Lotte Kejser

marts - maj 2024

Lotte Kejser udstiller egne værker med den menneskelige krop som det overordnede tema 

Den sunde og stærke krop, kroppen der overpræsterer og kroppen der ikke må ældes, kropsidealer og køn


Jeg er billedkunstner og blev uddannet fra Århus Kunstakadem i maj 2020. I min praksis tager jeg udgangspunkt i farver, flader og former.

Mit værksted ligger i Egå lidt nord for Aarhus. Jeg er medlem af kunstnerduoen MINDstof og kunstnergruppen Kejser, Neupart & Beck. Herudover samarbejder jeg med Kunstbiblioteket, Nikolajgade 22 i København.

Jeg maler primært men jeg arbejder også med skulpturer. Mine værker lægger sig genremæssigt i grænsefeltet mellem abstraktion og figuration. Jeg arbejder med temaer og jeg arbejder med farver, former og flader. Tit arbejder jeg også i serier og også gerne i store størrelser.

Et kendetegn for mine værker er også, at jeg viser processen – jeg forsøger ikke at skjule fejl. Jeg vil gerne have at værkerne fremstår ægte og ærlige og viser hvad de kommer af og fra.

I min maleriske praksis lader jeg motivet få fokus ved ikke at fortælle noget om baggrunden og mellemgrunden. Jeg er ikke interesseret i at male hver enkelt lille detalje, men derimod er jeg interesseret i at forenkle og nedtone, og jeg maler også kun fragmenter. Jeg tager detaljer ud og beskriver dem.  Farverne er nedtonede og jordbundne. 

Jeg arbejder mest med oliemaling – masser af oliemaling – på lærred. Jeg har altid flere værker i gang på samme tid og jeg skifter lynhurtigt imellem dem. I arbejdsprocessen med de store lærreder får jeg mulighed for at lede min egen energi over på lærredet – jo større lærreder des større armbevægelser og energiafledning.  Processen afspejler sig også i værkernes ekspressive udtryk.

De foretrukne materialer på det skulpturelle område er gips og bronze, men jeg arbejder også med papmache og beton. De færdige værker fremstår ofte med rå og ubearbejdede overflader og man kan tydeligt se håndens arbejde.

Jeg har – ligesom I har det på SOSU Østjylland – fokus på verdensmålene. Jeg forsøger at arbejde bæredygtigt bl.a. ved at male med en særlig oliemaling (Cobra), der fortyndes med vand og hvor pensler renses med brun sæbe og vand. Når jeg arbejder skulpturelt, er det oftest med gips. Gips er 100% genanvendeligt. Det er et naturligt mineral og kaldes også calciumsulfat. Det findes i det meste af verden og også i undergrunden i Danmark. Gips udvindes enten fra gipssten eller som et biprodukt fra kulkraftværker.

Jeg har - som I også har det - fokus på mennesket. Jeg arbejder oftest med kroppen som overordnet tema: den sunde og stærke krop, kroppen der overpræsterer og kroppen der ikke må ældes, kropsidealer og køn. Det er et tema jeg aldrig bliver færdig med og som jeg til stadighed udvikler på i min kunstneriske praksis.

Jeg er uddannet fra Århus Kunstakademi i 2020, og jeg en del af kunstnerduoen MINDstof og kunstnergruppen Kejser, Neupart & Beck. Herudover er jeg tilknyttet Kunstbiblioteket i København og er i bestyrelsen for Kunstnernes Påskeudstilling. 

@lottekejserart – www.lottekejser.dk  - lotte@lotte-kejser.dk – tlf. 2243 7563 – Åskrænten 27, 8250 Egå

Lotte Kejser
Fotos fra ophængning af udstillingen

CV

CV Lotte Kejser oktober 2023.pdf

Værkliste

Værkliste SOSU Østjylland.pdf