell, og i 1845 af arrestforvarer Andreas Christian Sanderhoff med familie og syv arrestanter!

Den fungerede som arrest i nogle få år, inden Retfærdigheden stod færdig i 1848.

I 1860 blev den købt af brygger Mayntzhusen, der gik konkurs i 1881 og solgte til strandingskommissær Niels Andreas Buchwald Ørum, som i nogle år drev bryggeriet videre; 1883-1900 fungerede han som svensk-norsk vicekonsul - deraf gårdens navn.

I 1917 husede sidelængen mod Algade P. Chr. Aabolts restauration og café - p.g.a. de store træer uden for kaldet “Under den Linden”.

I 1938 købte kommunen gården, der tidvis fungerede som husvildebolig; Fra 1959 flyttede Sæby Museum (Kystmuseet Sæby) i etaper ind i gården.

Kystmuseum Sæby

“Den gamle købmandsgård” ved Fiskertorvet, Vestergade 35

Tilhørte i første halvdel af 1800-tallet brændevinsbrænderdynastiet Fjeldgaard, og blev omkr. 1850 købt af købmand Christen Sørensen; den husede hans bolig og forretning og tillige stald og garveri. Der blev drevet købmandshandel i gården indtil den i 1979 blev overtaget af Den danske Provinsbank, der senere indgik i fusionen Danske Bank, der for et par år siden nedlagde sin filial i Sæby.

Den ældste del af Apoteket (altså det gamle), Søndergade 9

er opført 1828 af apoteker Lassen Prøvesteen Gad, som et af Sæbys første grundmurede, toetages huse; de tre sydligste fag blev tilføjet i 1899. Apoteket var hér indtil 1975, da det flyttede ind i den nybyggede naboejendom.

Vestergade

Vestergades bebyggelse, med relativt anonyme toetages forretningsejendomme, stammer fra tiden omkring sidste århundredskifte. Det skal nævnes, at Sæby Bio havde til huse i bagbygningen til Hotel Dania, det nuværende Hotel Viking City, fra 1910 til lukningen i 1984; salen blev også anvendt til forestillinger af omrejsende teaterselskaber.

“Harmonien” på Torvet

Sæbys ældste gæstgiveri, senere kaldt hotel, opført i 1856 af Peter Kjær, der har givet navn til gyden mellem Torvet og Pindborggade. Det var i “kunstnertiden” det sted, hvor Henrik Ibsen holdt til, hvad man kan se på den mindeplade, der nu sidder på facaden ved sportsforretningen; det er en ny kopi, den originale mindeplade er udstillet på museet. Mon ikke den sidste rest af det gamle gæstgiveri var restauranten, som lukkede omkring 1990?

Vandkunsten på Torvet

“Dreng i tanker” er fra 1976 og af Sven Bovin (1915-2000).

Huset, hvor der i dag er boghandel, blev opført 1862 som kommuneskole, og fungerede som sådan til 1901. Torvet var oprindelig kun halvt så stort som nu, så oprindelig lå skolen i Grønnegade; Torvet blev udvidet til sin nuværende størrelse i 1930’erne.

Pindborggade

skal efter sigende have fået sit navn efter en forfalden bygning, og omkring sidste århundredskifte fandt man, at det var et grimt navn og foreslog at omdøbe gaden til Nørregade. Sagfører N.K. Kristiansen, der sad i byrådet 1880-1906, kæmpede for at bevarede det gamle, hyggelige navn, og han gik som bekendt af med sejren.

Gadens sydside udgøres mest af bagbygninger til Vestergades forretninger; på nordsiden, ned mod åen, har vi bl.a. det gamle ægpakkeri og garveri (nu Frk. Madsens Spisehus), det første vandværk, den gamle margarinefabrik, og den første Baptistkirke.