1. Alle børn er vores børn
Børn og unge i dagtilbud og skoler er de ansattes ansvar. Der er en fælles forpligtelse til at være en ansvarlig medarbejder, der arbejder målrettet og systematisk, så alle børn oplever sig som en del af fællesskabet.
Derfor er fokus på, hvordan vi lykkes, og hvordan medarbejderne kan ændre praksis i fællesskab med børnene.
2. Alle børn mødes med anerkendelse og realistiske forventninger
Børn gør det godt, hvis de kan. Børn og unge har brug for at blive anerkendt og mødt med realistiske krav og forventninger, der tager udgangspunkt i nærmeste udviklingszone. Derfor skaber medarbejderne et pædagogisk og læringsmæssigt miljø for alle børn, hvor de kan trives, udvikle sig og lære. Det kræver, at vi som medarbejdere ved, hvor børnene er i deres udvikling, og vi hjælper dem ud fra strategier, vi ved virker.
3. Alle børn oplever et trygt, udviklende og fællesskabende miljø
Det kræver omsorgsfulde og relationskompetente medarbejdere at skabe tryghed for børn og unge til at udvikle sig, trives, lære og dannes. Det kræver medarbejdere, der er rollemodeller for børnene og stimulerer fællesskaberne ved at være nærværende og arbejde med social læring og samvær. Børn lærer og udvikler sig gennem samarbejde og fællesskaber – både socialt og fagligt. Derfor skal medarbejderne være optaget af at skabe pædagogiske og læringsmæssige miljøer præget af tryghed og muligheder for deltagelse for alle børn.
Visitationsprocessen og inklusionsteamets rolle
Skoler
Dagtilbud