Ligesom Nimzowitsch stammer Tal fra den lettiske hovedstad Riga. Hans far var overlæge på sygehuset der, og den 7-årige Michael lærte skakspillet ved at betragte patienternes spil i venteværelset.
I 1950 erne steg han hurtigt op gennem det sovjettiske skakhieraki: Pionér-, ungdoms- og distriktsturneringer, og fra 1957 til 1960, hvor han tog VM-titlen fra Botvinnik, var hans karriere rent kometagtig. Han henrykkede millioner af skakspillere over hele verden med sine briliante partier, og det er ike for meget sagt, at hans geniale ofre, der ofte tangerede det harsarderede, pustede nyt liv i det gamle skakspil.
Det var overraskende, at han i 1961 tabte titlen i revanchematchen mod Botvinnik. Men selv om sygdom har forhindret ham i at nå frem til en ny VM-match, har han også efter sin abdikation vundet mange flotte turneringssejre og spillet stokkevis af smukke angrebspartier. og hans kælenavn "Troldmanden fra Riga" følger ham fortsat. Tal var verdensmester i mindre end ét år, men han er almindeig anerkendt som en af skakhistoriens mest kreative mestre.