Historiografisk analyse

Historiografisk analyse

Historiografi er studiet af, hvordan man skriver – og har skrevet – historie om bestemte perioder. Historien er jo ikke kommet ud af det blå. Nogle personer har jo været forfattere til historien. Det er typisk historikere, men kan også være fx journalister.

I en historiografisk analyse vil man typisk bruge historiebøger til at forstå den tid, som de er skrevet i – mere end den tid, som de skriver om! Det handler altså om at forstå, hvorfor forfatterne skriver, som de gør i deres samtid. Og hvorfor de gør det på den måde - og måske fremhæver bestemte ting, mens andre ting nedtones eller glemmes?

Altså handler historiografisk analyse også om, hvordan historieskrivningen på et givent tidspunkt afspejler bestemte holdninger, strømninger og ideologier i samfundet.

Der skelnes traditionelt mellem 2 forskellige former for historiografisk analyse:

Synkron historiografisk analyse: I en synkron historiografisk analyse undersøger man typisk, hvordan en begivenhed eller et tema bliver beskrevet i nogenlunde samme periode – af forskellige historikere. Fx var der i 2010’erne en stor debat om årsagerne til krigen i 1864. Nogle forfattere som fx Tom Buk Swienty lagde vægt på, at de danske politikere var dumdristige, nationalistiske og overmodige, mens andre som fx Rasmus Glenthøj fremhævede, at de danske politikere præcist vidste, hvad de ville og var rationelle og nøje kalkulerende, idet de ville fremtvinge en international konference omhandlende problemet med Slesvig og Holsten. På den konference skulle man finde en fornuftig løsning på problemet og en god "retfærdig" deling af Slesvig og Holsten.

Diakron historiografisk analyse: I en diakron historiografisk analyse laver man en undersøgelse på langs af tid. Man undersøger og sammenligner simpelthen bøger (eller artikler) fra forskellige tidsperioder. Ofte vil man se væsentlige forskelle på den måde, som forfatterne skildrer og fortolker fortiden på. Fx skrev forfattere i slutningen af 1800-tallet typisk, at de succesfulde vikingetogter skyldtes en særlig ”vikingeånd” og ”nordlig kampgejst”, mens forfattere i 1990’erne og fremefter har lagt mere vægt på, at vikingetogterne var succesfulde, fordi de øvrige magter (fx Frankrig og England) var internt svækkede i den periode.    

Det svære i både synkron og diakron historiografisk analyse er ikke bare at lave dem, men også at finde de centrale steder og sætninger i bøgerne, hvor forskellene mellem forfatterne er tydelige. Altså meget læsearbejde ;-). Desuden vil det ofte være ekstra-fint, hvis man kan forklare – eller komme med et kvalificeret bud på – hvorfor den enkelte forfatter har bestemte pointer, som den anden forfatter måske ikke har. Og det er rigtig svært…