Skabeloner i Word-format
Procedure for re-visitation til specialundervisning eller specialpædagogisk bistand
Re-visitation til specialpædagogisk bistand i almenskolen
Re-visitation af mere end 9 støttetimer foregår årligt inden udgangen af april måned på den
enkelte skole, hvor Skolelederen, på baggrund af en involverende proces med barn, forældre, medarbejder og inklusionsteam, herunder en opdateret vurdering fra CPP om der fortsat er et specialpædagogisk behov, træffer afgørelse om fremtidigt behov.
Skoleleder udarbejder i den forbindelse en skriftlig afgørelse. Der er 2 afgørelsesskabeloner tilgængelige hertil:
Afgørelse vedrørende re-visitation til specialpædagogisk bistand i almenskolen (Anden betalingskommune)
Børn der er anbragt af en anden kommune eller er grænsekrydsere, hvor en anden kommune er betalingskommune.
Afgørelse vedrørende re-visitation til specialpædagogisk bistand i almenskolen (VHK)
Re-visitation til specialundervisning
Re-visitation til specialklasser og specialskoler inklusiv 10. kl. foregår årligt inden udgangen af februar måned på den enkelte skole. På baggrund af en involverende proces med barn, forældre, medarbejdere og inklusionsteam, herunder en opdateret vurdering fra CPP om der fortsat er et specialpædagogisk behov, udfylder skolelederen re-visitationsafgørelse, som herefter fremsendes til CPP der færdiggør re-visitationsafgørelsen. Det er formanden for visitationsudvalget der træffer den formelle afgørelse om det fremtidige behov/står som afsender på re-visitationsafgørelsen. Der er 2 afgørelsesskabeloner tilgængelige hertil:
Afgørelse vedrørende re-visitation til specialundervisning (Anden betalingskommune)
Børn der er anbragt af en anden kommune eller er grænsekrydsere, hvor en anden kommune er betalingskommune.
Afgørelse vedrørende re-visitation til specialundervisning (VHK)
Processen/tidsplan for re-visitation til specialundervisning er som følgende:
1. De aktuelle elevplaner på barnet sendes særskilt til pprpost@vesthimmerland.dk med deadline fredag uge 41
2. Der afvikles re-visitationsmøder efter lokal aftale med CPP medarbejder i perioden oktober til og med december inden juleferien. Skolerne har før møderne med CPP arbejdet på at udfylde skemaet med forældre og børneperspektiv, så det er klart, hvad deres holdning og ønsker er. Herunder, om der ønskes særskilt møde mellem skole-hjem-CPP i forhold til skoletilbuddet. Ved anbragte børn indhentes relevant samtykke gennem fungerende sagsbehandler på barnet.
3. De udfyldte skemaer sendes individuelt til psykologen i word-format, så skemaet stadig er aktivt og kan redigeres. Deadline 15. januar
4. Skemaerne færdiggøres af CPP som derefter sender re-visitationsafgørelsen til Skolechefen, som vurderer/godkender.
5. Skolechefen sender herefter re-visitationsafgørelsen til administrativ medarbejder.
6. Administrativ medarbejder sender re-visitationsafgørelsen til følgende parter:
VHK børn: forældremyndighed samt kopi til skoleleder. Er der tale om anbragte børn sendes der kopi til socialrådgiver i VHK med henblik på videreformidling til eventuel plejefamilie/opholdssted.
Anden betalingskommune: socialrådgiver + PPR i anbringende/betalingskommune, samt kopi til skoleleder.
Administrativ medarbejder i CPP sørger for videreformidling til økonomi.
10. klasse i specialtilbud
OBS. Ovenstående gælder for re-visitation til specialklassetilbud i grundskoleforløbet, hvilket vil sige til og med 9. klasse. Efter 9. kl. ud skoles eleverne til en ungdomsuddannelse, 10. kl., Fokusklasse eller lignende. I ganske særlige tilfælde (undtagelse og ikke reglen) kan en elev visiteres til et 10. kl. tilbud i specialklassen, hvis der er et dokumenteret formål hermed, der sandsynliggør, at eleven kan fortsætte i et ungdomsuddannelsestilbud med det ekstra år i specialklassen.
Re-visitation til 10. klasse i specialtilbud skal godkendes af Skolechefen og fordrer, at der er enighed herom blandt alle parter (elev, forældre, skole, CPP og UU). Hvis re-visitationen godkendes, vil den øvrige sagsgang fortsætte som beskrevet i punkterne herover.