Byrådsmøde for elevråd i skoleåret 2025-2026 afvikles den 25. februar 2026
Byrådsmøde for elevråd i skoleåret 2024-2025 blev afviklet den 18. marts 2025.
På dette møde blev eleverne enige om, at bevillige midler til de gode overgange. Overgange fra 6. til 7. klasse kan ofte være svært og særligt når der gælder overgangen til en ny skole. Eleverne blev enige om at tildele hver kommende 7. klasse med 1700 kr. Pengene skal bruges til at lave indsatser for 6. og 7. klasse sammen.
Eleverne skulle lave dagsordenen ud fra overskriften TRIVSEL.
På Byrådsmødet deltog i alt 12 skoler med følgende dagsordensforslag:
Aars Skole- Sammen hjælper vi en udsat
Aalestrup Skole – overdækket cykelskur
Blære Friskole – En oplevelse for alle
Farsø Skole- Fællesspisning i udskoling
Haubro Friskole- Teambuilding dag
Hornum Skole- Trivsel gennem fællesskab
Løgstør Skole- Bedre udendørs faciliteter på Løgstør Skole
Aalestrup Realskole- De gode overgange – Velkommen til Realskolen
Vestrup Skole- Byg selv legeplads
Gedsted Skole- Hyggehjørne i skolegården. ”Trivsel i pauser gir bedre timer”
Østermarkskolen - Timer med forskellighed i aktiviteter
Toppedalskolen- Grilldag
Byrådsmødet for elevråd blev afviklet den 19. marts 2024 i Byrådssalen i Aars.
Eleverne skulle med udgangspunkt i overskriften Fællesskab udarbejde et dagsordenspunkt til behandling denne dag.
I 2024 deltog i alt 13 skoler:
Toppedalskolen
Østermarkskolen
Gedsted Skole
Haubro Friskole
Vestrup Skole
Aalestrup Realskole
Løgstør Skole
Ranum Skole
Hornum Skole
Blære Friskole
Farsø Skole
Aalestrup Skole
Aars Skole
I Vesthimmerlands Kommune er der 11 folkeskoler samt 6 fri- og privatskoler
Folkeskolerne, privat- og friskolerne i Vesthimmerlands Kommune bliver alle inviteret til at være en del af nedenstående.
Målet med elevrådsarbejdet er at sætte fokus på elevernes demokratiske og politiske dannelse.
Der arbejdes med at udvikle elevrådsarbejdet på to niveauer i to tempi:
Det første år – skoleåret 2023-2024
Her er der særlig fokus på at kvalificere og opkvalificere kontaktlærernes arbejde med elevrådene
Kontaktlærerne mødes i et netværk to timer to gange om året
Indholdet er muligheder og udfordringer i at være kontaktperson til elevrådene
Hvilke områder kan elevrådene arbejde med?
Hvordan støttes eleverne i deltagelse i skolebestyrelsesmøderne – hvilke emner kan eleverne tage op?
Arbejdsgruppen bag faciliterer nogle emner på møderne og der rekvireres oplægsholdere ude fra
Det andet år – skoleåret 2024-2025 nedsættes et fælles elevråd på tværs af skolerne.
De ældste elevråd er en del af dette
Repræsentanterne er formand og næstformand for de ældste elevråd.
Møderne afholdes evt. på Vestrup Skole
2 gange om året i 2-3 timer.
Emnerne/indholdet er:
Undervisningsmiljøvurderingerne – evt. oplæg fra DCUM
De nationale trivselsmålinger – elevernes inddragelse i svarene fra denne.
Hvilke indsatser giver svarene i den nationale trivselsmåling anledning til?
Skolevalg – deltagelse i dette.
Byrådsmøde for elevråd
1 gang om året afvikles byrådsmøde for elevråd – første gang i marts 2024.
På netværksmøderne med kontaktpersonerne udfoldes ideen og indholdet i Byrådsmødet, således, at kontaktlærerne er godt klædt på til at videreformidle udarbejdelse af dagsordenspunkterne samt afviklingen af Byrådsmødet.
Borgmesteren leder mødet.
Evt. 25.000 kr. til fordeling
Kontaktperson: Lene Juel Petersen, ljp@vesthimmerland.dk
27.670 kroner blev fordelt på Byrådsmødet for elevråd i marts 2024
Pengene blev fordelt således:
7.000 kroner til kommunens 5. klasser, så de kan komme til Blære Friskole og afholde en aktivitetsdag sammen på tværs af skolerne,
5.670 kr. til en overnatning på skolen for eleverne på Haubro Friskole,
3.000 kr. til en ny tankstation på Vestrup Skoles nye cykel/moon-car-bane og
12.000 kr., som fordeles til udskolingsklasserne på de forskellige skoler, så de kan lave aktiviteter for de ældste elever.
Det er 3. gang, der afholdes byrådsmøde for vores elevråd rundt i kommunen. Traditionen tro blev eleverne inviteret ind i Byrådssalen på Rådhuset i Aars. 24 elever fra vores folkeskoler, friskoler samt Aalestrup Realskole havde medbragt ikke mindre end 12 dagsordensforslag, som skulle fremlægges, drøftes og stemmes om.
Hver skole fremlagde deres forslag for de øvrige elevråds-repræsentanter i Byrådssalen. Eleverne blev delt ind i grupper, hvor de skulle blive enige om, hvilke forslag de ville fremsætte i Byrådssalen til debat efterfølgende. En repræsentant fra hver af grupperne fremlagde på gruppens vegne de forslag, som eleverne vurderede kunne være af størst interesse og betydning for skolerne.
De mange forslag spændte bredt i alt fra grillarrangement, aktivitetsdag, asfaltbal, lejrtur, overraskelsesdag, tankstation til cykel/moon-carbane, rundboldturnering, fælles morgenmad for alle skoler, sportsdag, fællesspisning, udstyr til gymnastiksal og et lidt anderledes og alternativt forslag, hvor pengene skulle fordeles mellem skolerne til eleverne i udskolingen, som ville få til opgave, at få pengene til at vokse, hvorefter de indtjente penge skulle gives til organisationer, der støtter en form for fællesskab.
Omdrejningspunktet i alle forslag var at bruge pengene på noget, som kunne skabe et endnu større og stærkere fællesskab på tværs af klasser eller skoler. Og man må sige at eleverne havde knoklet og undersøgt mulighederne helt ned i mindste detalje, så som prisen på udstyr, instruktører, komikere, dressinger til salat eller en anslået pris på en ikke-økologisk morgenmenu bestående af havregryn, cornflakes, mælk, rosiner og sukker.
De mange forslag betød en livlig debat i byrådssalen, hvor eleverne argumenterede for deres forslag under styring af borgmester, Per Bach Laursen og Skole- og dagtilbudschef Anders Norup.
Det endte med to forslag, som kom til afstemning. Her stemte 16 elever for det nu vedtaget forslag, 6 for det andet forslag og 2 stemte blank.
Eleverne var desuden på rundvisning i huset, hvor borgmester, Per Bach Laursen, fortalte om byrådet og arbejdet som borgmester.
Mon ikke de unge har fået en lille fornemmelse for, hvordan et byråd og demokrati fungerer, og hvem ved om der er nogle kommende politikere blandt. Vi takker i hvert fald vores dygtige elevråd for en fantastisk dag i byrådssalen, hvor lysten til engagement, debat og fælles prioritering var helt i top.
Som Borgmester, Per Bach Laursen, sagde, da han ringede mødet af med klokken; ”Tak for jeres engagement og jeres måde at være på – det er fantastisk”.