Læs side 12-15 og 24-26 i "FOKUS" og suppler med http://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog. Sæt dig ind i nedenstående begreber og notér på din studiewebside til 'Levende billeder', hvad du har forstået ved begreberne. Forklar herefter din sidemand, ud fra dine noter på dit site, hvad begreberne betyder (30’)
Indstilling:
Det er en række enkeltbilleder der er optaget af et enkelt kamera uden stop
Scene:
En scene indeholder en afgrænset handling. Scenen er også afgrænset ved, at den foregår på samme sted og uden spring i tid. En scene er en del af filmens hovedhandling. Hver scene er en lille fortælling, der fører hovedhandlingen videre fremad.
Sekvens:
En sekvens består af en række scener. En sekvens er et længere, afrundet handlingsforløb i en film. Der er tit en start, midte og slutning i en sekvens. En sekvens i en film kan sammenlignes med et kapitel i en bog.
Beskæringen er god til at vise bevægelser og action. Det gør vi kan styre hvad publikum skal fokusere på, og hvad der ikke er ligeså vigtigt
Supertotal:
Supertotal er en billedbeskæring, hvor tilskueren er langt væk fra motivet. Billedet viser, hvor filmen foregår, dvs. location og miljø. Vi kan også se hvor mange personer, der er i billedet.
Total:
Totalbilledet giver os et indtryk af omgivelserne, og vi ser personer i fuld figur. Vi er lidt tættere på personerne end i supertotalen. Vi kan se flere detaljer, fx deres tøj og kropsholdning.
Halvtotal:
I en halvtotal beskæring, ser vi som regel personerne fra knæene eller hofterne og op.
Nær:
Nær er når vi kun kan se ansigtet på en karakter, og alt miljøet er skåret væk, for at vi skal have fokus på personen
Halvnær:
En halvnær billedbeskæring viser personer fra brystkassen og op. Tilskueren er så tæt på motivet, at vi kan se personernes ansigter og reaktioner.
Ultranær:
Ultranær er helt tæt på i ansigtet, for at vise en detalje eller en reaktion i ansigtet. Ofte bliver der kigget på øjnene i ultranær
Vinkelen kan være med til at skabe stemningen i klippet, og det kan ændre hvorpå man er i samtalen. Det bliver brugt til at du får den bedste oplevelse af en scene, og at du får det fra en vinkel hvor du kan se det vigtige som der ønskes at blive fortalt
Frøperspektiv:
Her er kameraet placeret en smule under motivet, fx for at vise styrke og magt, men det kan også vise truende eller uhyggelig
Normal:
I normal perspektiv så er kamerat placeret i samme højde som motivet. Det er ofte i personernes hovedhøjde. Det kan man også kalde det "Normale perspektiv"
Fugleperspektiv:
I fugleperspektiv er kameraet blevet placeret over motiveret, det kan også bare være 15cm over hovedet), og mange gange fra en drone højt oppe, ligesom en fugl. Det kan få en person til at virke svag, underlegen, magtesløs eller skræmt. Totalbilleder i fugleperspektiv bliver tit brugt til at skabe overblik i begyndelsen af en scene.
I klipningen sker der mange vigtige ting. Der styrer hele stemningen, tempoet, følelsen og mange andre ting når man klipper filmen.
Kontinuitetsklip:
Formålet med kontinuitetsklip er at få seeren til at leve sig ind i fortællingen og glemme, at de ser film. Derfor skal seeren helst ikke lægge mærke til klipningen – så bliver de jo mindet om, at det “bare” er en film og så falder niveauet af indlevelse og identifikation.
Montageklip:
Et montageklip kan skabe tidsforkortelse eller fremhæve en særlig stemning eller et tema. Det skaber et overblik over hvor vi er, og gør det også mere spændende at kigge på.
Dybdefokus:
Man taler om dybdefokus, når for-, mellem- og baggrund fremtræder lige tydeligt. Dybdefokus giver mulighed for flere handlingsniveauer samtidig og dermed også for en roligere klipperytme.