Hvis du går ind af den første dør i inspirationsmaterialet, møder du en verden som tager udgangspunkt i det analoge med papir og tusser.
Et forløb med dette fokus egner så godt til indskolingen, men kan også sagtens bruges på mellemtrinnet også.
Tegningerne kan efterfølgende bearbejdes mere eller mindre i Cospaces - det giver mange forskellige muligheder for at sætte nogle rammer, hvor eleverne kan lege med det digitale lag sammen med deres analoge tegninger. Efter dør 1 kommer du ind i en scene som præsenterer dig for tre muligheder. Du kan se konkrete eksempler på hvordan det kunne se ud
Lav et galleri og tilføj lyde og elementer
Tegn en "bund" og byg ovenpå
Se din tegning med elementer i AR
Galleri
Den første eksempel er galleriet, hvor eleverne kan indsætte deres tegninger i et virtuelt galleri. Her er tanken at det vises som en udstilling på et museum. Derfra kan eleverne vælge at "fylde på" med digitalt indhold, men det kan også "bare" stå for sig selv som analoge værker i en digital verden. Eksempler på digitalt fyld kunne for eksempel være lydeffekter, fortællinger, 3d modeller m.m.
Tegnet bund med digitalt indhold
I det næste eksempel tegner eleven selve bunden af den scene, der skal bygges på. I eksemplet i materialet er opgaven at tegne fire biotoper. Her en ørken, en savanne, en jungle og by. Når tegningen er lagt ind som bund, skal eleverne bygge på med dyr og planter som hører til den biotop. Hvert område kan have sine egne små fortællinger, interaktivitet og have mere eller mindre grad af fagligt indhold.
Tegning med digitalt indhold i AR
Det sidste eksempel er en fremvisningsform, og kan i princippet bruges i forbindelse med alle de andre opgaver. Her skal man helt have en tablet, da det bliver ret småt på en telefon. Med Cospaces-appen, kan en nyere tablet vise elevens tegning med digitalt indhold, som AR på gulv eller bord. På den måde kan eleverne gå rundt og studere scenen nærmere. En sjov måde at opleve tegninger på.