Lourup skole

Lourup skole lå oprindelig tæt ved åen. Bygningen blev senere ændret til købmandsforretning, og der blev bygget en ny skole på Gammelbros jord syd for vejen.

Skolen var en typisk toklasset vestjysk landsbyskole med en førstelærer og en småbørnslærerinde. Lærerinden underviste de yngste tre årgange og havde pigerne til håndarbejde. Førstelæreren underviste 4., 5, 6. og 7. årgang samlet.

I henh. t. folkeskoleloven af 1937 blev der bygget et gymnastikhus med et mindre forsamlingslokale.

Den 1. april 1932 tog Mor mig ved hånden og tog mig med til den første skoledag. Jeg var netop fyldt 6 år og jeg var bestemt ikke skolemoden. Det var svært at huske, om et sekstal nu skulle østen eller vesten om, men ved at skele til min sidekammerat Martin Bertelsen gik det, og så kunne jeg trøste mig med, at der var et par elever mere i klassen, der havde lignende problemer.

Skoleskemaet var til at huske. Lektionerne var hver dag religion, dansk og regning. Man vekslede flere gange i løbet af dagen. Der var tre årgange, som blev undervist samtidig, så nogle blev sat til at øve sig på skriftlige opgaver, stillelæsning og lignende, medens andre f. eks. havde højtlæsning. Så vidt jeg husker deltog vi samlet i religionsundervisningen, ligesom vi sang sammen og lyttede med, når vi blev orienteret i historiske, geografiske og naturfaglige emner.

Min lærerinde hed Frk. Pedersen. Hun havde en smuk sangstemme og var i enhver henseende et rart menneske.

Jensine Elisabeth Pedersen havde en særlig baggrund. Hun var født i Harboøre den 19. okt. 1885, men mistede tidligt faderen grundet tuberkulose.

På dette tidspunkt var der jo ikke som nu en sociallovgivning, der kunne støtte enken og hendes små børn. men i Harboøre var der imidlertid kommet en ny præst, Oluf Olesen. Han afløste den navnkundige indremissionske indpisker, pastor Moe, og han havde et stort hjerte. Han og hans kone optog enken og hendes børn i familien. Da han senere blev provst i Horsens flyttede familien Pedersen med, og her i Horsens fik Lisbeth sin læreruddannelse på Gedved Seminarium. Senere blev Oluf Olesen biskop i Ribe. Også her flyttede Lisbeths mor med og Lisbeth blev lærerinde i Lourup, hvor hun levede sin singeltilværelse, indtil hun som pensionist flyttede til Århus, hvor noget af hendes nære familie boede.

En niece var uddannet lærer og gift med redaktøren for ”Folkeskolen” og en anden Esther, som blev gift med forlagsdirektør Fisker.

Ellen besøgte ofte sin moster og gik med os til åen og lærte os blomsternes navne og sad i sin mosters lærerindelejlighed og malede et billede af ”Gammelbro”.

Jeg har været i forbindelse med omtalte forlagsredaktør. Han kunne, som jeg huske, at de to niecer besøgte deres moster i Lourup.

Begge kunne til deres dages ende beskrive besøg på gården, hvor de fik lov til at deltage i det daglige arbejde – f. eks. at plukke gæs – og besøge Bedstemor i aftægtshuset ”Hytten”, hvor det gjorde indtryk at møde en udadvendt levende personlighed.

Forlagsredaktøren henviste mig til sin svigerinde, som jeg kontaktede telefonisk. Sluttelig sendte jeg følgende til ham:

Tak for din hjælpsomhed. Det var en meget god ide at kontakte Esther Fisker. Hun kunne levende fortælle om familien, der mistede sin forsørger grundet tuberkulose og om den nære forbindelse til familien Olesen.

Det var interessant at høre om, at samme fisker og væver var i stærk opposition til den navnkundige pastor Moe, der mente sig kaldet til at være Vor Herres indpisker.

Hun og søsteren Ellen besøgte nogle gange Elisabeth Pedersen på Lourup skole, hvor de fra tid til anden besøgte min familie på Gammelbro.

Hun huskede navnlig min gamle farmor, som var et levende udadvendt menneske, og at hun og Ellen havde været med til at plukke fjerkræ.

Også den righoldige flora langs åen, der havde og har sit løb ganske nær ved skolen, kunne hun huske.

På et tidspunkt lavede Ellen en akvarel af mit fødehjem, som det kunne ses fra Lisbeth Pedersen vindue. Huset til højre for gården var mine bedsteforældres aftægtsbolig.

Endnu engang tak for din ulejlighed.

Venlig hilsen, Poul.

Førstelæreren hed i min tid Edvard Radmer. Han var født d. 2. jan. 1901 på holbækegnen og dimitteret fra Jonstrup Seminarium i 1922. Efter en tid som ansat på Føvling skole var han førstelærer på Lourup skole fra 1932 til skolen blev nedlagt i 1966.

Lærer Radmer var en glimrende og flittig lærer. Han var desværre ofte plaget af sygdom, men på trods af en fremadskridende muskelsvind gik han hver dag i sommermånederne med os drenge ned i Manfred Andersens eng, hvor vi svømmede den sidste halve time af skoledagen. Pigerne gik på tilsvarende måde med Frk. Petersen ned i vores eng, hvilket betød, at der næppe var børn over 10 år, der ikke kunne svømme.