Tidligere begivenheder
Til foreningens 21 års fødselsdag i 1972 skrev et medlem denne følgende lejlighedssang.
"En vise til dansk Kvindeklub på 21 års fødselsdagen, onsdag den 3. maj 1972."
Mel. "I en kælder sort som kul", eller "Stakkels Hanne".
Højt mod nord i hedenolden,
Neptum blev som arrigtrolden
skød en ø op i atlanten,
Hekla kogte, alt var øde
så kom Erik, ham dem røde,
og så landed' ved Alftafjörður
den berømte ung'Ingólfur
Der kom liv på sagaøen,
der før var så barsk og nøgen
keltisk norsk og skotsk kabale
hvirvled' om i islands tale
Livets gang jeg ej vil med'ta
læs den i "Den Ældre Edda"
dog jeg gerne her vil sige:
det er fordums kongerige.
Spring vi tager op i tiden,
Karl og pige ønsker viden,
læser, tænker – det slår gnister
alle ind'vidualister-
Da mer viden flux de kræve
i Dania de måtte stræve
Væne møer svækked' tanken
der ble' fjant og fjas og pjanken
Så da "Drine" havet kløved'
Danmark så sig helt berøvet
for danekvinder, de bedårne,
fulgte skjalden, den udkårne.
Ubi bene – alle sige
Ibi patria – herrens rige,
men tungen vride kaudervælsk
svarlig er for udenvælts.
Så de piger var ej sene
med at få en klub på bene
og de danse, whiste, snakke
får kultur spædt op med kaffe.
Nu de formt kan mixe sproget
og det er det er da altid noget
for de fik i sæk og pose
og pist væk var al neurose.
Alle nu på hjemmebane
derfor vil vi kippe flag'ne
harmoni i begge lejre
to-ti-en vi skal nu fejre
Vi en lykkekrans vil binde,
hvori ligger mangt et minde,
der just nu er vakt til live:
Må en festens dag det blive!
Ved klubbens tur til Stöng og Írafoss i 1977 var kvinder fra Norge, Sverige og Færøerne inviteret med, og et medlem skrev under signaturen ”Bedstemo'ren” følgende vise.
"Til Dansk kvindeklub, 10. september 1977
på "Den glade kobbersmed."
Der var engang for mange år en pige som gik hen
og blev så skudt for alvor i en islandsk ungersvend.
Han var så stor og flot og sød og fuld af krudt og grin,
hun sagde straks, dog for sig selv, ja, han skal blive min.
Og så blev hun gift med sin stoute vikingmand
og de flytted' hjem til det store kolde land,
og der bor de nu og de har det noget så "bra",
og er blevne sågar, både bedstemo'r og far.
Men da hun havde set sig mæt på ild og vand og sne,
hun trængte til at tale med og en veninde se.
Så stifted' hun en klub og inden længe var den stor,
en klub for alle danske piger, der i Island bor.
Og der mødes de, drikker kaffe eller te,
spiller kort, strikker tøj eller får en film at se,
der er altid sjov og glæde, der hvor de,
danske piger, de mødes en tirsdag kl. 9.
I dag vi byder velkomne på denne lange tur,
de norske, svenske, finske og så fra Fæø'r fru'r.
Vi håber de må more sig og hygge sig med os,
på vejen over Stöng og Skálholt, ned til Írafoss.
Vi skal sørge for, at de aldrig keder sig,
at de får helst en masse at se på denne vej,
og så bli'r det måske ikke allersidste gang,
at Nordens kvinder i Island, de samles dagen lang.
Folkedanseren er højst sandsynligt Edith Jensen, mens
folkedragten var en gave fra Else Thorkelsson.