Diskussion i historie
Et vigtigt element i historie er at kunne diskutere. Men hvad ligger der i at diskutere i historie?
Diskutere kommer fra latin og betyder: ”at ryste noget frem og tilbage, grundigt igennem”.
Altså hvor man ser nærmere på noget og overvejer forskellige aspekter og sider – for til sidst at nå frem til en slags minikonklusion. Der er ingen facitliste, og det kan gøres på mange forskellige måder, hvor man selv på bagrund af fx tema og de tilgængelige kilder skal vurdere, hvad der er mest relevant i diskussionen. Mulighederne er fx:
Tendens. Har en given kildeforfatter ret? (i noget af det – eller i alt? Og hvorfor?)
Er der forskelle mellem, hvad to forskellige kilder siger? Og hvorfor? Formuler nøglepunkter/nøglepointer, som sættes op overfor hinanden. (jf. også historiografi – se det afsnit)
Hvorfor skriver de, som de gør, på dette tidspunkt? (jf. historiografi – se det afsnit)
Evt. diskussion af tendens og formål ved nogle af kilderne.
Se på fordele og ulemper ved noget. Fx fordele og ulemper ved oliekrisen i 1970’erne.
Desuden kan man se på en begivenhed/tematik fra forskellige vinkler. Fx hvad betød ungdomsoprøret i 1960’erne for kvinderne, for mændene, for børnene, for autoriteterne, for samfundsøkonomien og for datidens normer?
Brud eller kontinuitet? Man kan fx se på i hvilket omfang en begivenhed kan ses som brud eller kontinuitet ift. tiden før? (se afsnit om brud og kontinuitet).
Diskussion af sprogbrug og diskurs i en eller flere kilder – se afsnittet om diskursanalyse (light) og sprogbrug.