Krudttårnet og Citadel Fladstrand (af Bent Ejner Thomsen)

Fladstrand fæstning opstod som et resultat af Renæssancens og de efterfølgende perioders mange – og for Danmark uheldige – krige. Den første var 30-års krigen, som resulterede i tysk invasion i Jylland og besættelse af Sæby og Fladstrand 1627-1629. Tyske lejetropper byggede her Nordre Skanse som beskyttelse af byen mod et dansk angreb fra søsiden

Med tabet af de svenske besiddelser i hhv. 1645 og 1658 måtte søtransporten af varer til Norge flytte fra den svenske vestkyst til den jyske østkyst af hensyn til en sikker transport så længe som muligt, før man måtte gå i ud i åbent hav.

Som et resultat begyndte den danske marine at anlægge et citadel, en befæstning, syd for Fiskerklyngen som beskyttelse af naturhavnen med Krudttårnet som den helt centrale bygning som forsvar mod angreb fra søsiden, mens tårnet selv blev beskyttet mod angreb fra landsiden af Hornværket. Adgangen til fæstningen fra landsiden gik gennem en port, som lå præcis, hvor alteret i Frederikshavn Kirke er placeret.

Endelig betød Englandskrigene 1807-1814, at Fladstrand fæstningen igen blev helt central for transporterne til Norge, men også for kapervæsenet og søkrigen mod England.

Igennem hele denne periode på knap 200 år blev anlægget på næsset udbygget, vedligeholdt, og befæstet med et varierende antal soldater. I dag er der kun Krudttårnet fra 1681 og Kommandantboligen fra begyndelsen af 1800-tallet tilbage.

Krudttårnet er et såkaldt Martello tårn – oprindelig med en åben kanonplatform oven på et krudt-rum. Tårnet lå oprindelig på næsset, som det ses på billedet ovenfor, men blev i 1970erne flyttet ca. 300 meter, fordi det konstant lå i vejen for værftets udbygningsplaner. Til sidst var der værftsbygninger på alle sider. Med opfyldningen af den gamle naturhavn nord for Krudttårnet blev der nu plads til at rulle tårnet til dets nuværende placering lige over for Kommandantboligen. Operationen tog 13 måneder og blev vidt berømt i hele landet.