Iagttagelsesøvelserne har til formål at udvikle elevernes hukommelse og sans for detaljer. I iagttagelsesøvelser prøver eleverne at iagttage det, de ser hos andre, for selv at kunne gengive det med så stor præcision som muligt.
En gruppe elever på 4-6 personer danner en statue ved hjælp af deres egne kroppe. De andre elever iagttager "statuen" og prøver, efter den er opløst, i tilsvarende grupper at kopiere denne.
Nogle elever bliver bedt om at foretage sig nogle dagligsdags ting, fx. vaske sig, klæde sig på, vaske op, spise, læse avis, osv.
De andre i gruppen iagttager og stiller bagefter spørgsmål; Hvor mange ting var der?, hvordan så de ud? (form, farver, størrelser), osv.
Lav en forretning. Nogle elever er ekspedienter, mens andre er kunder. Al ekspedition/kommunikation kunder og ekspedienter imellem sker mimisk. Tingene udføres så tydeligt som muligt, således at parterne forstår hinanden. Før start kan man i fællesskab bestemme forretningstypen.
En af eleverne udfører en enkelt handling ved et samlebånd. Næste elev går ind og fortsætter den første handling. Nr 1 fortsætter sin handling. Derefter kommer den tredje elev ind og fortsætter efter den anden elevs handling, mens denne stadig laver det samme.
På den måde fortsættes op til 8-10 elever. Bagefter gætter klassen på produktet.