Det behøver naturligvis ikke altid at kredse om et gevær, men kan ligeledes være andre genstande, replikker eller en oplysning, som ikke ved første øjekast virker vigtig, men som senere i fortællingen viser sig at være afgørende for det pay off, som udfolder sig. Et eksempel herpå kan ses i endnu en Edgar Wright-film med Simon Pegg og Nick Frost tilbage i de ledende roller, Hot Fuzz (2007). Politibetjenten Nicholas Angel (Simon Pegg) har byttet Londons kriminalitet ud med forstadslivet i den fredsommelige by Standford. En af Angels tidlige sager involverer en bortløben svane, som han forgæves forsøger at indfange. Svanen dukker efterfølgende kortvarigt op igen, hvorved seeren mindes om, at denne fortsat er på fri fod. Slutteligt, under filmens klimaks, da en af filmens antagonister er ved at undslippe, dukker svanen pludselig op igen – denne gang for at biddrage til, at plottet afsluttes. Svanen tillægges således en stor betydning til sidst.

Eksemplet viser også noget interessant, foruden at være et glimrende eksempel på et set up/pay off, idet vi som seere bliver mindet om, at svanen fortsat er undsluppet. Dette kan vi kalde for en påmindelse, som her agerer bindeled mellem det konkrete set up/pay off. Denne påmindelse kan underbygge fortællingens troværdighed, idet vi som seere er blevet gjort opmærksomme på, at svanen fortsat er undsluppet, hvormed vi finder det mere plausibelt, at denne dukker op til sidst. Såfremt dette set up var fraværende, ville det virke absurd og direkte utroværdigt, at en svane pludselig dukker op for at spænde ben for skurken. Den bortløbne svane kan også skabe en form for spænding, idet vi bliver interesseret i at vide, hvad der kommer til at ske, eftersom den ikke bliver fanget – denne uafsluttede sag er altså med til at fastholde vores opmærksomhed. Et set up sikrer således ikke kun fremdrift og kontinuitet i filmens narrativ, men kan altså også pirre vores forventning til filmens fortælling og dermed vække vores nysgerrighed og interesse.