Eleverne opdeles i grupper på 6-7. En udpeges som leder. De andre følger lederens bevægelser. Bevægelserne skal afveksle mellem hurtige og langsomme bevægelser.
Eleverne fordeler sig i hele klasselokalet. De skal nu bevæge sig som forskellige dyr eller ting, fx:
Bevægelserne skifter mellem langsommer og hurtige.
Eleverne får besked på, at de befinder sig på en strand. De kan samle sten, muslingeskaller m.v. Eller de kan springe rundt og lege i sandet.
Find selv på andre steder - fx i skoven, på en båd, i Tivoli - hvor eleverne kan bruge deres fantasi og agere med kroppen.
Eleverne sjipper med et imaginært tov. Først alene - derefter flere sammen.
Du kan evt. også lade eleverne spille imaginær fodbold eller anden holdsportsaktivitet. Det afgørende er, at de er nødt til at arbejde sammen og reagere på hinandens bevægelser.
Eleverne stiller sig op to og to overfor hinanden. Den ene er spejlbilledet - den anden er den, der spejler sig. Eleven, der er spejlbilledet, skal så nøjagtigt som muligt følge klassekammeratens bevægelser.
I begyndelsen bør bevægelserne være langsomme.