SRP og historie

Valg af fag
Hvis du vil skrive SRP med historie skal du først og fremmest gøre dig klart, om faget overhovedet egner sig til det, som du vil skrive om. Spørg derfor din historielærer først - inden du vælger historie som dit fag.

Der skal være en problemstilling
Det er ikke nok bare at beskrive den historiske baggrund for noget. Fx hvis man i dansk vil skrive om digteren Michael Strunge (1956-1986) , men så lige mangler et ekstra fag. Så går det ikke bare at skrive om 1970'erne og 1980'ernes historie eller litteraturhistorie som baggrund for Michael Strunges digtning. Der skal være et reelt problem, som kobler sig til historie. Et problem er noget, som forekommer underligt eller skurrer på en eller anden måde. Typisk også noget, hvor der kan kobles et hvorfor til. Læs også denne side om problemformulering.

Metoder - der skal være mere end basis-kildekritik
Er din opgave fornuftig og har du lavet basis-kildekritik, så kan du typisk gøre dig forventninger om middelkarakter. Hvis du skal højere op, så kan det være nødvendigt også at fokusere på andre metoder og tilgange i historie. 

Kilder - find dem
Der skal inddrages kilder i din SRP. Og det er din opgave at finde dem.
Det er helt centralt, om der kan findes kilder til din SRP med historie. Hvis du ikke kan finde nogle, så skal du måske helt overveje at droppe emnet. Og find altid kilderne så hurtigt som muligt - gerne før den første vejledning.

Det er allerbedst, hvis du kan finde kilder, som siger noget forskelligt - eller giver et forskelligt billede på nogle ting. Så bliver din fremstilling ofte mere nuanceret, og du har gode muligheder for at lave en fin diskussion.  Men det kan være meget svært at finde sådanne forskelle. En stor del af opgaven i historie består derfor også i at finde (de rigtige, forskellige og relevante) kilder. 

Hvordan bruges kilder?

Brugen af kilder i SRP'en afhænger først og fremmest af din problemformulering. Det skal give mening i forhold til den at inddrage kilderne. 

Typisk vil kilder i historie dog kunne bruges på forskellige måder: 

Du kan inddrage dem som et eksempel på noget. Fx hvis du skriver om industriarbejderes forhold i 1800-tallet, så vil det give god mening at have en samtidig kilde med, der siger noget om arbejdernes forhold. Det kunne fx være en dagbog, hvor en arbejder skriver om forholdene på arbejdspladsen.

Det kan også være to kilder fra datiden, som evt. sættes op imod hinanden, hvis kilderne udtrykker noget forskelligt.

Det kan desuden være to kilder "nogenlunde" fra nutiden, som siger noget forskelligt (eller vægter nogle forhold forskelligt) om den fortidige begivenhed og dens årsager. Hvis det er historikere fra "nutiden", der på denne måde er kilder, så kan man også kalde dem for synspunkter. I en sådan brug af kilder vil en synkron historiografisk analyse ofte være relevant.  

Det kan også være kilder fra forskellige tidsperioder, som sammenlignes. Så vil der typisk være tale om historikere fra forskellige tidsperioder, som har forskellige synspunkter i forhold til et historisk fænomen. I så fald vil en diakron historiografisk analyse være relevant. 

Kildekritik og kilder i SRP
Mange elever begår den fejl, at de laver "slavisk" kildekritik - over flere sider - på de kilder, som de inddrager. Det er ikke meningen. Kilder skal først og fremmest inddrages, fordi de bidrager med noget i forhold til besvarelsen af den opgaveformulering, som man har fået af læreren. Og det er så din opgave at tydeliggøre, hvad det er som kilden bidrager med. Er den et eksempel på noget? Fx dårlige vilkår for arbejderklassen - jf. eksemplet ovenfor. Eller er den måske ligefrem et bevis? Eller udtrykker kilden fx en vigtig holdning i tiden?

Selvom der ikke skal laves slavisk kildekritik, så er det en god idé lige at skrive fx 2-10 kildekritiske linjer om de(n) kilde(r), som du inddrager. Altså noget om, hvem, hvorfor og kontekst - samt ikke mindst kildeværdi. Se mere i afsnittet om kildeværdi på siden om basis-kildekritik. Kritikken skrives på det sted i opgaven, hvor du inddrager kilden eller kilderne - og ikke fx i et afsnit i starten af opgaven. 

Kilder og repræsentativitet
Det er supergodt at inddrage kilder som eksempler på noget eller måske ligefrem som dokumentation for noget. Men pas en lille smule på! Bare fordi man har fundet et stk. kilde, som udtrykker noget bestemt er det ikke sikkert, at kilden gælder - eller kan tale - for alle andre. Fx hvis en sømand skriver, at det var meget bedre at være ude at sejle end at leve i byen i 1700-tallet, så er det ikke ensbetydende med, at alle folk dengang var af den opfattelse. Eller hvis en tysk dreng i 1930'ernes Tyskland udtalte, at alle tyskere hadede jøder, så er det ikke sikkert, at det rent faktisk var tilfældet for alle tyskere.

Derfor er det altid godt at tjekke kilders udsagn med, hvad der står i bøgerne. Hvis historikerne siger det samme som kilden, så er den pågældende kildes udsagnskraft og kildeværdi sandsynligvis i orden.
(Det kan dog være ekstra fint, hvis man kan finde kilder, som udtrykker noget andet end de "vedtagne sandheder" i bøgerne. Det er med til at nuancere vores forståelse af fortiden og viser virkelig selvstændighed. I praksis er det dog svært at finde sådan nogle kilder).

Særlige krav til dokumentation og noter
I en SRP er der altid krav til, at der skal sættes noter, og at de ting, som man skriver skal være underbygget - der skal være dokumentation for det, man siger eller skriver. Men hvis faget er historie kan du roligt regne med, at de krav er skærpede. Derfor: Sørg for at have "rygdækning" fra historikere og få sat noter undervejs. Som tommelfingerregel ca. 3 noter pr. side. 

Hvad er det værste som jeg kan gøre?
Det kan gå helt galt i historie, hvis du skriver løs med hovedet under armen. Læs derfor lige denne lille reminder om, hvordan du failer max i din SRP med historie