Det mentale leksikon (Ordbogen) kan betragtes som hjernes ”opslagsværk”. Her tilknyttes hvert eneste ord forskellige ledetråde/associationer, således at de kan puttes i diverse kasser og sættes på hylder i hjernen. 

Ord tilknyttes ofte lydlige (1) og betydningsmæssige associationer (2), men andre sansemæssige associationer kan også forekomme, fx visuelle (3), lugte- og følemæssige (4+5) samt motoriske (6). En hest kan fx kobles til begyndelseslyden /h/ og lyden af hestens vrinsken (1), forbindes med stald, føl og hø (2), ses for ens indre øje (3), forbindes med duften af frisk hø (4) samt følelsen af den bløde mule (5), mens der med kroppen ”rides” afsted som en hest (6). 

Når et ord gives mange associationer opbygges et stærk og nøjagtigt betydningsnet-værk, fx kan hund lede til kat – hest – stald – rideferie – sommer – sol –strand – is – chokolade – hygge etc. Jo stærkere og mere nuancerede betydningsnetværk et barn har, jo lettere kan h/n hente ordet frem fra det mentale leksikon; og det er lettere at hente et ord med mange associationer frem, end ord der ingen associationer har. 

Lav frekvente ord (ord vi ikke bruger så ofte, fx dieselmotor) har ofte færre associationer end højfrekvente ord (ord vi bruger tit, fx hjem). Mængden af associationer har derfor direkte betydning for hvor effektivt det mentale leksikon arbejder. 

Er betydningsnetværket unøjagtigt og mangler associationer kan barnet have svært ved at finde det rette ord, kan gætte forkert og/eller udelade ord i sin tale. Denne reducerede tilgængelighed til de forskellige ord i det mentale leksikon, påvirker således den sproglige produktion og/eller forståelsen af sproget.

Sådanne udfordringer kan være knyttet til udfordringer med arbejdshukommelsen.

Du kan finde denne tekst som print her.