Erasmus+ er EU's program til støtte for uddannelse, unge og sport, hvor det på skoleområdet er muligt at søge midler til mobiliteter for hhv. personale og elever.
Programmet for 2021-2027 har stærkt fokus på social inklusion, den grønne og den digitale omstilling, og fremme af unges deltagelse i det demokratiske liv.
Vesthimmerlands Kommune er akkrediteret som konsortium under Erasmus+, hvilket i praksis betyder, at Vesthimmerlands Kommune tager sig af mange af de formelle ting omkring mobiliteter/rejser i Europa og Norden for konsortiets medlemmer - og at kommunen har fået bevilget støtte fra EU til disse mobiliteter.
Se al relevant information om Erasmus+ i Vesthimmerlands Kommune her.
Erasmus+ er et EU-program, der styrker international udveksling og samarbejde. Vesthimmerlands Kommune blev akkrediteret i 2021 og blev i 2022 bevilget 220.005 Euro i Erasmus+ støtte til bl.a. lærerudveksling og elevudveksling, hvor elever og lærere finder samarbejdspartnere i andre lande.
Med en akkreditering er det muligt at søge om en årlig finansiering frem til programperiodens afslutning i 2027.
Vesthimmerlands kommune har søgt om akkreditering til to områder: ”Sprog og kultur” og ”Læring og trivsel i uderummet”. De nye muligheder vil kunne give alle vore elever chancen for at få nye faglige, sproglige og personlige kompetencer og større interkulturel forståelse. Der er et stport ønske om øget viden og videndeling lokalt, regionalt og internationalt, så vi kan løfte undervisningen til et nyt niveau.
Udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer
Arbejde med emner der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i andre land
Der skal arbejdes på tre niveauer (eleverne, lærerne, ledelsen)
Øge mængden af undervisning i det omkringliggende samfund.
Øge viden om didaktik og klasseledelse i uderummet.
Skabe øget trivsel i skolens fag og i specialpædagogikken
Følgende tiltag skulle iværksættes:
Forvaltningen arrangerer opstartskursus i e-Twinning
Skolerne finder samarbejdspartnere i andre lande via e-Twinning og School Gateway
Der arrangeres forberedende besøg mellem lærer- og ledergrupper
Der planlægges lærer- og elevudvekslinger
E-Twinning kursus er afviklet
Centralt udbudt e-Twinning-webinar er afviklet 8/11
6 af kommunens folkeskoler har på nuværende tidspunkt skabt kontakt til skoler i Erasmus-partnerskabslande, både via School Gateway og ad andre kanaler
3 mobiliteter er afviklet, heraf to forberedende besøg.
Konkrete aftaler om yderligere 2 mobiliteter
Yderligere 3 mobiliteter planlægges
Stor interesse for at deltage i programmet
Det kan være vanskeligt at finde samarbejdspartnere i opstartsfasen
Vi er godt i gang med mobiliteter og følger de mål, der blev sat ved akkrediteringsansøgningen (jf. ”Tegn”).
Fremadrettet bør udarbejdes retningslinjer for, hvordan skolerne får tildelt midler, således at det bliver tydeligt, hvem der tildeles midler og hvorfor. Her bør bl.a. tages højde for, hvornår skolerne anmoder om Erasmus+-midler (via ansøgningsformular), hvor langt skolen er i planlægningen, og evt. andet.