Diskursanalyse (light)

Diskursanalyse (forsimplet)
I en diskursanalyse undersøger man de ord og sprogmønstre, der bruges fx i en tekst eller i en tale. Pointen er, at det betyder noget, hvilke ord og sætninger man bruger, og hvordan der tales om bestemte ting - for ord og sproglige mønstre er nemlig med til at forme vores forståelse af verden.  Når nazisterne talte om jøderne som noget anderledes og et fremmedelement i den tyske stat, så var det ikke ligegyldigt, for netop denne sprogbrug påvirkede folks opfattelser.

Lidt mere præcist er diskurs et begreb, der betegner den måde, vi taler om og forstår verden på. Det vil sige, at vores verdensforståelse er opbygget af sprog og ’fortællinger’, og derfor er vores verdensforståelse konstrueret ved diskurser - konstrueret af sprog. Oftest vil der være flere diskurser om det samme fænomen eller begivenhed, og disse diskurser slås om at blive den herskende diskurs, den herskende verdensopfattelse.

 
I den forbindelse er begrebet "italesættelse" også centralt. Det handler bl.a. om, hvordan man taler om og/eller navngiver ting. Pointen er, at navngivningen ikke er neutral. I starten af 00'erne arbejdede liberalistiske partier i Danmark fx på, at SU skulle nedsættes især for hjemmeboende studerende. Derfor talte de om SU som "cafépenge".  På den måde gav de folk den opfattelse, at SU'en var ren luksus, som bare blev brugt til at gå på cafe med. Nogenlunde samtidigt blev kontanthjælp til nyankomne flygtninge kaldet for "starthjælp" af regeringen, og det lyder jo fint, men reelt var det en betegnelse for en ydelse, som var endnu lavere end den på den tid laveste form for støtte, nemlig kontanthjælpen.   

Konkret vil man i historie fx kunne arbejde med sprogbrug og diskursnalyse i en form for "lightudgave" via følgende spørgsmål (inspireret af Peter Frederiksens "opskrift" på diskursanalyse s. 256 i Ideologiernes Kamp, Systime 2014): 

1) Hvilke centrale ord eller begreber spiller en særlig rolle i teksten?

2) Hvilke øvrige ord underbygger - eller skaber modsætninger til - de begreber/centrale ord, som du har fundet under punkt 1?

3) Hvilke værdier kommer til udtryk i teksten? (Hvad er entydigt "rigtigt" og "godt", og hvad er "forkert" og "dårligt" eller "ondt")

4) Hvilke antagonismer findes i teksten? ("Os og dem": Hvad bliver omtalt som "os" og "vi", og hvem bliver omtalt som "de og dem"

5) Hvordan bruges historien i teksten? (hvad bruges til at styrke diskursen? - altså den måde, som der tales om tingene på)

6) Hvem er afsender og hvem er modtager?

7) Hvad - eller hvilken forståelse - bliver italesat i teksten?
Er der tale om en herskende diskurs (den almindelige måde at opfatte ting på) eller er der tale om en moddiskurs, dvs. en anden måde at tale om - eller anskue tingene. 

NB: I mange tilfælde skal du være en stærk læser eller analytiker for at lave en gennemført diskursanalyse. Ellers er der risiko for, at man bare udvælger tilfældige ord og prøver at konstruere en eller anden form for mening og hensigt. Men regn med, at censor er en skarp læser!

Kreditering/inspiration
Frederiksen, Peter: "Ideologiernes kamp", Systime 2015.
https://www.gymdansk.dk/diskursanalyse.html
https://laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/videnskabsteori/videnskabelige-metoder/diskursanalyse/