In medias res er et begreb lånt fra litteraturteorien og betyder, at historien starter midt i handlingsforløbet. På den måde bliver seernes opmærksomhed fanget med det samme, da vi ikke er klar over, hvad det er, der foregår, og samtidig giver det os også en følelse af, at handlingen foregår her og nu.

I Quintin Tarantinos "Pulp Fiction" (1994) starter handlingen midt i en samtale mellem Honey Bunny (Amanda Plummer) og Pumpkin (Tim Roth). Vores opmærksomhed skærpes med det samme, da vi er nødt til at at koncentrere os for at finde ud af, hvem der taler og hvad der foregår.  

Et flashback er, når man springer tilbage i tiden i forhold til filmens nutidsplan, og dermed viser, hvad der er gået forud for den aktuelle handling. Det anvendes typisk til at give en uddybning af karaktererne og begrunder hvorfor, de handler som de gør.

Her er et kortere eksempel fra tegnefilmen ”Ratatouille” (2007), hvor vi får et andet syn på den strenge madanmelder, der sidder klar med sin kuglepen til at notere alt ned om maden.

Nogle serier og film er nærmest et langt flashback, fx tv-serien ”How I Met Your Mother” (2005) eller filmen ”The Green Mile” (1999). Her ved vi som seere, hvordan det hele slutter, men vi kender ikke alle de mellemliggende begivenheder. På den måde kan flashback også bruges til at skabe spænding og dramaturgisk fremdrift.

Flashforward er, når man springer frem i tiden i forhold til filmens nutidsplan. Det skaber forventning og spænding hos seeren om, hvad der vil ske. Dermed skabes fremdrift.

Hvordan mon den rigtige eksamen i klippet her kommer til at forløbe?