Sidde på gulvet, klappe rytmen med hænderne, med fødderne, med hænderne overalt på kroppen.
Hugsiddende stilling, klappe rytmen med hænderne, med fødderne.
Stående stilling, dans på stedet med kroppen skiftevis i de forskellige planer.
Fri dans rundt i klasseværelset, hvor bevægelserne foregår med fuld udnyttelse af de 3 planer og kroppens udfoldelsesmuligheder. Pludselig standser musikker, og eleverne stopper i den bevægelse, de er i. Stillingen holdes, indtil musikken starter igen, hvorefter der danses videre. Stoppene gentages flere gange.
Store, lette bevægelser rundt i rummet. Kroppen bevæger sig glidende gennem de forskellige planer.
Samme øvelse, men den udføres nu parvis som spejldans.
Eleverne forestiller sig, at de styres af en, der står og trækker i snore, og derved bevæger de forskellige kropsdele. Øvelsen kan afsluttes med, at "snoren klippes over", så eleven ender på gulvet i helt afslappet stilling.
Eleverne støder let til en ballon, mens de danser rundt i lokalet. Ballonen må ikke røre gulvet. der skiftes mellem bevægelser i højt, mellem og lavt plan.
Med en imaginær bold spiller eleverne parvis med hinanden i de 3 planer. Bolden kan fx trilles, sparkes, kastes, stødes, heades.
Samme øvelse kan også udføres med elevgrupper på 3-4 samt til slut med hele klassen som deltagere.
Eleverne stiller sig parvis overfor hinanden og spiller nu et imaginært spil tennis. Ketcherslagene markeres tydeligt - alle 3 planer benyttes.
Alle bevæger sig rundt i rummet. Opgaven er at udfylde alle "tomrum". Hver gang der opstår et tomrum et sted, skal det straks fyldes ud. I springer derhen og er parat til hurtigt at springe hen til et nyt tomrum. Alle skal være i bevægelse hele tiden uden at støde ind i hinanden.
En står udenfor og giver signal. Det betyder, at temperaturen stiger, og at molekylerne bevæger sig endnu hurtigere. I kan evt. bruge musik, så I ender med at lave en flot dans, hvor I springer og glider ud og ind mellem hinanden.
Variér evt. ved at ændre molekyler til fx billardkugler, sæbebobler, tunge kanonkugler, eller lign.