Eleverne er samlet i grupper på 7-8. Grupperne står i cirkler med en elev placeret i centrum. Eleven stiller sig med samlede ben, lukker øjnene og drejer rundt og svajer fra side til side for til sidst at lade sig falde.
"Cirklen" - 2-3 elever - griber eleven i centrum og fører denne blidt tilbage til midtpunktet af rundkredsen igen. Cirklen er i starten lille, men kan efterhånden gøres større og større. Der må ikke tales under øvelsen. Alle bevægelser skal foregå blidt og roligt,
Eleverne sidder i hugsiddende stilling i en rundkreds på gulvet. Gruppen består af 8-10 elever. Armene er strakt frem, og man har fat i hinandens arme/hænder, således at hænderne i centrum udgør en fast, sammenfiltret knude.
Eleverne skal nu læne sig forover og forsøge at rejse sig op samtidig. Øvelsen gentages nogle gange.
Halvdelen af klassen placeres langs den ene væg, den anden halvdel langs den anden væg. Alle elever ved den ene væg skal frembringe forskellige lyde. Hver deltager ved den anden væg får at vide, hvilken lyd, han/hun skal følge tværs over gulvet med lukkede øjne.
Alle lydgivere skal frembringe deres lyde samtidig, mens de andre med lukkede øjne forsøger at finde dem. Når man har fundet "hinanden", byttes roller.
Eleverne stiller sig parvis overfor hinanden. Den ene sætter en tændstik på sin pegefinger, og den anden sætter sin pegefinger mod tændstikken. Eleverne bevæger sig nu rundt i lokalet i de 3 planer (lav, mellem, høj). Tændstikken må selvfølgelig ikke tabes. Samhørigheden eleverne imellem trænes på denne måde.