Universal design for learning (UDL) er en tilgang til undervisning, der henter inspiration i universal design. I universal design arbejder man med at “tage afsæt i, det grundvilkår, at mennesker er forskellige, og ved at omfavne diversiteten skabe løsninger, der tilgodeser alles behov”. Gode eksempler på universal design er fx trapper med indbygget adgang for kørestolsbrugere i stedet for at lave en rampe ved siden af trapperne. Alternativet til at have højre og venstrehånds sakse kan være at bruge en saks, der er designet til begge hænder.
I en undervisningsmæssig kontekst er UDL en smule anderledes end universal design, idet der søges flere tilgange til undervisningen i stedet for en tilgang til undervisningen, der understøtter alles behov. Hensigten er at alles behov og præferencer bliver mødt og derved fjerner barrierer for læring. Resultatet er et mere mangfoldigt klasserum, hvor alle bidrager og bliver hørt og mødt. UDL bygger på forståelsen af, at eventuelle barrierer for læring opstår i barnets omgivelser, undervisningsdesign, materialevalg mm og ikke i selve barnet.
Konkret munder tilgangen ud i 3 designprincipper for et undervisningsforløb og mange tilhørerende undringsspørgsmål. Se evt flere på https://udlguidelines.cast.org/
Undervisningen skal så vidt mulig:
Give mange muligheder for engagement.
Hvordan kan jeg give muligheder for valg og selvstændighed?
Hvordan kan jeg gøre undervisningsindholdet relevant for mine elevers hverdagsliv?
Hvordan kan jeg minimimere udefrakommende forstyrrelser?
Hvordan faciliterer jeg samarbejde, samskabelse og samhørighed?
Hvordan giver jeg mulighed for at barnet kan agere selvregulerende?
...
Give mange muligheder for repræsentation.
Hvordan viser jeg undervisningsindholdet på flere måder, så alle kan forstå og interagere med det?
Hvordan giver jeg mulighed for at se, lytte, interagere samt involvere tekst til tale?
Hvordan involverer jeg elevernes forforståelse af undervisningsindholdet?
Hvordan tilbyder jeg tydelig struktur og sammenhæng?
...
Give mange muligheder for handlinger og udtryk.
Hvordan giver jeg eleverne meningsfulde valg i forhold til at udtrykke sig om undervisningens indhold?
Hvordan tilbyder jeg fleksible vilkår i forhold til arbejdstempo og tid?
...