Quizzer og escaperoom

Svar eller find vej

Cospaces har mange sjove muligeheder for at lave forskellige typer af quizzer og gåder. Det giver igen en række muligheder for at lave f.eks. kreative escaperooms, eller fortællinger med valgmuligheder.

I rum nummer 4 i det eksemplariske Cospaces miljø, kan du se to forskellige måder at bygge quizzer eller valgmuligheder ind på.

Den ene er med quiz-byggeklodsen i kodningen, som giver brugeren en simpel mulighed for at indsætte et spørgsmål med flere svarmuligheder. Det kan så udløse forskellige reaktioner, når der svaret rigtigt eller forkert.

Den anden mulighed som giver brugeren mulighed for at lave quizzer og valgmuligheder, er mere fri og giver flere kreative muligheder. Det er eksemplificeret i Cospaces rum 4 med den lille dyrequiz, hvor man skal svare ved at klikke på det korrekte dyr, der så er kodet til at muren i baggrunden bevæger sig op, så man vil kunne fortsætte.

Begge måder at lave valg på kan bruges til alt fra simple forståelsesspørgsmål til mere eller mindre avancerede gåder og escaperooms.