Erindringshistorie

Erindringshistorie drejer sig om, hvordan man i samfundet erindrer, dvs. ”husker” fortiden. En vigtig ting i  erindringshistorie er, at man skelner imellem ”historie” og ”fortid”. Fortid er alt det, som er sket - og som man aldrig vil kunne fortælle om og gengive i sin helhed, fordi man simpelthen ikke kan have det hele med. 

Historie derimod er den fortid, som historikerne forsøger at ”genskabe” (skrive om) i historiebøgerne og som bliver til det, vi kalder ”historie”. Altså er historien de dele af fortiden og de fortolkninger af fortiden, som historikere (og andre) mener er så vigtige, at de skal indgå i vores fælles viden om fortiden - fx i historiebøgerne.

Men udover historikerne findes der andre personer og medier, som skriver om eller formidler viden om fortiden. Fx formidles der meget historie i fiktionsfilm og sange, og der bygges monumenter og statuer, som hylder bestemte ting i fortiden. Alt sammen er med til at påvirke, hvad man som borger i et land som Danmark både skal vide om historien - og mene om historien.

Altså har vi både historikere, film, sange, kulturprodukter mv. som alt sammen påvirker vores syn på historien. Pointen er bare, at uanset om der er tale om historikeren eller filminstruktøren, så er der tale om et valg af fokus. Hvorfor har man i sin historieformidling og historiefortolkning bestemte ting med, mens andre ting udelades? Hvad fremmes og hvad udelades eller ”glemmes” om fortiden? 

Fx har man tidligere haft en tydelig tendens til overse eller glemme kvinders betydning i historien. Og når fx historikere og filmproducenter tidligere har skullet skildre de dansk vestindiske øer og de danske kolonier, så har fokus typisk været på at hylde de gode danskere, som fx Peter von Scholten, mens man sjældent har haft særlig fokus på, hvordan slaverne oplevede at være under dansk herredømme.

Men når tiden ændrer sig og samfundet ændrer sig, så opstår der nye måder at se på fortiden på. De nye syn kommer så til udtryk i nye kulturprodukter (historiebøger, bøger, film, sange mv.) med andre tolkninger af fortiden. Nu kommer der måske andre syn på, hvem der var de gode, og hvem der var de onde. Alt dette undersøges i erindringshistorie. Erindringshistorie handler derfor ligeså meget om sin samtid (altså det tidspunkt, hvor fx historiebøgerne skrives eller monumenter bygges eller film produceres) som det handler om den fortid som bøger, film, medier og monumenter handler om.

Nogle gange har lande og/eller fx politikere et helt bevidst formål med at fortælle historien på deres måde. Det vil typisk være en udlægning, som passer til deres politiske mål. Dem som de er enige med fremstilles fx som helte, mens andre præsenteres som onde. En meget bevidst tendentiøs måde at påvirke et lands erindring kaldes erindringspolitik. Erindringspolitik ser vi fx i Nordkorea, men også i Rusland ser man, at historikere og politikere forsimpler, forvrænger eller decideret lyver om, hvad der er sket i fortiden. 

Når man undersøger, hvad og hvordan der skabes bestemte former for erindring, ses der fx på:

·      Monumenter

·      Film

·      Bøger og skolebøger

·      Medier

·      Faghistorikere

·      Mindehøjtideligheder

·      Politikeres historiebrug

Konkrete metoder i erindringshistorie er bl.a.:

Historiografisk analyse

I en historiografisk analyse undersøger man, hvad historikerne skriver og hvorfor historikerne skriver som de gør. Typisk vil det være historielærebøger, der undersøges. Pointen ift. erindringshistorie er bl.a., hvad historikerne fremhæver og hvad de glemmer. Se siden om historiografisk analyse.

Den historiografiske analyse (og især den diakrone historiografiske analyse) kan imidlertid ift. erindringshistorie udvides lidt ved at man ser på, hvordan fx film til forskellige tider har udtrykt sig forskelligt om historiske forhold. Fx hvordan film om den danske modstandsbevægelse under besættelsen (1940-1945) i 1950’erne havde en tendens til ukritisk at hylde modstandsfolk, mens film i 00’erne og 2010’erne var langt mere kritiske. Det interessante hér er 1) at kunne konstatere forskellene, dernæst 2) at komme med kvalificerede bud på, hvorfor der er de konstaterede forskelle.

Erindringsstedsanalyse

Et erindringssted er et sted, som gerne vil vise noget bestemt om fortiden. Hylde en konge eller minde faldne soldater. Det er typisk monumenter, statuer eller bygninger. I erindringsstedsanalyse er det især formålet at blive klogere på, hvilken form for erindring, som monumentet, bygningen eller bygningen gerne vil fremme. Hvad hyldes og hvordan? Hvad udtrykker erindringsstedet. Dernæst vil man også undersøge omstændighederne omkring dengang monumentet blev rejst. Hvorfor gjorde man det? Se mere om metoden på Emu’s side om erindringssteder og mindekultur

Helt særlige erindringssteder er selvfølgelig museer. De kan også undersøges. Hér vil man fx se på, hvilke ting, som fremhæves, mens andre ting nedtones/eller og glemmes. Se evt. mere om undersøgelse af museer og museumstyper i Iversen og Nedergaards bog ”Danmarks historie mellem erindring og glemsel”.