Alexander Tovborg

Kulturhistoriens myter og arketyper spiller en gennemgående rolle i Alexander Tovborgs (f. 1983) værker, hvor fortid og nutid væves sammen i ornamentale billedfortællinger om den menneskelige eksistens.

Siden de første fossiler af dinosaurer blev identificeret i begyndelsen af det 19. århundrede, har det forhistoriske dyr fængslet den menneskelige forestillingsevne og er inden for både videnskaben og populærkulturen blevet et symbol på naturen og tilværelsens store dramaer om oprindelse og død. 

I sin afsøgning af den uddøde arts mytologiske kvaliteter rækker Alexander Tovborg tilbage til de første zoologiske gengivelser af dinosauren, der blev skabt af Benjamin Waterhouse Hawkins i 1854. 

Alexander Tovborg har gentaget det samme motiv igen og igen: en grædende dinosaur i et tidløst landskab. Figur og baggrund, himmel og jord er ikke skarpt adskilt, men glider over i hinanden som et mytisk billede på en svunden tid, hvor alt endnu er i balance. 

Gennem det stiliserede formsprog og den eksplicitte personificering af dinosauren peger Tovborg på, hvordan vores fortællinger om fortiden – og dermed også vores nutid – opstår og genfortælles i et komplekst samspil mellem en historisk given kultur og et grundlæggende eksistentielt behov for at skabe mening gennem myter.