Miele W 5825

Info om vaskemaskinens indvendige dele & en reparation.

Model W 5825 Type HW09-2 Material-nummer (“M-Nr.”) 07518800

Adskillelse

Alle skruer TX20, undtagen bolten midt i frontpladen lige under lågen med TX30.

Pyntelisten nederst på fronten er klikket fast, og kan trækkes af vandret. Da der er modhager i toppen, kan det hjælpe at trække en smule skråt nedad


Det skrå plastik-panel med knapperne er skruet fast med 3 skruer, hvoraf 2 sidder bag selve betjenings-panelet, der er holdt fast af 2 skruer under forpladen over betjenings-panelet.

Fjerne top-pladen

Top-pladen (låget) er hængslet ved bagsiden.

Nær forsiden har top-pladen en krog i hver side, der går ind under sidernes metalplader. Krogene skal skubbes indad for at gå fri af siderne.

Pladen afmonteres ved først at løsne de to skruer i siden af låget. Skruerne skal presse krogene ind, og skal ikke fjernes, bare skrues mod uret.

Indvendig

Elektronikken

Printkortet hedder ELP165-S

Material nr. 07851882

Bagsiden

Forsiden med ledninger tilsluttet

Fra EMC-filteret går to tynde ledninger med nul og fase til on/off-knappen. På printet med on/off-knappen går fasen igennem en sikring (6,3A Træg), mens nullen går igennem trykknappen (momentan slutte-kontakt “Single Throw”), og derfra to ledninger til hoved-printet (med fast fase samt mellem-ledning, der kortsluttes til nullen mens knappen trykkes ind).

Den gule dør-knap er forbundet til printet med displayet og de øvrige trykknapper.


Foto af forsynings-kabel til venstre og netstøj-filter (EMC-filter) til højre:

Den store elektrolyt (400 V) forsyner SMPS-converteren og dermed elektronikken der kører ved lave DC-spændinger (12 V?). To elektrolytter på 35 V samt en SMD-elektrolyt på 16 V.

Den store elektrolyt kan oplades flere steder fra.

  • Fra fasen der går via 6,3 A i fronten, via hvid ledning via 120 ohm og 2 dioder i serie (ukendt returvej)

    • Nul via tænd-knappen

  • Fra bro-ensretterens “+” (og X2-kondensatoren) via en diode

    • Nul via relæ og den tykke ledning hen til EMC-filteret.

Fasen til bro-ensretteren går via en sløjfe i motoren og via et relæ på printet og via dør-kontakten og sikringen i fronten.

Sensor på motor

Målt til 246 ohm.

Sensor ved varmelegeme

Måler i kold tilstand 17 k ohm.

Vand-lækage-sensor

Normalt kortsluttet i tør tilstand.

Dørlås

Slutter kontakt når lågen er lukket.

Modstand til frigivelse måler i kold tilstand 118 ohm.

Afbryderen bryder fasen/strøm til alle motorerne og elektromagneten på ventilen til vand-tilførslen

Brugsvejledning med materiel-nummer 09 494 010

Hentes fra

https://www.miele.dk/forms2/dk/sa/2185.aspx

Fundet via https://www.miele.dk/professional/brugsanvisninger-177.htm .

Info på nettet

Video hvor indmaden omkring karret ses: https://www.youtube.com/watch?v=-OcVCmVYnyE

Service mode aktiveres således: https://www.youtube.com/watch?v=Lw0IZbb1seA

Udlæse fejlkoder: https://www.youtube.com/watch?v=Qtz2yoMExyM

Fotos af en lignende serie 4000 (med anden elektronik): https://www.youtube.com/watch?v=O0nFXA8D5Hk

En person med død maskine og ELP156-S skiftede SMPS-IC’en og fik maskinen i gang igen. https://forum.electronicwerkstatt.de/phpBB/Ersatzteile_Reparatur_Waschmaschine/waschmaschine_miele_w5821_geht_nicht_an_elp165s_widerstand_glueht-t148425f55_bs0.html

Lignende historie, hvor SMPS’en var defekt: https://www.mikrocontroller.net/topic/445207

Elektronik-fejl

Maskinen med Serienummer 57/116059327 (nok fremstillet omkring år 2011) fejlede 2020-10-14 under igangværende 40 grader C-vask, med sæbevandet op til glaslågen. Helt død, ingen lys er eller liv i display, ingen reaktion på tænd-knappen eller døråbnings-knappen. Det er kontrolleret at maskinen får 230 V. Tromlen samt lænsepumpen drejer frit, og der er ikke tegn på lækage. På print-kortet er der ikke eksploderede komponenter eller tegn på afbrændte dele.

På elektronikkens store køleplade sidder et mærkat med dato-mærket "23.09.11".

Sikringen ved siden af tænd/sluk-knappen var i orden (ikke brændt over), og der var 230 V på på de rette målepunkter på hoved-printet. Der kom ikke spænding på elektrolyt-kondensatorerne efter SMPS-forsyningen eller efter serie-regulatoren.

Umiddelbart kunne jeg ikke se andre ting, der ville blokere for at elektronik-delen med mikroprocesor osv. ikke fik strøm.Da andre har skrevet om at SMPS’en fejler på printkort fra samme årgang og printkort-typenummer, formoder jeg at det også kunne være fejlen på dette print.

Print-kortet blev ombyttet med et repareret printkort (nogle tyske reparatører sælger reparations-service via Ebay), og så virkede det hele fint igen.