Spørge til elevens forståelse under og efter (op)læsning
Spørge til elevens mentale modeller – hvad ser du for dig, når du lytter/læser?
Spørge til elevens glæde ved og motivation for at lytte til historier og læse i bøger
Vurdere om eleven lytter passivt eller aktivt – får han fx øje på uoverensstemmelser i historien?
Nedenfor kan du se eksempler på forskellige måder at undersøge elevernes forståelse på.
At lave et læsetjek handler om at tale med eleven før (op)læsning, lytte til elevens oplæsning og tale med eleven efter læsningen. Du kan finde en nærmere beskrivelse her: Læsetjek i indskolingen
Eksempel på spørgsmål FØR læsning
Hvad synes du om at læse? Hvorfor?
Hvordan forbereder du at læse en tekst? Er der forskel på, om du skal læse en skønlitterær tekst eller en fagtekst?
Hvad gør du undervejs for at forstå teksten?
Hvad gør du, hvis teksten ikke giver mening?
Hvad gør du for at huske teksten?
Eksempel på vurderingskriterier EFTER læsning
Har eleven forstået hovedindholdet i teksten? Hvor mange detaljer kan eleven huske?
Kan eleven fortsætte historien på en meningsgivende måde?
Kan eleven anvende svære ord i sin genfortælling, eller genfortæller hun med hverdagsord?
Kan eleven forstå udvalgte ord og begreber – kan hun anvende dem i en ny kontekst?
Kan eleven sammenkæde informationer på tværs af teksten og danne følgeslutninger på den baggrund?
Får eleven øje på evt. uoverensstemmelser i teksten eller i sin egen forståelse?
Eleven læser eller lytter til en tekst og bliver derefter stillet et spørgsmål til teksten.
Eksempel
Hannah havde virkelig mange grønne tomater i haven. De kunne ikke nå at blive modne, før der kom frost. Hun spekulerede på, om hun kunne lave en form for syltetøj. Hun besluttede sig for at købe nogle pæne glas med låg.
Spørgsmål: Hvad skulle Hannah bruge de pæne glas med låg til?
Eleven læser eller lytter til en tekst og skal derefter afgøre, om en række udsagn er rigtige eller forkerte ifølge teksten.
Eksempel
Hannah havde virkelig mange grønne tomater i haven. De kunne ikke nå at blive modne, før der kom frost. Hun spekulerede på, om hun kunne lave en form for syltetøj. Hun besluttede sig for at købe nogle pæne glas med låg.
Spørgsmål: Hannah besluttede at købe pæne glas med låg til sit tomatsyltetøj. Rigtigt eller forkert?
Eleven læser eller lytter til en tekst og skal derefter vælge mellem 3 forskellige svarvalgmuligheder.
Eksempel
Hannah havde virkelig mange grønne tomater i haven. De kunne ikke nå at blive modne, før der kom frost. Hun spekulerede på, om hun kunne lave en form for syltetøj. Hun besluttede sig for at købe nogle pæne glas med låg.
Spørgsmål: Hvad skulle Hannah bruge de pæne glas med låg til?
Til at pynte køkkenet
Til at lave syltetøj
Til at opbevare syltetøj af tomater
I denne type opgave er der udeladt ord fra teksten, og opgaven er at regne ud, hvilke ord der mangler – enten uden støtte eller ud fra 3-5 valgmuligheder. Hvis opgaven skal vise elevens tekstforståelse, skal teksten have en vis længde.
Eksempel
… Hun spekulerede på, om hun kunne lave en form for syltetøj. Hun besluttede sig for at købe nogle pæne ___________
(a: glas/b: blomster/c: fødselsdage).
Svar a: passer i historien
Svar b: passer i sætningen
Svar c: passer ikke
Eleverne arbejder i grupper og anvender en gruppe ord (fx 10), som læreren har udvalgt, fx ud fra vægordbog. Målet er at anvende alle ord på en meningsfuld måde inden for de 3 minutter (enten i form af sætninger eller hele historier).
Én af eleverne kan udvælges til at notere, hvem der anvender hvilke ord.
Fremgangsmåde
Variation 1:
Læreren udvælger 1-2 elever pr. uge, som anvender ordene i drøftelse med deres lærer.
Variation 2:
Eleverne anvender ordene skriftligt og producerer lille tekst.