Efter Aljechins død i 1946 stod skaktronen tom i to år, før det internationale
skakforbund FIDE i 1948 arrangerede skakhistoriens eneste turnering om VM-titlen.
Der skulle oprindelig have været seks deltagere, men amerikaneren Fine meldte afbud,
og så blev det Botvinnik, Smyslov, Keres (alle Sovjet), amerikaneren Reshevsky og Euwe,
der i en fem omganges turnering skulle afgøre sagen. Botvinnik havde fra midten af 30-erne haft absolut topstyrke, og allerede inden anden
verdenskrigs udbrud var der tys-tys-forhandlinger i gang om en VM-match mellem ham
og Aljechin. Man kan påstå, at krigen forlængede Aljechins æra med nogle år - ligesom
Lasker nok har måttet aflevere sin VM titel til Capablanca noget tidligere end 1921,
hvis det ikke havde været for den første verdenskrig. Botvinnik var klar favorit i 1948 - og han skuffede da heller ikke regeringen i Kreml,
der var meget forhippet på en sovjetisk triumf. Botvinnik sejrede med 14 points af 20
mulige, Smyslov fik 11 på andenpladsen. Keres og Reshevsky begge 10,5 og Euwe - der
havde set sine bedste dage - sølle 4. Botvinnik blev en af skakhistoriens største
skikkelser, og han har givet navn til en hel periode. Sovjetskakken blomstrede stærkt
i efterkrigsårene, og Botvinnik måtte kæmpe hårdt for at holde de mange medbejlere fra
livet. Og det kneb. De første to VM-matcher (mod Bronstein og Smyslov) spillede han kun
12-12, hvorefter han i 1957 måtte afgive titlen til Smyslov. men han vandt revanchematchen
året efter, og dén historie gentog sig i 1960 og 1961 mod Tal. Først med nederlaget i
1963 til Petrosian forsvinder Botvinnik ud af VM-historien. Botvinnik er blevet kaldt
"Jernlogikeren". hans spil var præget af en dyb forståelse for det strategiske krav i stillingen. Han søgte ikke det smukkeste, men det mest logiske træk. I slutspillet
var han mange af sine rivaler overlegen, men kunne også vinde hurtige sejre i kraft
af den nærmest ubønhørlige konsekvens, der prægede hans stil.