Her skal eleverne lytte til eksempelvis et musikstykke eller en oplæsning af en lille tekst. Derefter skal de lave sig til en statue, som udtrykker de følelser, de fik ud fra inputtet, eller den stemning, de fornemmede.
Dette er en videreførelse af øvelsen med statuen. Her kobles der en elev på "statue-eleven", som skal forsøge at forfine dennes udtryk ved at modellere dennes positur.
Der findes mange andre varianter af de to øvelser, men grundlæggende er formålet at udtrykke en følelse/stemning kropsligt.
De første tre øvelser nedenfor stammer fra gamle kopi-ark - jeg har desværre ikke kunnet opspore kilden. Det er vigtigt her, at øvelserne laves kronologisk.
A: To ens
B: To "modsatte" figurer
Øvelse A: Fordobling af en figur ("tvillinger"): Par-øvelse. Eleverne står ansigt til ansigt. De aftaler, hvem der først skal tage initiativet. Vedkommende laver nu en figur kropsligt og sætter stemme på. Den anden skal nu lave en "tvilling" til den første, den samme type. Men han/hun skal ikke bare "efterabe" eller være "spejl". De fører en samtale (om hvad som helst, fx det danske vejr). De er bare helt samme slags menneske, fx et forvirret detektivpar, der tager sig selv meget højtideligt! (som det kendes fra TinTin). Når det er lykkes at blive "tvillinger", skifter initiativet til den anden, som laver en ny figur.
Øvelse B: Modsætningspar: Par-øvelse. Øvelsen kører som den foregående. men her drejer det sig om at lave en figur, som er en absolut modsætning til den figur, den første skaber, fx "stor", dominerende figur og "lille", ydmyg figur. P.S. Selv om man ikke er stor eller lille, tyk eller tynd, kan man godt spille, som om man var det. Lad eleverne øve sig i at gå og stå, som om de havde en anden størrelse, end den de har i virkeligheden.
Hvad med at sætte en fræk, provokerende figur på to kedelige, "ens" drys? Ved at udvide øvelserne A og B med en tredje person, der kobles på, når de første to er skabt, er der mange muligheder for, hvad der kan ske. Den tredje person kan blande sig i spillet mellem de to og evt. løse en konflikt - eller skabe én.
Alle deltager. Handlingen foregår fx på et grønttorv. To figurer er fastlagt fra starten: En "lille", hidsig kunde, som klager over de slappe gulerødder, og en grønthandler, som er "stor", tung og søvnig. Når de to har startet spillet, er det meningen, at alle andre efterhånden "kobler sig på". De finder selv på en figur - fx lommetyv, politibetjent, gøgler - der er mulighed for mange slags figurer. Spillet slutter, når alle er kommet på gulvet.
Et spil med mange figurer kan godt ende i det rene kaos, hvor alle spiller med og mod hinanden uden at ane, hvad der foregår. For at få et overblik over mange figurer er det en god idé at lave et "type-galleri". Se den næste øvelse.
Eleverne skriver alle de figurer, som optræder i "anders And", dog kun ande-familien! De kan selvfølgelig også finde et figurgalleri fra et andet univers - det er ligemeget, så længe eleverne er fortrolige med figurerne.
De laver nu et "stamtræ" over figurernes sociale forbindelser; (Hvem er i familie med hinanden? Kender hinanden og på hvilken måde?) Eleverne tager hver figur og finder ud af, hvilke kendetegn den enkelte figur har (ydre og indre). Hvilken type er Anders And, Fætter Højben, o.s.v. Derefter finder de ud af, hvordan figurerne reagerer på hinanden. Hvad sker der, når en type som Anders And sættes sammen med en type som Fætter Højben - og man så kobler Andersine på? Hvilke typiske reaktioner har figurerne over for hinanden?
Ud fra erkendelserne via "Andeby-nøglen" laves samme øvelse med udgangspunkt i de roller, der fremkom under øvelsen "Mange figurer - mange muligheder. Her er der lejlighed til at justere på de improviserede roller.
Med udgangspunkt i analysen ovenfor, laves der nu for hver rolle er et "type-kort", som beskriver ydre og indre kendetegn, samt sym- og antipatier.
Her kan "Statuen" og "Skulptøren" indgå som øvelser, der forfiner elevernes forståelse for deres rolle.
Eleverne arbejder ud fra hver deres rollekort. Rollerne sættes nu ind i en anden ramme end grønttorvet - måske er de alle i famile og mødes til den årlige famileskovtur? Måske er de passagerer på en båd? Eller forældre til et forældremøde?
Underviseren sørger for at indgå som en ny rolle, der passer, fx familieoverhovedet, kaptajnen eller klasselæreren, således at der nu gennem underviserens iscenesættelse etableres et andet scenarie, eleverne som deres roller skal indgå i.