Embedded Files
Cubaneren José Capablanca var i skakspillet, hvad Mozart var i musikken: alle tiders naturtalent.
Han var endnu ikke fyldt fem år, da han ved at overvære nogle af sin fars skakpartier mod en anden gentleman fra Havanna kunne korrigere sin far. Og han var ikke fyldt tolv år, da han efter en matchsejr over Corzo kunne kalde sig cubansk mester. Capa spillede skak med en nærmest medfødt selvfølgelighed, så alt, forstod alt og tabte næsten ikke nogen partier. Han var en blanding af verdensmand og playboy, en damernes ven - han kom nemt til det hele og kunne undertiden virke noget lad i det - i det stykke holder sammenligningen med Mozart, der var myreflittig, altså ikke.
Page updated
Google Sites
Report abuse