For 7.000 år siden begynder der at være beboelse i området ved Frederikshavn. Menneskene ernærede sig da ved fiskeri og jagt og siden kom landbrug til.
Skagens Odde opstod først efter stenalderens begyndelse (11.000 f.kr – 1.800 f.Kr.). Landskabet var i forandring og er det stadig. Der sker fortsat landhævninger.
Omkring Bangsbo Fort er landskabet moræne.
I den gamle Frederikshavns kommune har folk altid været og er stadig dybt afhængige af indtægter fra havet – fiskeri, handel, færgefart osv. Frederikshavn har altid ligget langt fra magtens centrum og først, da jernbanen – den jyske længdebane – kom til byen i 1871 fik den almindelige befolkning mulighed for at rejse ud i verden. På det tidspunkt var landevejene i Danmark stadig meget dårlige eller – som til Skagen – ikke eksisterende.
Hærvejen, der blev brugt til at transportere tropper og kreaturer ad, blev anlagt for op mod 4.000 år siden. Den har også forgreninger op i Vendsyssel. På den baggrund var havet den store ”motorvej” helt op i 1800 tallet.
Tragtbæger dateret 3.200 f.Kr. – opfisket et godt stykke nord for Skagen – antageligt tabt fra en båd. Viser at der allerede på det tidspunkt var transport/handel mellem det nordlige Danmark, det vestlige Sverige og det sydlige Norge.
I 1999 foretog man et forsøg med at sejle en stammebåd (udhulet træstamme) fra Strandby til en ø i Vest SV. Det tog 11 timer, så det har ikke været en uoverkommelig afstand.
http://www.b.dk/kultur/udhulet-traestamme-vel-ankommet-til-sverige
Skifersten fundet ved Læsø – forarbejdet i Norge og importeret til Læsø –
62 jernaldergrave ved Donbæk – (ældre jernalder 500 f.Kr. – 400 e.Kr., yngre jernalder 400-800 e.Kr. iflg. Nationalmuseet).
Der er offentlig adgang til disse og formidling på vej. Der er ikke fundet bosteder der endnu. Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring er ansvarlige for landarkæologien og der er hidtil brugt flere ressourcer på at udgrave i den vestlige del af Vendsyssel. Der er således aldrig lavet en metodisk kortlægning af Donbæk området.
Der er også Jernalderkældre ved Kilden i nærheden af Donbæk. Formidlingen her er for nylig opgraderet.
Der lå en række små fiskerlejer langs med østkysten af Vendsyssel – har var der naturligt læ – Aalbæk Bugten, som stadig i vidt omfang anvendes som opankringssted. I dag mere fordi man skal skifte besætning, afvente ordrer eller have udført reparationer og proviantere. Først langt senere kom der havne på vestkysten.
Der har i det hele taget altid været mange transitrejsende i området – vikinger, hollandske handelsskibe – hollandsk søkort. Dette gav grobund for handel på land og der blev bygget en del større gårde inde i landet – Bangsbo, Lerbæk, Knivholt.
I vikingetiden var vandstanden højere og man kunne sejle langt ind i landet. Bangsbo er formentlig anlagt på et voldsted og antageligt i vikingetiden, men det vides ikke med sikkerhed, da de første kilder der nævner Bangsbo er fra 1360. Bangsbo blev anlagt for at bevogte indsejlingen.
Ellingå skibet – dateret efterår 1163 og bygget af træ fra Nordjylland. Skibet er således bygget i Middelalderen og ikke i Vikingetiden, men efter model af et vikingeskib. Skibet blev fundet i 1924 i forbindelse med sporarbejde på Skagensbanen og udgravet i 1968. Fundet af skibet vidner om, at Elling området var et meget aktivt handelsområde.
Ellingå skibet kan ses på Bangsbo Museum
Senere har man fundet Nordstrand skibet mellem Nordstrand og Elling Å. Dette skib, der kan dateres til 1246, er lidt mindre end Elling Å skibet. I modsætning til Elling Å skibet, som var helt tomt ved fundet, så fandt man nogle ting i Nordstrand skibet, som kunne tyde på, at man har måttet forlade det hastigt og måske i en krigssituation.
På grund af tilsanding ophører Elling Å med at have betydning som handels/transportvej. Dette giver grobund for udviklingen af Skagen, der får købstadsrettigheder i 1413 og Sæby, der får i 1524 og fiskerlejet Fladstrand, der første gang omtales i 1572.
Kong Frederik 2. var sur over handel over Fladstrand og beboerne blev pålagt at stoppe hermed. Det lykkedes ikke for kongen og ej heller for hans efterfølger Chr. IV. I stedet blev toldstedet så flyttet fra Sæby til Fladstrand på grund af tilsanding af Sæby å. Der var godt nok ingen havn i Fladstrand, men skibene kunne ligge i læ i naturhavnen på reden.
Krigene har også har meget stor betydning for Frederikshavn fra 1500 tallet og frem fordi byen ligger på et strategisk og geografisk meget godt sted.
30 års krigen 1618-1648
Kong Chr. IV, som ikke var den store krigsherre, tabte til tyskerne, som følgelig besatte Jylland og Fladstrand. Fladstrand var besat af tyske tropper fra 1627-1629, hvor de blandt andet anlagde Nordre Skanse, som er det eneste intakte skanseanlæg i Danmark.
De tyske soldater hærgede og plyndrede ikke, men de opbyggede en administration og opkrævede skatter. De lokale bønder skulle producere og levere produkter til de tyske tropper. For at kunne opkræve skatter blev der foretaget en folketælling og qua kommandantens skriver, hvis papirer er bevaret, har man kunnet få oplysninger om folketallet i Fladstrand på den tid.
Svenskekrigene 1658-1660
Kong Frederik III mistede Halland, Blekinge og Skåne til svenskerne. Før tabet af de svenske besiddelser sejlede handelsskibene langs den svenske skærgård til Norge, men herefter måtte den danske sejlads dertil foregå langs den jyske østkyst.
For at beskytte denne sejlads var der brug for militære støttepunkter og her lå Fladstrand strategisk godt placeret. Man byggede derfor en fæstning i Fladstrand. Byggeriet foregik i perioden 1686-1690. En del af fæstningen var Krudttårnet. I krigstid gjorde ca. 100 soldater tjeneste i fæstningen – Hornværket, Krudttårnet og kommandantboligen. Krudttårnet var et kanontårn. Skytset skulle løftes fra landjorden, så det kunne bruges bedre. Tårnet som type hedder også et Martello tårn. Lignende findes i franske Antibes og på Korsika. Rundkirkerne på Bornholm er bygget efter samme skabelon. I fredstid var der kun få soldater i fæstningen. På den tid bestod Fladstrand kun af ca. 20 huse, men fæstningens tilkomst fik stor betydning for lokalsamfundet – for beskæftigelsen og handelen.
Porten til citadellet lå, hvor altertavlen i Frederikshavn Kirke befinder sig i dag.
Store Nordiske Krig – 1709-1720
Her spillede Fladstrand igen en strategisk rolle, som udskibnings by for transporter til Norge, så der kom igen folk i fæstningen Fladstrand. Handelsskibene blev samlet i Flasdstrand og blev så ledsaget af orlogsskibe til Norge med Tordenskjold som både den store logistiker og søhelt. Hvor meget Tordenskjold var i land i Fladstrand kan ikke ses af nogen skriftlige kilder.
I kilder fra 1769 kan man se en lang bro ud i vandet fra Fladstrand – det kan betegnes som det første ”havneanlæg” i byen
Krigene betød tusinder af soldater – lejetropper – i Fladstrand. Der var liv og glade dage, men ikke altid på den gode måde.
Englandskrigene 1801-1814 – se også http://www.navalhistory.dk/danish/historien/1801_1814/englandskrigene.htm
Englænderne tog den danske flåde i 1807. Som modsvar byggede danskerne en flåde af mindre både – kanonbåde, der kan sammenlignes med motortorpedobåde, små hurtige både. Man fik i Fladstrand den såkaldt Nørrejyske Roflotille hjemhørende i Hals, på Anholt, Djursland og i Fladstrand.
Chefen for Nørrejyske Roflotille sad i Fladstrand og man kommunikerede via en optisk telegraf, der var placeret på bakken ved Bangsbo.
I 1806 blev den første havn anlagt på privat initiativ i Fladstrand – den lå, hvor Paradiskajen (Læsø-færgen) befinder sig i dag.
Bådene fra den Nørrejyske Roflotille kunne kun operere i vindstille vejr. Da angreb de de store orlogsskibe bagfra og skød med deres kanoner ind på de store skibe, som så var prisgivet, da de ikke havde kanoner af nogen betydning agter. (Guerilla krig)
I 1818 fik Fladstrand købstadsrettigheder og fik navnet Frederikshavn efter kong Frederik VI.
Den 2. slesvigske Krig (Krigen 1864)
I 1864, da tyskerne havde vundet på Als, flygtede de danske soldater op gennem Jylland og til Frederikshavn med tyskerne i hælene. 1200 danske soldater og 1000 heste blev sejlet til Hirsholmene.
1. verdenskrig – The Great War
Under den krig var der også mange soldater i Frederikshavn. Det var danske sikringsstyrker.
2. verdenskrig – WWII
Her var Frederikshavn strategisk vigtig igen af logistiske årsager. Tyskerne havde brug for ubådsbaser i Norge, så de ikke blev lukket af og for at sikre de livsvigtige malmtransporter fra Sverige, der blev sejlet rundt om Norge.
Tyskerne havde brug for et støttepunkt og en lufthavn tæt på Norge. De anlagde en lufthavn ved Rørdal og brugte også Aalborg Lufthavn, som de besatte tidligt om morgenen den 9.4.40 med faldskærmstropper. Aalborg Lufthavn blev brugt til at flyve materiel til Norge og fra Frederikshavn Havn udskibede man tropper til Norge.
Man flyttede en division af gangen = 10.000 mand. Det var det samme mønster som under Store Nordiske krig. Frederikshavn var meget vigtig for tyskerne, så derfor blev den stærkt befæstet. Man anlagde Bangsbo Fort og endnu et fort nord for byen. Ved Knivholt byggede man en flyveplads, som blev brugt til at uddanne piloter.
Den kolde krig 1946- ca. 1990
Se evt. http://da.wikipedia.org/wiki/Den_kolde_krig
Russerne led de største tab under WWII. De mente og mener stadig, at de vandt krigen. Der blev et kapløb mellem de allierede og Rusland og om fordelingen af øst og vest og det blev indledningen til den Kolde Krig.
Frederikshavn blev igen et vigtigt strategisk punkt og NATO besluttede at bygge en forstærkningsbase – Flådestationen i byen. Det kom til at betyde meget for byen. Der blev lavet en hemmelig olieledningfra et sted i Nordsøen og ind til Frederikshavn og ned gennem Jylland med udtag i alle lufthavne.
Bangsbo Fort fik en vigtig rolle under Den Kolde Krig. Fortet skulle beskytte mod russisk invasion – herfra overvågede man skibsfarten i hele Kattegat og denne overvågning foregår stadig fra MOCN Nord i underjordiske bunkers på toppen af Pikkerbakkerne.
Fra starten primært fiskeri, men fra 1600 tallet starter en handelsaktivitet
I 1800 tallet sker en bymæssig eksplosion. Her var omdrejningen stadig fiskeriet, men fra 1850 kom, der flere mindre bådebyggerier til – Buhl i 1870.
Der blev udviklet og bygget nye fiskefartøjer fra 1870 og de første årtier af 1900. Disse både kunne sejle langt – helt til Island. Jernbanens tilkomst i 1871 betød, at fiskerne nu kunne få deres fisk transporteret hermed og det førte til en stor eksport til Hamburg.
Det skabte udvikling og rigdom i Frederikshavn.
Der blev lavet motorfabrikation, dampmaskiner, skrueaksel, dieselmotorer – Houmøller, Alfa Diesel, MAN. Motorerne blev solgt over hele verden. De var enkle og meget funktionelle. Mange folk fra Frederikshavn fik arbejde som rejsemontører og reparatører ude i verden. Der blev også udviklet nye fiskeredskaber – tovværk og trawl – førte blandt andet til virksomheden Roblon, der laver fiberlys.
Frederikshavn er i dag stadig præget af en stor evne til at omstille sig. I dag har Ffrederikshavn trods værftskrisen i 90’erne rejst sig igen og har et meget stærkt maritimt erhvervsliv med virksomheder, der kan løfte alle former for maritime opgaver.
Frederikshavn Havn investerer i udvidelser til 600 mio. kr. over de kommende år, idet man satser på offshore og skrotning af borerigge. Senest har Flådestationen meldt ud, at man her skal opgradere og renovere for 293 mio. kr.