Et set up præsenterer en genstand, detalje eller information, der senere i fortællingen tillægges en vis betydning, hvilket dermed skaber et pay off. En måde hvorpå vi kan forklare dette begreb, er ved at kigge nærmere på ”Chekhovs gevær”, som er et dramaturgisk virkemiddel, der både skaber spænding og troværdighed i historien.
Anton Chekhov var en russisk forfatter, som troede på fremdrift og formelle regler i forbindelse med storytelling. Chekhov beskrev blandt andet, hvordan elementer i fortællingen kun skal være der, såfremt de har en narrativ funktion. Hvis der i kapitel ét er beskrevet, at der hænger et gevær på væggen, så er dette gevær nødt til at gå af i ét af de efterfølgende kapitler. Hvis geværet ikke bliver fyret af, så skal denne ganske enkelt ikke være der. Heri finder vi essensen af et set up/pay off, hvorved et element introduceres for senere i fortællingen at få tillagt en betydning. Et sådant eksempel kan ses i Edgar Wrights zombieapokalyptiske komedie Shaun of the Dead (2004), hvor der bogstaveligt talt hænger en riffel over baren i starten af filmen. Denne er først og fremmest genstand for en diskussion om, hvorvidt den er ægte eller ej. Da zombierne senere i filmen er ved at overmande filmens protagonister, bringes geværet atter i spil. Her viser det sig, at det faktisk er ægte. Denne diskrete præsentation af geværet i starten af filmen er således et set up, hvor geværets ibrugtagen senere i filmen kan ses som værende et pay off.
Shaun of the Dead er en romantisk zombiekomedie fra 2004 instrueret af Edgar Wright. I filmen møder vi Shaun, som har et anstrengt forhold til både sin mor, stedfar og kæreste. Hans forsøg på at redde sine forhold bliver dog vanskeliggjort, da han pludselig befinder sig midt i en zombieapokalypse.
Det behøver naturligvis ikke altid at kredse om et gevær, men kan ligeledes være andre genstande, replikker eller en oplysning, som ikke ved første øjekast virker vigtig, men som senere i fortællingen viser sig at være afgørende for det pay off, som udfolder sig. Et eksempel herpå kan ses i endnu en Edgar Wright-film med Simon Pegg og Nick Frost tilbage i de ledende roller, Hot Fuzz (2007). Politibetjenten Nicholas Angel (Simon Pegg) har byttet Londons kriminalitet ud med forstadslivet i den fredsommelige by Standford. En af Angels tidlige sager involverer en bortløben svane, som han forgæves forsøger at indfange. Svanen dukker efterfølgende kortvarigt op igen, hvorved seeren mindes om, at denne fortsat er på fri fod. Slutteligt, under filmens klimaks, da en af filmens antagonister er ved at undslippe, dukker svanen pludselig op igen – denne gang for at biddrage til, at plottet afsluttes. Svanen tillægges således en stor betydning til sidst.
Eksemplet viser også noget interessant, foruden at være et glimrende eksempel på et set up/pay off, idet vi som seere bliver mindet om, at svanen fortsat er undsluppet. Dette kan vi kalde for en påmindelse, som her agerer bindeled mellem det konkrete set up/pay off. Denne påmindelse kan underbygge fortællingens troværdighed, idet vi som seere er blevet gjort opmærksomme på, at svanen fortsat er undsluppet, hvormed vi finder det mere plausibelt, at denne dukker op til sidst. Såfremt dette set up var fraværende, ville det virke absurd og direkte utroværdigt, at en svane pludselig dukker op for at spænde ben for skurken. Den bortløbne svane kan også skabe en form for spænding, idet vi bliver interesseret i at vide, hvad der kommer til at ske, eftersom den ikke bliver fanget – denne uafsluttede sag er altså med til at fastholde vores opmærksomhed. Et set up sikrer således ikke kun fremdrift og kontinuitet i filmens narrativ, men kan altså også pirre vores forventning til filmens fortælling og dermed vække vores nysgerrighed og interesse.
Holdet fra Shaun of the Dead er tilbage i Hot Fuzz, hvor politibetjenten Nicholas Angel er blevet sendt fra London til den stille by Sandford. Pludselig sker der mystiske ting, hvortil flere findes myrdet. Det lader dog kun til, at det er den nyankomne Angel, som tager dette alvorligt.