BORGERRETTIGHEDSSBEVÆGELSEN

Borgerretighedssbevægelsen eller borgerretsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de mange organisationer og enkeltpersoner, der kæmpede for at sorte amerikanere fik de samme borgerrettigheder, som hvide amerikanere havde, såsom bl.a. mulighed for at stemme, adgang til uddannelse, lige adgang til arbejdsmarkedet og retten til ikke at blive diskrimineret. Samtidig ville de gøre op med den raceopdeling, som var indført ved lov i sydstaterne og som eksisterede mere mellem linjerne i nordstaterne.

Bevægelsen er en af de mest gennemgribende bevægelser i det 20. århundredes USA. Med karismatiske ledere som blandt andre Martin Luther King tog den kampen op med flere hundrede års diskrimination og vold mod landets afroamerikanske borgere.

HVAD ER BORGERRETTIGHEDER?

Borgerrettigheder er de rettigheder, man har som borger i en stat, fordi man har en særlig tilknytning til staten. Borgerrettigheder er oftest indskrevet i det enkelte lands forfatning eller grundlov. Borgerrettigheder kan for eksempel være stemme- og valgretten og retten til ikke at blive udvist fra eller nægtet indrejse i staten.

Derfor er borgerrettigheder heller ikke nødvendigvis det samme som menneskerettigheder. Hvor ens borgerrettigheder kan ændre sig, hvis man flytter fra ét land til et andet, tilkommer menneskerettigheder alle mennesker, uanset statsborgerskab.

BORGERRETTIGHEDSLOVEN

D. 2. juli 1964 underskrev præsident Lyndon B. Johnson Borgerrettighedsloven, der forbød de fleste former for offentlig racediskrimination, der havde eksisteret siden borgenkrigens afslutning i 1865.

Restauranter, hoteller, teatre og butikker blev nu åbnet for alle borgere uanset race, ligesom loven og udvidede den allerede eksisterende lovgivning omkring lige rettigheder i skoler, i militæret og ved stemmeboksen.

Borgerrettighedsloven var i høj grad et resultat af den amerikanske borgerretsbevægelses utrættelige arbejde for sorte og andre minoriteters rettigheders.

I foråret 1963 blev byen Birmingham i Alabama – en af de byer hvor raceadskillelsen og racismen var værst – centrum for en af Borgerretsbevægelsens afgørende kampe. En serie af fredelige demonstrationer, sit-ins og boykotaktioner mod lokale erhvervsdrivende blev mødt af byens berygtede politi- og brandchef Eugene ’Bull’ Connors ordrer om en hårdhændet reaktion fra politimyndighederne. De fredelige demonstranter blev tævet med knipler, bidt af hunde og spulet med brandslanger.

Ved Childrens March d. 2. maj, anholdte politiet 959 fredeligt demonstrerende børn. Mange af aktionerne foregik for rullende kameraer, og de voldsomme billeder efterlod et flertal af amerikanerne med et klart billede af, hvem der opførte sig civiliseret og i overensstemmelse med kristen etik, og hvem der ikke gjorde.

Begivenhederne i Birmingham gav for alvor Borgerrettighedsbevægelsen vind i sejlene og kampen for ligestilling havde udviklet sig til en folkelig bevægelse, der også fik opbakning af hvide amerikanere.

D. 28. august 1963 kulminerede kampen kulminerede ved en berømt demonstration i Washington, hvor ca. en kvart million (250.000) mennesker samlede sig for at høre Martin Luther King's berømte tale tale: "I Have a Dream".

Lyt til talen her: https://www.youtube.com/watch?v=vP4iY1TtS3s

Black Power

Det var ikke alle afroamerikanere, der accepterede ikke-voldsstrategien. I løbet af 1960’erne opstod der også en række militante grupperinger, der ønskede mere gennemgribende ændringer af samfundet, og som ikke fandt sig i at vende den anden kind til. Mest nævneværdig er The Black Panther Party, der var et militant politisk parti, som krævede retten til selvforsvar og bar våben og baretter. De mente ikke, at lige rettigheder og et opgør med den åbenlyse racisme i Sydstaterne var nok. De ønskede et opgør med den mere skjulte og sociale undertrykkelse i Nordstaterne, de pegede på, at afroamerikanerne ikke var ligestillet bare fordi de fik rettigheder. Afroamerikanere var dårligere uddannet, fattigere og udgjorde i det hele taget en underklasse. Deres kamp var revolutionær og motiveret af en Marxisme: Politisk ideologi baseret på den tyske filosof og økonom Karl Marx' idéer. Marxismen er en socialistisk grundtanke som skræmte mange amerikanere.

Et tydeligt udtryk for den utilfredshed der stadig var fremherskende blandt afroamerikanerne, så man i The Three Hot Summers mellem 1965-67, hvor flere amerikanske storbyer var plagede af voldelige optøjer og plyndringer der resulterede i 130 dødsfald, 29.000 arrestationer og ødelæggelser for 700 millioner dollars.