Det er en stor omvæltning for et barn der er begyndt at kunne bruge sit modersmål, når det pludselig ikke kan gøre sig forståelig længere overfor andre mennesker som ikke taler deres sprog. Men tosprogede elever med et godt udviklet andetsprog, klarer sig lige så godt som etsprogede elever. Det kan tage op til 5 år at tilegne sig gode daglige kommunikative kompetencer på andetsproget, og når det gælder det mere faglige sprog, kan det tage helt op imod 7 år. Et godt andetsprog gør det lettere at lære at læse og følge med i alle skolens fag. Derfor er alle faglærere nødt til at arbejde ud fra at de ikke blot er faglærere i fx matematik, historie og biologi, men at de også har medansvar for elevernes sproglige udvikling. Men mange lærere står med spørgsmål som:
Hvordan kan jeg støtte udviklingen af dansk hos mine tosprogede elever?
Hvordan kan jeg undervise i fx geografi, matematik og historie, når mine elever mangler mange basale ord i ordforrådet?
I vidensnotatet Sprog- og læsekompetencer hos tosprogede elever - fokus på nyankomne finder du forskningsbaseret baggrundsinformation om faser og processer i andetsprogstilegnelsen hos tosprogede elever som begynder at lære dansk helt fra grunden i skolealderen, som det typisk er tilfældet for nyankomne. Vidensnotatet er et søsternotat til Undervisningsministeriets notat Sprog- og læsekompetencer hos tosprogede elever, som behandler overordnede metoder med evidens for god effekt i undervisningen af tosprogede elever som har talt dansk i en stor del af deres liv, særligt med henblik på læsetilegnelse.
Med disse to vidensnotater kan du få viden om andetsprogstilegnelsens faser samt hvordan du kan understøtte den faglige og sproglige udvikling for flersprogede elever i de forskellige faser. Ud over den nævnte indsigt i faser i andetsprogstilegnelsen er formålet at pege på hvordan både andetsprogstilegnelsen og faglige kompetencer kan understøttes i de forskellige faser. Det er primært nyankomne i grundskolen der er i fokus, men mange af indsigterne bør også kunne anvendes af undervisere på ungdomsuddannelser der har nyankomne i klassen – naturligvis tilpasset alderstrinnet.
Læs mere om dette i vidensnotaterne som linkes til herunder.
Læs vidensnotatet om Sprog- og læsekompetencer hos tosprogede elever ved at følge linket.
Læs vidensnotatet om Sprog- og læsekompetencer hos tosprogede elever – Fokus på nyankomne ved at følge linket.
I Liv i skolen - et fagblad for skolen udgivet af VIA - blev der i første blad i 2021 sat fokus på det flersprogede klasserum. Der beskrives hvordan fagprofessionelle ved at anerkende og trække på elevernes flersproglige ressourcer kan kvalificere undervisningen og højne læringen - for alle børn. Læs bladet om Det flersprogede klasserum ved at følge linket.
kommer...
Børne- og Undervisningsministeriet stiller en række evaluerings- og afdækningsredskaber til rådighed til arbejdet med at vurdere tosprogede elevers sproglige kompetencer ved skolestart, skoleskift og til brug i den løbende evaluering.
Læs mere herom på EMU ved at følge dette link.