Skudstrup Skole

Aug. 1955 - aug. 1961

”En middelbegavet person på det rette sted på det rette tidspunkt”

En dag i foråret 1955 blev jeg kaldt til telefonen hos førstelæreren på Lem Stationsskole ved Ringkøbing, hvor jeg var ansat som lærer.

Det var Anders Hørlück, der ville tale med mig. Han havde været til bryllup hos en af sine tidligere tjenestekarle, og ved denne lejlighed var han kommet til at sidde over for brudgommens broder, Andreas Lundby, der på det tidspunkt var lærer i Tistrup.

Han spurgte denne Andreas, om han ikke ville søge en stilling ved Skodborg sogns skolevæsen. Andreas svarede, at han var ved at læse til præst og anbefalede, at man i stedet kontakte mig.

Derfor opringningen, der var ganske kort. Anders sagde: ”Jeg ved, at De er ved at søge en anden stilling. Har De fået den?”

Jeg svarede, at jeg ikke havde fået kaldsbrev, men var vidende om, at jeg var indstillet som nr. 1. til en stilling i Bramming.

Derefter sagde Anders: ”Har De bil?”

Jeg svarede "nej".

"Har De kørekort?”

Jeg svarede "ja".

”Vil De så leje en bil uden fører i eftermiddag og køre til Skodborg?”

Få timer efter sad Karen og jeg i stuen hos Helga og Anders. Efter en kort samtale kørte vi til Skudstrup, hvor nogle skolenævnsmedlemmer var samlet. Vi var også inde at hilse på Aage Schmidt, og det hele endte med, at jeg tog hjem med ordre om at trække min ansøgning til Bramming tilbage.

Skudstrup Skole var en typisk to-klasset landsbyskole. Der havde været skole der siden 1757 i forskellige bygninger. Frederiks Skolen ligger der endnu. Den nuværende skole er bygget i 1908 og for at leve op til skoleloven i 1937 blev den udbygget med gymnastiksal og sløjdlokale i 1941.

Vi var nu i Sønderjylland. På en sandstensflise i muren står der:

DAGEN FREM AF NATTEN BRØD.

MODERSMÅLET ATTER LØD

De yngste 3 årgange blev undervist af Magdalene Dinesen. 4., 5., 6. og 7. årgang blev undervist i samtlige fag af mig. Der var efter min hukommelse mellem 4 og 6 børn pr årgang.

Det var i enhver henseende en lykkelig tid. Søde velopdragne elever og en interesseret forældrekreds. I et af de første vinterhalvår gennemførte skolenævnet og jeg en studiekreds om relevante skolepsykologiske og undervisningsmæssige forhold.

Et plovskær blev hængt op over døren og virkede som klokke.

Sikke en juletræsfest med uddeling af gaveposer og sangleg. Alle deltog og alle kunne danse polka, vals og hopsa..

En førstelærer dengang passede selv skolens fyr, han var distriktsbibliotekar og var regnskabsfører for den stedlige Brugs. Endvidere forventede man, at han deltog i selskabelighed. Heldigvis havde han en klog kone, der næsten kunne vinde lige så meget, som han tabte i kortspil.

Den fælles skole for Skodborg, Skodborgskov, Skrave og Skudstrup

I folkeskoleloven fra 1937 var der en fodnote, hvorefter det var muligt at oprette en 2 ¼ årig præliminærskole oven på en årgangsdelt 7-klasset skole. Det havde man haft held til i Skals ved Viborg og i Dalby ved Kerteminde.

Initiativrige folk fik myndighederne til også at starte sådan en skole i Skodborg i samarbejde med Skudstrup, Skodborgskov og Skrave skoler pr. 1. april 1955. Det første års tid med K. M. Hermansen, fra 1. april 1956 med Jørgen Molt Ipsen som leder. Begge personer mindes jeg med stor veneration. Her fik jeg mange timer. Op til 22 om ugen fortrinsvis i matematik, naturlære og idræt. I nogle år havde jeg 38 skematimer á 50 minutter om ugen. For at det kunne lade sig gøre vikarierede Karen derhjemme i Skudstrup, og når jeg vendte hjem i et frikvarter hoppede hun i vores Folkevogn, der blev afløst af en SAAB 93 for at påtage sig undervisning i Skodborg fortrinsvis i specialundervisning, men også al pigegymnastik fra 5. klasse til 3. realklasse.

Der blev satset meget på denne overbygning. Fagene fik et temmelig stort timetal og eleverne fik særdeles pæne afgangsbeviser. Pladsforholdene var i første omgang ikke så gode. Der blev bl. a. undervist i et gæsteværelse og i et lokale i forsamlingshuset.

Denne præliminærskole blev en slags prototype for den realskole, som blev vedtaget som en del af folkeskoleloven af 1958. Skolerne i Skals, Dalby og Skodborg var faktisk en slags forsøgsskoler. Vore undervisningsplaner lå fast på Kresten Helveg Petersens og statskonsulent Horsfeldt Poulsens bord.

I forlængelse af dette initiativ blev der dannet en landsforening ”Landsbyskolernes Eksamensafdeling”. Formanden for denne forening var førstelærer A. Højer-Nielsen. Skals førstelærer Andersen fra Dalby, amtsskolekonsulent Land fra Odense og lille jeg sad der også.

I de 6 år, vi var i Skudstrup, havde vi meget at gøre. Lisbeth og Mette blev begge født i det sønderjyske, så vi måtte have ung pige i huset. Jeg blev formand for en umådelig stor og aktiv ungdomsforening, havde fag i ungdomsskolen, gennemførte et årskursus i matematik og et i biologi og var tilsynsførende for aften- og ungdomsskolerne i Vesthaderslev Amt. Så vi havde nok at gøre.

Skudstrup skoles neddrosling.

!958-loven pålagde skolerne at tilbyde undervisning i engelsk og hjemkundskab fra 6 klassetrin samt tysk og fysik på 7. klassetrin og at man efterhånden skulle tilstræbe årgangsdelt undervisning i hele skoleforløbet.

Dette sidste krav gav noget politisk uro i landsdelen, hvor man godt kunne se, at det ville gå ud over de små toklassede skoler, som havde betydning for de små landsbyers overlevelse og spec. at de i visse egne var et aktiv i grænsekampen.

Der blev holdt et meget stort møde i et forsamlingslokale i Toftlund, hvor den ansvarlige minister Jørgen Jørgensen skulle forsvare forslaget til den nye folkeskolelov. Hans Haarder var landsdelens talerør, men kunne ikke klare sig mod Jørgen Jørgensen.

I Skudstrup skole holdt man et forældremøde i skolens gymnastiksal, hvor amtsskolekonsulent Roust og hans afløser Nybro orienterede om lovens virkning. De var ikke opsat på at tale for en nedlæggelse af skolen og påpegede bl. a., at jeg var tjenestemandsansat førstelærer og kunne forlange at kræve ventepenge, hvis man nedlagde min stilling. Jeg replicerede straks, at min person ikke skulle stå i vejen for en udvikling, der skulle tilgodese børnenes tarv. Jeg kunne jo bare søge om at fortsætte som lærer på Skodborg skole.

Bag efter sagde de to amtsskolekonsulenter til mig, at jeg ikke skulle søge til Skodborg, men søge en skoleinspektørstilling. Hvad jeg gjorde.

I første omgang flyttede man 6. og 7. årgang til Skodborg, men fra 1964 blev skolen nedlagt.

Frit efter ”En fatte trøst” af Steffen Steffensen. (Den lille skole står og falder med læreren)

Men sjæl mæ rørels i jer røst

I gier må kuns en fatte trøst

Her mo enhver jo swåår for sæ

Mi bette skowwel den feld mæ mæ!

Det var spændende år for Karen og mig at være med i det liv, der udfoldede sig i den del af landet, man kalder ’det ideelle hjørne af Sønderjylland’.

Den 23. juli 1961 havde vi en aftale om at en flyttevogn skulle komme i al ubemærkethed.

Vi havde alle vore sager pakket ned, og i al stilfærdighed listede vi ud af byen, uden at nogen bemærkede det.

Vi skulle måske have holdt et afskedsgilde med taler og hvad ved jeg, men det kunne vi ikke overse.

Men vi glemmer ikke, at vi samme aften, medens vi endnu sad i flytterodet fik besøg af Helga og Anders Hørlück fra Skodborg. De kom og gav os et knus og et kobberfad, der den dag i dag hænger på vor væg og fortæller om en tid, hvor vi traf mennesker af høj menneskelig standard.