Frederikshavn

Generelt (af Bent Ejner Thomsen)

Byen Frederikshavn (F) ligger på det flade areal neden for Pikkerbakkerne, som blev skabt i den sidste istid.

Byens oprindelige navn var Fladstrand, som skal forstås som Flade sogns strandarealer.

I middelalderen var der 4 fiskerlejer på F’s nuværende areal, i.e. på den beskyttede østkyst: Bangsbostrand, Båder, Nyholmstrand og Fladstrand, hvor sidstnævnte langsomt tiltog sig navnet for hele området.

Mens Bangsbostrand i 1400-tallet med sine 10 huse tilhørte Bangsbo Hovedgård, tilhørte Fladstrand med 16 huse Knivholt. Fiskerne var altså en slags fæstere, ikke selvejere.

Ud over disse 2 hovedgårde var der også Lerbæk, Ellinggård og Bannerslund i området.

Først i 1600-tallet samledes Bangsbo, Knivholt og Lerbæk under samme ejer, Otte Arenfeldt, som dermed også ejede strandhytterne, som fiskerne betalte fæsteafgift for at bo i. Arenfeldts arvinger solgte byen til en ikke-adelig købmand. Efter et endnu senere salg begyndte den nye ejer at sælge til husenes beboere, som endelig i 1700-tallet blev selvejere

Som en udløber af Chr. IV’s krige blev hele Jylland besat af tyske lejetropper, som anlagde Nordre Skanse i 1627 som beskyttelse mod danskerne! Da de forsvandt, overtog den danske flåde området, idet Frederik 3 med tabet af de svenske besiddelser måtte finde andre ruter til Norge end den østlige langs svenskekysten. Her blev F’s beskyttede naturhavn et stop på vejen. Her kunne op til 100 skibe ankre op, mens de ventede på militær beskyttelse på vej til Norge. Skridtet fra beskyttet naturhavn til befæstet havne-anlæg kom derfor naturligt, så F blev i 1681 en fæstningsby med krudttårn og hornværk. I 1809 kom Kommandantboligen til – sammen med den første beskedne havn på 6.000 m2 og en dybgang på 2 meter.

Et udslag af F’s vækst i denne periode er dels, at toldbehandlingen flyttes fra Sæby til Fladstrand, dels at den gamle kirke bygges i 1690. Nu var det slut for en befolkning på ca. 550 at skulle trave op til Flade Kirke hver søndag

Med fæstning og told etat fulgte købmænd, lagerbygninger og handel. F udviklede sig størrelsesmæssigt og økonomisk op gennem 1700-tallet, så der medio 1800 var 2 ”klumper” bebyggelse: det gamle Fladstrand mod nord og det nye byggeri omkring den havn, som blev anlagt allerede 1806-1815. De to blev forbundet af en havnevej – senere omdøbt til Danmarksgade, som efterhånden kom til at udgøre byens magtcentrum.

Ifølge en beskrivelse fra 1769 har F et par nogenlunde regulære gader, og desuden en del små stræder og gyder. Byen bestod på det tidspunkt af 70-80 større og mindre huse, hovedsageligt bygget af mur- og bindingsværk, med stråtag. Byens indbyggere lever af havnen, sejlads, lodseri, fiskeri og hyre. Der er 8-10 købmænd, som handler med grovvarer, kolonial og isenkram i en skøn blanding. Transport af varer varetages primært af 6 lokale skippere med 8 skibe, så officielt var F ikke en købstad, men alle så igennem fingrene med denne lille detalje, så længe man betalte sin ekstra skat for ikke at være købstadsborger.

Med statsbankerot i 1813 og freden i Kiel i 1814 efter Englandskrigen, måtte Danmark afstå Norge. Dermed var grundlaget for befæstning, garnison, konvojsejlads, prisevæsen og meget mere borte, og F kom til at opleve en periode med mindre aktivitet, indtil industrialiseringen tog fart senere i 1800-tallet. Dog fik man endelig købstadsrettigheder i 1818, mens man havde båret købstadsbyrderne i mange år. Rettighederne blev primært erhvervet, fordi kongemagten så en fordel i at have en fuldt udrustet moderne havn på østkysten, som en købstad selv kunne finansiere og vedligeholde.

I perioden fra 1818 til 1870 steg indbyggertallet fra 600 til 2133, mens husenes samlede skatteværdi blev 13 gange højere. Antal huse steg selvfølgelig markant, og byen groede ud af Fiskerklyngen og bredte sig mod syd langs Havnevejen (Danmarksgade) mod den nuværende Havnegade og mod vest ad Vestergade og Rimmensgade.

Primus motor i væksten var havnen, så allerede i 1834-1841 kom den første store udvidelse, så dybgang steg til 4,5 meter og det samlede areal til 6,5 hektar. Havnen var nu blevet en vigtig transithavn for varer og mennesker med anløb af 1500-2000 skibe om året – og med dem steg behovet for nybygning og reparation, mens byens etablerede storkøbmand tog sig af varehandelen (Cloos, Kall) med konstant forøgelse af pakhuskapaciteten til følge.

Byens udbygning var indtil 1857 begrænset af de såkaldte konsumptionsafgifter, som skulle betales ved ind- og udførsel gennem bomhusene ved Nørregade, Vestergade og Søndergade. Uden for disse kunne man ikke bygge. Derfor steg antallet af huse nærmest ikke i 30 år medio 1800, mens antal indbyggere steg med 700.

I 1852 kom den første færgeforbindelse til København og i 1854 til Oslo, Nyborg og Kiel – og senere forbindelsen til Gøteborg 1873.

Havnen blev hurtigt igen for lille. I 1860erne skete det flere gange om vinteren, at 150-200 skibe lå i havnen pga. is, og med jernbanens komme i 1871 blev presset på havn og by endnu større.

Det var også i denne periode, at lavsvæsenet blev ophævet, hvorved der skabtes fri konkurrence inden for håndværkerfagene, og i denne periode afvandringen fra landbruget for alvor begyndte pga. øget effektivitet og omlægning fra kornavl til dyrehold i landbruget.

Endelig begyndte man at se resultaterne af bedre boliger, højere levestandard og forøgede medicinske muligheder. Byens egne borgere reproducerede sig selv i en grad som aldrig før.

Resultatet var endnu en gang, at indbyggertallet i F firedobledes i perioden 1870 til 1916, fra 2.133 til 8.532. Med den vækst kunne folk ikke længere holdes inden for de gamle rammer. Nye kvarterer dukkede op vest for banen til alle de nye familier.

Industrien fik nu gode vilkår i F. De sorte fag og fiskehermetik dominerede – hhv for mænd og kvinder. Skibsværfter, motorproduktion og andre jernindustrielle produkter gav arbejde til hundreder af smede, mens kvinderne forarbejdede al den fisk, som blev landet i F, der i slutningen af 1800-tallet og de første årtier af 1900-tallet var landets førende fiskerihavn.

Denne udvikling betød, at befolkningstallet fra 1916 til 1970 tredobledes, fra 8.532 til 24.848.

Tiden fra 1970 til nu er karakteriseret ved de sorte fags tilbagegang (lukkede værfter, automatisering, udflytning af produktion) og fremkomsten af en stor offentlig sektor, mens detailhandel og håndværk totalt har skiftet karakter fra et utal af små næringsdrivende til store enheder. Sidst, men ikke mindst har perioden båret præg af centralisering og afvandring fra provinskøbstæderne til de store byer.

Resultatet kender vi – både i Skagen og Frederikshavn: stagnation i bedste faldt, tilbagegang i realiteten. I Skagen fra over 12.000 i 1970 til nu ca. 7.500, i F fra næsten 25.000 i 1970 til nu knap 23.000

Main sights

• The Palm Beach. A beach with 100 palm trees planted by the local municipality.

• Bangsbo Museum

• Frederikshavn Art Museum (Frederikshavn Kunstmuseum)

• Frederikshavn Shipyard Historical Society (Værftshistorisk Selskab Frederikshavn)

• Tordenskiold Festival, celebrated since 1998.

• Lighting Festival, biannual festival.

Economy

Companies in the area include MAN/BW Alpha, Martin, and the Navy Base Frederikshavn (Flådestation Frederikshavn), which is the home location for the training ship Danmark, the national icebreakers, and the royal yacht Dannebrog.

Frederikshavn, like the rest of North Jutland, was hit with hard unemployment. The town's largest workplace, the shipyard Danyard, closed in the late 1990s. This resulted in more than 2,000 workers being unemployed. Today there is still activity at the large ship building area, with many small companies renting space there. In summer 2008, the unemployment rate, like the rest of Denmark, fell to a minimum low record of approximately 2% - today it is approximately 5%. 

As with many provincial municipalities around the world, some of its young people leave to large urban cities. However, the municipality is currently engaged in many innovative projects which are attracting tourists and aim to retain population.

Frederikshavn is currently beginning a transition to make it the first medium-sized city/large town in the world to rely exclusively on renewable energy resources for power, including transportation and cars. The process is expected to be completed by 2015.

International relationships

Frederikshavn has established the following friendship towns (venskabsbyer):

Link

http://lokalehemmeligheder.dk/Frederikshavn_files/Frederikshavns_hemmeligheder.pdf