Man kan snildt have et helt Linux-system på en USB-pen (eller CD-ere til ældre computere), der kan sættes i en computer og starte styresystemet op fra pennen, uafhængigt af hvad der ellers ligger af software i computeren. Det kan bruges til at redde computere der ikke længere kan starte det installerede software, kontrollere at computerens hardware virker osv.
Den klassiske fremgangsmåde er vist at tage et "ISO image" af det system man har udvalgt sig, og med et dertil indrettet program ligger man indholdet ned på USB-pennen og sørger for at pennen er "boot able".
Nogle computere vil ikke automatisk boote fra tilsluttede USB-lagerenheder af sig selv (når harddiske har højere prioritet end USB-penne), og så må lede efter en boot-menu hvor man selv kan vælge hvilken enhed, der skal bootes fra. Hvordan boot-menuen fremkaldes, afhænger af hvilken BIOS/EFI man har, og det kan fx være F12-tasten, der skal holdes ned mens BIOS-skærmbilledet vises.
De fleste færdiglavede live-systemer distribueres som image-filer, der indeholder et komplet filsystem, der kan kopieres ud på en CD, et USB-lager eller ind på en intern harddisk. Nogle images kan kun bruges direkte til ét medie (CD eller DVD), andre kan derudover også ligges på USB-penne eller harddiske, og dem kalder man så "hybrid images". At kunne bruge dem direkte vil sige at man med dd-kommandoen kan kopiere image-filen direkte til lager-enheden, og at den derefter kan bootes.
ISO images kan brændes direkte til CD med de gænge brænder-programmer, men hvis man vil have et image, der kun er beregnet til CD, til at virke på en USB-pen, skal de laves lidt om først. Til det findes der en række programmer med GUI, der automatiserer det at ligge linux-systemer (live images samt installationsprogrammer) på en USB-pen (eller bare på harddisken):
Bemærk: Ikke alle programmer er kompatible med alle images, desværre. Og nogle kombinaitoner vil ikke fortælle brugeren at det ikke vil virke. Det gælder altså om først at ifnde et image af det system man vil bruge, og derefter finde et program der virker samen med ISO-filen
Min egen metode har hidtil været sådan: Hvis Ubuntus medfølgende program (USB Startup Disk Creator) til at ligge ISO images ned på USB-lagre ikke virker, så bruger jeg "uNetBootIn" (findes vist i repositoriet til Ubuntu).
ISO Images, der både virker på en CD/DVD og på USB-penne – "hybrid images"
De kan overføres til USB-storage devices med et af ovenstående programmer, eller fra en kommandolinje med "dd".
For Fedora https://fedoraproject.org/wiki/How_to_create_and_use_Live_USB Instruktioner her.
For Linux Mint 13 og fremefter vil ISO-filerne være hybrider: http://community.linuxmint.com/tutorial/view/744
Net-install er en fiks måde at installere Linux på. Der findes små ISO images på ca. 15 MiB med installationsprogrammet, der kan bootes fra en USB-pen eller CD-ROM (eller direkte fra harddisken hvis der er et eksisterende Linux-system derpå). Installationsprogrammet henter så resten af Linux-distributionen via net-forbindelsen, og henter den nyeste udgave af pakkerne i første hug, så man slipper for efterfølgende opdateringer. Er der gået mange måneder mellem de store CD-images er udgivet og installations-tidspunktet kan der snildt være nogle hundre MiB ekstra opdateringer. Men det forlænger tiden installationsprogrammet skal stå og køre.
Til Ubuntu ligger de på: http://cdimage.ubuntu.com/netboot
Fedora 17: Her kaldes det "Minimal boot media" i dokumentaitonen, et ISO på ca. 200 MB, hentes fra http://download.fedoraproject.org/ i undermappen releases/17/Fedora/i386/iso/ eller releases/17/Fedora/i386/os/images/ .