Nyere forskning viser også at planter kommunikerer med hinanden via deres underjordiske rodnetsystem og der spiller svampenes mycelium tråde også ind, da det jo har større spændvidde end den enkelte plantes eget rodnet. Forskning har påvist at der transporteres stoffer, f.eks. advarsler om insekt angreb, fra et træ til et andet via dette svampenetværk, også kaldet ”Wood wide web” *6.

Hos svampe kan man ikke tale om hanner eller hunner. Svampe har sjældent kun to, men hyppigere fire, otte eller endnu flere forskellige køn. Hos svampen Kløverblad, som findes overalt på jorden og hos den er der fundet 28.000 forskellige køn. Samtidig betyder de mange køn, at svampe kan parre sig med næsten en hvilken som helst fremmed af samme art, de måtte støde på. Alle kan smelte sammen med alle dem, de er mest forskellige fra. Dette forhindrer, at de parrer sig med sig selv eller deres nærmeste*7.

I naturen som omgiver os, men også på og i os mennesker findes denne gruppe.

De fleste mennesker i dag kender til penicillin. Penicillin blev opdaget af Alexander Fleming i 1928. En af hans petriskåle med stafylokokbakterier blev kontamineret med en svamp som hed Penicillium chrysogenum, deraf navnet Penicillium. En opdagelse som siden er blevet videreudviklet og har reddet mange menneskers liv.

En anden svamp som de fleste har hørt om er Candida albicans svampen. En svamp som findes naturligt i vores tyktarm og som indgår som en del af vores fordøjelsessystem, svampen lever normalt hos os alle som gærceller i tarmindholdet, men som under visse omstændigheder f.eks. en penicillinkur kan vokse vildt, skifte form og brede sig til resten af kroppen. Candida smitter ikke fra person til person.

Gærsvamp (sukkersvampen Saccharomyces) er også noget mange kender til, de fleste danskere spiser brød under en eller anden form enten som hjemmebag eller købebrød. Ved bagning af brød bruges gærens evne til at gro godt i sukkerholdige omgivelser. Svampen omdanner sukkeret til kuldioxid (hævning), mens alkoholen (ethanol) fordamper.

Kuldioxiden (gasart) er det der får dejen til at hæve: kuldioxid danner små bobler inde i dejen. Først små bobler som samler sig i store. Jo mere kuldioxid der er i en dej, jo sværere har gæren ved at klare sig. Det er en af grundene til at man slår dejen ned. Så kan gæren få luft igen.

Ved bagning af brød er det vigtigt at bruge så lidt gær som muligt. For meget gær vil få brødet til at hæve for hurtigt og man risikeret at få en eftersmag af alkohol.

Når gæret har omdannet alt sukkeret dør gæren og der bliver udløst et stof der hedder gluthathion*8 som ødelægger Gluten proteinerne. Dette vil give en porøs og uelastisk dej.

Gær bruges også til visse lægemidler. Novo Nordisk bruger gæren Saccharomyces cerevisiae, til fremstilling af humant insulin. På lignende måde benyttes ikke blot Saccharomyces-gær, men også arter af andre gærslægter, fx Pichia og Kluyveromyces, til fremstilling af andre peptidhormoner og proteiner ud fra information indført i gæren i form af gener fra mennesker.

I vores husholdninger, ligesom i industrien, bruger vi også svampe. F.eks. Blåskimmelost som er podet med blåskimmel svampen og i produktionen af øl, cider og vin indgår visse typer af gærsvampe, som fordøjer sukker og omdannet det til etanol. Til hjemmefremstilling af disse produkter er det vigtigt at det er de rette gærsvampe og ikke gærsvampe som i stedet for omdanner sukkeret til den giftige alkohol forbindelse metanol: træsprit. Modsat ethanol, som ofte forbindes med ordet "alkohol", er methanol yderst giftigt at drikke.

For år tilbage var det almindeligt at alkoholikere, hjemløse m.m. (sprittere) når der ikke var andre muligheder, drak husholdningssprit. Spritten var et godt middel mod udendørslivets udfordringer, specielt om vinteren varmede spritten godt indenbords. Problemet var dog at, dengang indeholdt husholdningssprit metanol og hvert år skete der flere dødsfald især blandt denne gruppe, men også hjemmebryggere fik akutforgiftninger og døde.

I dag er husholdnings sprits sammensætning anderledes og under bedre produktions kontrol, men absolut ikke egnet til indvortes brug.

Brygning af øl*9 lignende drikke menes at have fundet sted fra ca. 9000 f.Kr. år gammel og gær*9 ved bagning, menes anvendt til brød i Ægypten for ca. 5000 år siden.

*1 Svampes genetiske arvemateriale ligner dyrs mere end planters. De har dog ikke noget tarmsystem, men udskiller enzymer, som nedbryder organisk materiale til simple molekyler som svampen derefter optager. Svampe tilhører deres helt eget svamperige: taksonomi.

*2 Forskere i udlandet har fundet eksempler af svampen Armillaria ostoyae – Mørk Honningsvamp som med sit mycelium dækker 9 km² og menes at være mellem 2400 - 8000 år gammel. Svampen er almindelig i Danmark. Hekseringe, over jorden, består af ét svampeindivid og er i Danmark fundet med en diameter på 60 m og i USA op til 200 m i diameter og med en alder på over 400 år.

*3 Træer danner ektomykorrhiza med svampe (koralagtige forgreninger af træernes finrødder). Ektomykorrhiza forekommer primært på træer i tempererede områder. Mere om mykorrhiza.

*4 Laver er komplekse organismer der består af svampe, som lever i symbiose med grønalger eller cyanobakterier. I Danmark findes ca. 900 arter. De skal have lys til algernes fotosyntese; til gengæld er laver ikke som andre svampe afhængige af organisk næring udefra. Laver kan tåle udtørring uden at tage skade.

*5 Forskningsforsøg i Canada/Alaska har påvist hvor kompleks en skov og kompleksiteten imellem dyr, planter, mikroorganismer og ikke mindst svampene er. Når de store laksegilder finder sted efterlades store mængder fiskerester i landskabet. Her er især bjørnene vigtige og flittige til at slæbe fisk dybere ind i skoven. De efterladte rester nedbrydes af mikroorganismer og ikke mindst af svampe. Disse svampe transporterer næringsstofferne videre ned i undergrundet og dermed igennem deres mycelium videre til skovens træer som herigennem bliver tilført livsvigtige næringsstoffer. Forskerne fjernede i et afgrænset område lakseresterne og kunne indenfor en kort periode konstatere at træerne begyndte at sygne hen, fik lettere sygdomme og gik til sidst helt ud. I et kontrolområde forblev alting som det plejede og der trivedes skoven fint.

*6 Wood wide web.

*7 Svampe formering

*8 Gluthathion er en aminosyre og en kraftig antioxidant og findes bl.a., i kål.

*9 Gær.

*9 Øl.