Bangsbo Mølle – eller Møllehuset i daglig tale – er en gammel institution – måske næsten lige så gammel som Bangsbo Hovedgård.
Første gang møllen nævnes i de skriftlige kilder er i 1616, hvor en retssag mellem ejeren af Knivholt og møllens ejer, Jens Tømmermand, vedr. aflevering af korntiende bliver bragt til tinge.
Møllen skiftede ejer flere gange, men først i1800-tallet blev fæster til ejer. Sidste ejer købte af Bangsbos daværende ejer, L.C. Nyholm i 1882, og kort tid efter brændte hele møllens produktionsapparat, dvs. møllen selv og tilhørende stald og andre udhuse. I 1884 købte kommunen ”resterne” og ændrede stedet til restaurant. Allerede i 1905 beskrives stedet officielt med ”den østre side skjult af nyere påbygninger” (arkiv.dk, sag B61305). Disse tilbygninger blev revet ned i 2005, og en ny tilbygning tilføjet. Hermed er Møllehuset, som vi ser det i dag.
I beskrivelserne af mølleåen, dvs. Bangsbo Å, fortælles der om springende laks og ørreder, om folkelivet på plænen ved Møllehuset, hvor frederikshavnerne luftede familie og søndagstøj, mens de lyttede til musik på scenen, drak kaffe, dansede, og spiste is fra ishuset ved siden af.
I Bent Hallers bøger om livet i Bangsbostrand findes der adskillige beskrivelser om sådan en søndag set fra barnets perspektiv.
Historien om det danske wienerbrød er relevant for besøgene på Møllehuset. I 1850 udbrød der strejke blandt københavnske bagere. Deres mestre importerede derfor bagere fra Wien som strejkebrydere. De medbragte deres egne opskrifter på butterdejs kage og begyndte at lave denne opskrift for danskerne. Da de rejste hjem, videreudviklede de danske bagere opskriften til det, vi kender som wienerbrød. De østrigske bageres hjembragte ”danske” opskrifter fandt nu vej til wienernes ganer. Derfor hedder kagen i Wien ”ein Kopenhagener”!