Bangsbo

Bangsbo Botaniske Have

Det botaniske anlæg

Området på ca. 1,5 ha er beliggende syd for parken og ligger markant højere end denne. Etableringen af anlægget blev påbegyndt i 2006, og allerede nu kan man her opleve mange forskellige bedopbygninger og plantesamfund. 

Indførelseshistorisk frugt- og bærhave

Omkring det renoverede Gartnerhus, der oprindelig er fra tiden omkring 1900, er der anlagt en indførelseshistorisk frugt- og bærhave, hvor omkring 100 frugt- og bærsorter giver et billede af den danske frugthaves historie. 

Haveanlægget er anlagt på samme sted, der i Johan Knudsens tiden fremstod som gartnerområde. 

Bonsai samlingen

Ved siden af Gartnerhuset findes bonsaisamlingen, som består af omkring 100 bonsaitræer. Træerne er almindelige træer som blandt andet eg, bøg og fyr, som alle bliver klippet og snøret efter japanske principper. 

Anekdote: 

Låsen var blevet savet over og der manglede nogle bonsaitræer. Træerne blev fundet på kirkegården og tyvene blev derved fundet (som venner af den afdøde)

Spaltebedet (EN: crevice garden)

Det imponerede store spaltebed er blevet til i samarbejde med tjekken Zdenêk Zvolanêk, der er en af verdens førende eksperter på området. Bedet består af 200 tons specielle kalksten og er tilplantet med cirka 800 arter af alpine planter. Her er der næsten altid planter i blomst. 

Rosenhaven 

Rosenhaven er anlagt som en labyrint og er en fryd for sanserne, når man bevæger sig rundt. Balndt tulipaner og klematis står her 200 forskellige rosensorter. 

Bangsbo rosen

Jordens smukkeste rose i det 20. århundrede må absolut være Bangs-bo-rosen med sin fine rosa farve og den sarte duft. Rosen er opkaldt efter området omkring den smukke, gamle herregård Bangsbo, som danner baggrund for selve haveanlæget. Den er forædlet af det danske rosenforæd-lingsfirma Poulsen Roser.

Læge- og krydderurtehaven

Vest for den gamle lade står cirka 150 læge- og krydderurter. Velkendte krydderurter som persille, basilikum og dild står side om side med den gry bynke og et væld af smukke og farvestrålende helbredende urter. Her er krydderier for enhver smag og lægeurter til enhver tænkelig lidelse. 

Sansehaven

Højbede med 2-5 buske og op til 5 forskellige krydderurter i hver giver handikappede gode muligheder for at opleve planterne. Alle bede er forsynet med skilte i blindskrift. 

Omkring det gamle piletræ står en træbænk som kaldes "Heksebænken". Sponseret af HXE-Ringen, en forening af kvindelige ledere og erhvervsdrivende. 

Bangsbo Modstandsmuseum

 Historien

1989 Per Sørensen, Silkeborg får ideen til at etablere et museum om det jyske modstandsarbejde. 

Museet skal fokusere på: 

• • Den civile modstandsbevægelse under Toldstrup

  • Den militære modstandsbevægelse

  • Den allierede Special Forces' danske afdeling med Flemming Juncker og SOE (Special Operations Executive)

  • Den danske efterretningstjeneste med Fritz G. Tillisch som koordinerende chef

  • Det tyske militærs hovedkvarter i Danmark (i Silkeborg)

  • Det danske forbindelseskontor i Silkeborg under stiftsamtmand Herschend

Per Sørensen tager kontakt til Toldstrup, Juncher og besættelsestidshistorikeren Jørgen Hæstrup og med introduktionsskrivelser fra disse tre åbnes dørene til de jyske modstandsfolk. 

1992

Det Jyske Modstandsmuseum åbner officielt i december 1992. Museet ledes af brødrene Per og Lars Peter Sørensen, som arbejder på ulønnet basis. 

1997-98

Bangsbo Museum kontaktes med henblik på at smelte Det Jyske Modstandsmuseums udstilling sammen med Bangsbo Museums udstilling om besættelsestiden i Frederikshavn. 

2000

Det Jyske Modstandsmuseum åbnes i sin nye skikkelse på Bangsbo Museum 5. maj 2001

Udstillingen

Det Jyske Modstandsmuseum beretter om besættelsestiden 1940-45 med særlig vægt på modstandsbevægelsens historie i Jylland. 

Grundtonen i udstillingen er mørk for at fange stemningen i de fem år, hvor det var forbudt at bruge lys i gader og stræder efter mørkets frembrud, og opbygget som en labyrint, hvor man af og til kan miste orienteringen. Sådan er det ofte, når man befinder sig midt i en dramatisk periode i historien - man kan ikke vide, hvordan det ender. 

Danmark slap heldigt fra den tyske besættelse, men det var ikke indlysende for danskerne, da de i 1941 var vidne til Hitlers succesfulde krigsførelse. 

Vi kender facitlisten i dag - det gjorde danskerne ikke i begyndelsen af krigen. 

Indhold

Der henvises til de udleverede Hovedtekster fra Bangsbo Museum

• 1. Danmark alene i verden

  2. Hvorfor blev Danmark besat?

  3. Besættelsen

  4. Danskernes reaktion

  5. Luftkrig over Danmark

  6. Søkrigen

  7. Den tyske værnemagt

  8. Mørket sænker sig

  9. Varemangel

  10. Nye arbejdspladsen

  11. Danmark - i krig?

  12. Et - næsten - enigt folk

  13. Det svære valg

  14. Det forkerte valg

  15. De valgte rigtigt

  16. Den illegale presse

  17. Stemmen fra London

  18. Sabotage

  19. Jernbanesabotage

  20. Radiotjenesten

  21. Modstanden organiseres

  22. Jyllandsledelsen

  23. Efterretningstjenesten

  24. Vestvolden

  25. Folkeopstand

  26. Våbennedkastninger

  27. Våbenmangel

  28. Terror og udslettelse

  29. Kapløb om Danmark?

  30. Glædesrusen

  31. Hvilken befrielse?

  32. De skjulte

 Relation til 

Jens Toldstrup

I. Bruhn-Petersen (Dinghy)

Frits G. Tillisch (Yawl)

H. Rodtwitt-Nielsen (Cutter)

Flemming Juncker

Vagn Bennike

Peder Herschend

SOE

Christian Michael Rottbøll

Hermann von Henneken

Georg Lindemann

Dr. Best

Hovedtekster fra Bangsbo Museum

Ellingå Skibet

Skib af vikingetype (men efter vikingetiden) fra 1163. 

 Historie

Skibet er fundet mellem Elling og Strandby inde i landet i 1922 i forbindelse med udvidelsen af jernbanen til Skagen (fra smalsporet til normalsporet)

Men dengang var hverken tiden eller interessen tilstede, så skibet blev ikke udgravet, men blot opmålt og registreret og tildækket igen. 

Først i 1968 blev skibet hævet i forbindelse med Frederikshavns 150 års købstadsjubilæum. 

Man byggede en kasse omkring skibet og hævede det i et stykke ved hjælp af en kran. Herefter lagt i vand og gennem 3 år blev det smurt med kemikalier for at bevare det. 

Fundet af skibet vidner om, at Elling området var et meget aktivt handelsområde. 

Ellingå skibet – dateret efterår 1163 (dendrokronologisk metode - dvs. tælle årringe) og bygget af friskt træ fra Nordjylland, idet man formede skibet med det samme. Skibet er således bygget i Middelalderen og ikke i Vikingetiden, men efter model af et vikingeskib.  

Skibet er klinkbygget (plankerne overlapper uden på hinanden, modsat kravelbygget, hvor plankerne støder op mod hinanden. 

Ellingå skibet er cirka 10 meter langt. 

Det havde 1 mast og roret sad i siden (højre side = styrbord). Det var et fragtskib som kunne laste 15 ton og en 6-8 mand stor besætning.  Skibet har sandsynligvis sejlet med varer mellem Danmark, Norge og Sverige. 

Sejlet har været kvadratisk og målt 65-70 m2. Under gunstige forhold kunne skibet skyde en fart af 5-7 sømil i timen, måske helt op til 10. 

Skibe af denne type blev brugt langt op i 13-1400 tallet. 

Roret mangler, men i udstillingen vises Voersåroret, som var samme type som anvendtes til Ellingåskibet. 

Voersåroret er fra 900-tallet og verdens fineste bevarede sideror fra vikingetiden

Navigation

På kortere sejladser har skipper navigeret ud fra landkending, kurs og tid. Men på længere sejladser har man brugt noget som ligner et solur - et gnomonkompas. 

Fakta

Bygget: 1163

Fundet første gang: 1922

Fundet anden gang: 1968

Relation til 

Klinkbygning - UK: clinker built - US: lapstrake

Kravelbygning

Kalfatring - EN: Caulking

Voerså roret

Links og litteratur 

Møllehuset

Restaurant Møllehuset, Skovalleen 45, 9900 Frederikshavn

Bygget: 1748

Relation til 

Danish pastry

Historie

Ved Bangsbo Å ligger Møllehuset, der menes at være et af Frederikshavns ældste huse. Det kan dateres tilbage til 1748 og fungerede som mølle for omegnens bønder indtil 1881, hvor en omfattende brand ødelagde alt undtagen stuehuset.

Efter branden fungerede Møllehuset først som gæstgiveri og derefter som restaurant drevet af forpagtere. Det gamle stuehus blev i 2005 gennemgribende moderniseret, og en ny tilbygning blev opført.

Med sine 260 år er Møllehuset en af Frederikshavns ældste bygninger. De gamle stuer er nænsomt renoveret og danner hyggelige rammer om traditionsrige mærkedage.

Møllehuset o. 2009

I dag drives Møllehuset af Alfred & Lise Pichler, som overtog restauranten i 2005. 

Stedet er blevet et fast mødested for mange frederikshavnere og turister. Møllehuset danner rammer for alt fra konfirmationer, julefrokoster, fødselsdage og bryllupper. Der er åbent året rundt for selskaber og a la carte gæster.

Enten på øen

Ved Møllehuset i Frederikshavn har skoven fået sin helt egen beskyttende ente

Enterne er fiktive væsener i Tolkiens univers om Ringenes Herre. De ligner meget store levende træer, men kan tale og har hver sin personlighed, afhængigt af hvilken træsort de passer og beskytter. 

Enten på øen i Bangsbo Å er rar og smilende.

Det var heller ikke et helt let projekt at få enten transporteret fra Kim Nielsens værksted på Høyersgade i Frederikshavn til Møllehuset. Trigons chauffør John Herman Jensen samlede Enten op og transporterede den på ladet gennem byen. 

Ved ankomst måtte der bestilles en mobilkran til at løfte den på plads på øen. Enten vejer ca. 500 kg og er lavet af flamingo, jern og dekorationsbeton. 

Kunstneren Kim Nielsen har brugt 160 mandetimer på at producere den.

Læs mere om Kim Nielsens kunst på www.quirkyart.dk

The Mill House

Picturesque by the small stream lays the Mill House, which is believed to be the oldest building in Frederikshavn. It can be dated back till 1748 when it served as a water mill for the farmers in the area until it caught fire in 1881 leaving only the private dwelling standing. After the fire the house was used as a guesthouse and later as a restaurant. 

Today it has been gently restored and is a well visited restaurant and meeting place for many locals and tourists alike. 

The area is the most beautiful in Frederikshavn surrounded by a forest, a Deer Park, the Manor of Bangsbo, botanical garden and museums - really a place to spent a sunny day with the kids. 

The Ent is a race of beings in Tolkiens Lord of the Ring. It looks like a troll, but its a talking tree. The name Ent is derived from the Anglo-Saxon word for giant. 

The Ent is made by a local artist Kim Nielsen, who spent 160 hours producing it. It weighs 500 kilo and is made from styrofoam, iron and concrete. 

He is the protector of trees of his own species. 

Wikipedia:

Ents are a race of beings in J. R. R. Tolkien's fantasy world Middle-earth who closely resemble trees. They are similar to the talking trees in folklore around the world. Their name is derived from the Anglo-Saxon word for giant.

The Ents appear in The Lord of the Rings as ancient shepherds of the forest and allies of the free peoples of Middle-earth during the War of the Ring. 

Bangsbo Å

Bangsbo Å løber smukt igennem området og lige forbi Møllehuset. Åen er en af de reneste i Danmark, og i sæsonen springer ørrederne op af trapperne ved Møllehuset for at gyde ved herregården Bangsbo. Der må fiskes fra Møllehuset og ned til havet. Køb dit fisketegn på Møllehuset.

Botanisk Have

Bangsbo Botaniske Have ligger kun en kort gåtur fra Møllehuset, og her er utroligt flot at gå en tur – uanset årstiden. Om sommeren er Rhododendrondalen en smuk oplevelse, og om vinteren kan man gå på opdagelse i Stenhaven med over 1000 sten.

Cloostårnet

Har du lyst til at komme højt til vejrs og skue ud over Frederikshavn og det meste af Vendsyssel, så tag en tur i Cloostårnet. Tårnet er 60 meter højt, og hvis du har nerver til at tage hele vejen til toppen, befinder du dig 160 meter over havets overflade.

Dyrehaven

I Dyrehaven er der også altid en spændende oplevelse. Her kan du se dådyr og kronhjorte. Et besøg i Dyrehaven er dog særligt sjov om foråret, hvor dyrene får kalve. Gå en tur inde ved dyrene på en af de markerede ruter på 2-5 km.

Bangsbo Fort

Prøv også kræfter med at være frihedskæmper og spion i en af de mange bunkers, der ligger omkring Bangsbo Fort. Bangsbo Fort er en oplevelse for alle børn og barnlige sjæle, men giver samtidig et indblik i Danmark under 2. Verdenskrig.

Bangsbo Museum

Også på Bangsbo Museum kan du lære om modstandsbevægelsen. Museet rummer blandt andet ”Det Jyske Modstandsmuseum”, men du kan også gå på oplevelse i søfartsafdelingen, hvor du kan se Ellingeåskibet fra år 1163. I hovedgården kan du desuden fortabe dig i fortiden, når du går igennem den gamle empiresal eller beundre udsmykningen i riddersalen.

Historien om møllen 

Møllehuset - byens arv og eje

af Børge Holdt Madsen

Møllen brænder

Natten til den 22. november 1881 galede den røde hane på Bangsbo Hovedgårds gamle møllegård. Brandsprøjten fra Frederikshavn nåede frem ved daggry - for sent til at redde selve møllen, der var brændt ned til grunden - men lige akkurat tidsnok til at slukke ilden, der havde fat i rollingens (stuehusets) sydgavl.

Og sådan gik det til, at der på en og samme nat blev lukket og "efterslukket" for århundreders mølledrift, og ved stuehusets frelse fra luerne sikret fremtidige frederikshavnergenerationers glæder og forlystelser på stedet.

Den onde herremand

Bangsbo Mølles skæbne har været knyttet til herregården og dens ejere. Dens oprindelse skjuler sig ligesom dennes i den tidlige middelalders tågedis, hvorfra den dukker frem i 1616 som hovedgårdsmølle for Bangsbo og som mølle for Bangsbos fæstebønder i det meste af Flade sogn samt for bønderne i den nordøstlige del af Understed sogn.

Det er usædvanligt allerede i 1616 at have oplysninger om en møllegård og dens fæster. Men nu afdøde lokalhistoriker Verner Jensen har i sine undersøgelser afdækket omstændighederne omkring en proces ved Viborg Landsting, hvor Niels Arenfeldt, ejer af Knivholt Hovedgård, fører sag mod mølleren i Bangsbo Mølle, Jens Tømmermand. Niels Arenfeldt administrerede som kirkeværge for Flade kirke korntiendet, som var at levere på kærven (dvs. i neget) til Knivholts ladefoged. (Der har åbenbart ikke været nogen tiendelade ved kirken). Problemet var ikke, at kornet ikke blev leveret på Knivholt, men at det blev modtaget af en ikke-bemyndiget tærsker. Altså! - Hvor stor en slyngel kan man være?

Niels Arenfeldt var i hvert fald ikke af Guds gode børn. Han forsøgte sidst i 1630-erne at forgive sin frue, Karen Dyre og det tilmed, mens hun lå i barselsseng. Det sidste må have været en skærpende omstændighed. Han måtte i hvert fald i landflygtighed i 8 år for mordforsøg og méned. Men det er en anden historie; vi lader Niels Arenfeldt hvile i fred på kirkegården i Aasted og vender tilbage til Bangsbo Mølle.

Velstående møllere

Møller var for så vidt monopoler, som fæstebønderne havde pligt til at lade deres korn male på bestemte møller. Mølleskyld var statsskat, og hvis mølleren ikke var i stand til at svare den, så skulle herremanden. Såvel kongen som herremanden havde altså en interesse i, at møllers indtægtsgrundlag var i orden. Af samme grund var skvatmøller, der var små, enkle møller til husbehov, forbudt siden o. 1580. Ud fra devisen "så lowli` som mowli`" (så lovligt som muligt), så fandtes der alligevel skvatmøller, hvor der var vand til det, og det var der i hvert fald på Knivholt og ved Flade præstegård, hvor man så måtte bløde 2 mark årlig mølleskyld til kronen. Og det var der også ved Koktved og ved Haanbæk (Båder Bæk), hvor man bare ikke skiltede med det. Hvad der er sparet er tjent, og 2 mark er jo også penge!!

Kilderne taler deres tydelige sprog om velstand på Bangsbo Mølle. Og den stammede sandt for dyden ikke fra møllegårdens avl men fra mølleriet. I matriklen fra 1688 sættes godheden fra møllejordens "onde" og "allerværste" jord (thi der var ikke andet) til hartkorn 1 td. og 3 skp., og den vurdering holdt i 150 år. Her over for ansattes mølleskylden til kronen til hartkorn til 4 tdr, og den blev - hvad der er vigtigt - i rimelig grad betalt til tiden. Jo, mølleren fik skam vand nok på sin mølle.

Hartkornsansættelsen er lidt svær at forholde sig til i dag, men Bangsbo Mølles skyld svarede altså til 12 tønder mel og 5 tønder byg. Dertil kom, at herremanden på Bangsbo - som ejer af møllegården - fik landgilde, og både kirke og krone fik korntiende og pengeafløst kvæg- og småredseltiende (småredsel er får, gæs osv.).

Boopgørelser og skiftebreve bekræfter møllerens sociale status, så det gør noget. Der har været stads ved den først kendte møller, Jens Tømmermand, når han iklædt grøn klædetrøje med fløjlsærmer, klædefrakke og sort hat gik til gudstjeneste i Flade kirke med sin møllerkone i kåbe med forgyldte sølvspænder. Det var omkring 1620. I 1796 blev mølleren, Anders Christensen, frastjålet 4 sølvbægre og en sølvhalskæde. Når mølleren havde slige kostbarheder gemt i kisten, så kan vi godt regne med, at han også har sølvdalere i bæltet.

Alt i alt: Mølleren på Bangsbo Mølle var alle dage i socialklasse med manden på Suderbo og manden på Haanbæk, der uden sammenligning var de største fæstebønder i Flade sogn.

Folk og udvikling i møllen

Folketællingen i 1787 (landets første), i 1801 (den anden) og i 1834 (den tredie) afdækker tydeligt Bangsbo Mølles udvikling i de sidste ca. 100 år af dens levetid.

I 1787 kunne møllegårdens drift klares af mølleren, hans kone, en karl, en tjenestedreng og en tjenestepige. I 1801 af den samme besætning, men i 1834 er der ikke færre end 6 ugifte tjenestefolk. Forklaringen skal findes i den økonomiske og strukturmæssige situation i det danske landbosamfund: Krigen mod England havde ruineret landet, og vi oplevede danmarkshistoriens første og eneste statsbankerot i 1813. I den efterfølgende krise i landbruget havde erhvervet svært ved at svare regning. Sværest havde paradoksalt nok de mange selvejere, der havde sat sig i gæld ved at købe deres fæstegård. Men landet trak sig selv op ved håret. Fra midten af 1820-erne orienterede landbrugserhvervet sig mod et kornforbrugende internationalt marked. Kornproduktionen steg eksplosivt fremmet af tørlægning af vådområder, inddragelse af overdrev til agerbrug, mergling osv.

I Frederikshavn har vi bevaret to af de markante kornpakhuse fra denne periode: Cloos' velbevarede i Tordenskjoldsgade og det slemt molestrerede i Havnegade - bygget af konsul Kall, men senere købt af Cloos. Men dette er altså forklaringen på Bangsbo Mølles storhedstid fra o. 1830 til branden i 1881. Og møllen synes at have været gearet til stordrift, idet vi allerede i 1812 finder hele 2 møllehjul - et i hvert af åens 2 løb på stedet. Det ene hjul trak melkværnen, det andet en pillekværn.

Intet under at ejeren af Bangsbo Hovedgård siden 1874, hofjægermester og ingeniørkaptajn L.C. Nyholm, kastede sine øjne på denne godbid og tidligere fæstegård af en mølle. Nyholm erhvervede i 1876 Bangsbo Mølle, forpagtede den i første omgang til møller Nyborg i Bangsbostrand Mølle og fra fra 1. januar 1881 til Johan Peter Redder, der 11 måneder senere måtte se møllebygningen blive flammernes bytte.

En ny æra for Bangsbo Mølle

Branden var en ulykke, men når galt skulle være, så var gevinsten på frederikshavnernes side. Industrialisering af byens erhvervsliv havde taget sin begyndelse i 1870-erne, og en stærkt stigende befolkning i byen skulle sikres en stabil og varig vandforsyning. Efter nogle års undersøgelser og forhandlinger med ejeren, hofjægermester Nyholm til Bangsbo, besluttede man sig for vandindvinding i Donbæk. Som betingelse for afgivelse af vandindvindingsretten stillede Nyholm imidlertid krav om, at kommunen købte Bangsbo Mølle. Han hævdede, at møllen ved vandindvinding i Donbæk ville komme til at lide under vandmangel. Og forstand på vand, det havde den mand. Han havde som ingeniør været ansat hos den franske ingeniør Lesseps under bygningen af Suezkanalen. Nå, Nyholm brugte nok bare den trumf, han sad med, for vandmøllernes tid var ved "at rinde ud". Vindmøller havde erstattet dem i vidt omfang, og snart ville de første valsemøller blive bygget i byerne.

Nyholm havde set skriften på væggen. Den 9. april 1883 købte så byrådet Bangsbo Mølle for 40.000 kr. med 76 tdr. land og ret til vandkraften.

Møllehuset - til glæde og fornøjelse

Møllegårdens store, grundmurede, teglhængte og fremfor alt vel byggede og vedligeholdte stuehus havde en uhyre stor herlighedsværdi, indrammet som det var - og er - af åen, bakkerne og skoven. Området blev frederikshavnernes foretrukne udflugtssted, og Møllehuset blev efter nogle års anvendelse som bolig bortforpagtet som gæstgiveri.

Skiftende byråd har vistnok altid haft en heldig hånd med forpagterne. I årtierne omkring forrige århundredskifte byggede enhver købstad med respekt for sig selv sin sommerpavillon, søpavillon eller skovpavillon - helt eller delvist af træ. De fleste er gået al kødets gang; nogle er bevaret, blandt de sidste - dronningen blandt pavilloner - Wilhelm Dahlerups Søpavillon ved Peblingesøen i København. Omtrent hvor den nedbrændte møllebygning lå - altså ved og vendt mod åen - opførte Frederikshavn sin sommerpavillon, i tidens ånd og sprogbrug kaldet Sommerlyst. Det var et noget umage par at stikke sammen, det gamle Møllehus og den moderne træpavillon, der p.g.a. brøstfældighed blev nedrevet i 1903.

Bangsbo Møllehus o. 1900 med det oprindelige Sommerlyst tilbygget

Sidste århundrede har set sine nødvendige udbygninger og restaureringer af Møllehuset. Det nu fredede hus står stort set intakt på sin sorttjærede sokkel og med rødmalet bindingsværk i gavlene - dog kun påmalet i den ene gavl. Man kan godt beklage, at husets østside er skjult bag eftertidens noget påklistrede tilbygninger.

Men Møllehuset står i sin ramme af skønhed og idyl, som vi alle elsker og ønsker det. Sammenhængende med Pikkerbakken, med Bangsboparken og herregården den fuldendte forening af natur og kultur, som det er os alle forundt at eje og dele glæden ved med enhver. Det fuldkomne er altid sårbart, så lad byen fastholde ansvaret for Møllehuset, og os alle beholde, hvad vi fik i arv - helt og udelt.

 Links og litteratur / Adresse, matr.nr. og ejerliste