Hvad handler filmen om? Hvem er hovedpersonen? Hvilken grundlæggende konflikt finder sted? Hvordan ender det?
Såfremt man kan besvare disse spørgsmål, så er man godt i gang med at beskrive dét, vi kan kalde for et plot. Plottet er altså medieværkets handling. Det er svært at forestille sig en fortælling, der ikke indeholder en konfliktsituation, som driver handlingen fremad – det kan derfor være en god idé at holde sig for øje, hvori denne konflikt opstår, da plottet ofte er en skitsering af historiens hovedkonflikt. Det kan være en ydre konflikt, hvor hovedpersonen fx har et udestående med en anden karakter eller en indre konflikt, hvor hovedpersonen fx befinder sig i en eksistentiel krise. Plottet vil altså ofte udfordre medieværkets hovedperson(er).
Plottet er også med til at skabe en logisk sammenhængende handlingsstruktur. Det gode plot har ofte en struktur, der hænger godt sammen. Denne naturlige sammenhæng mellem fortællingen og de respektive narrative punkter gør, at man ofte kan betragte plottet ud fra forskellige modeller, som undersøger en histories fortællingsstruktur (for mere herom se dramaturgiske modeller). For at danne sig et overblik kan det være en god idé at forsøge at skitsere hovedplottet, som er medieværkets overordnede handling. Man skal dog være opmærksom på, at der også kan findes det, vi kalder for et sideplot, som vil være mindre sidehistorier. Disse vil således være et supplement til hovedplottet.
I Hayao Miyazakis Chihiro og heksene (2001) kastes den unge Chihiro ud i et noget af et eventyr, da hendes forældre slæber hende ind i en nedlagt forlystelsespark. Forældrene forvandles pludselig til grise, hvorefter Chihiro flygter længere ind i parken. Herfra tager filmen form af en rejse gennem en både magisk og surrealistisk verden, hvor hun må overkomme en lang række udfordringer for at få sine forældre tilbage. I denne forbindelse er hun nødt til at få et arbejde på en badeanstalt, hvor hun gang på gang vikles ind i de andre karakterers historier. For at bibeholde sit job er hun nødt til at håndtere situationen med den ildelugtende gæst og senere konflikten med Nulfjæs (som også har sin egen historie med en snert af ensomhed). For at redde Haku, en dreng der også er fanget i åndeverdenen, må hun både ødelægge et magisk segl samt hjælpe ham med at huske hans rigtige navn. Filmens hovedplot er således viklet ind i adskillige sidehistorier, som ligeledes bliver en vigtig del af fortællingen. Dette peger på en endnu vigtig funktion, som plottet beskæftiger sig med: at bevise præmissen.
Trailer for Hayao Miyazakis mesterværk, Chihiro og heksene. Filmen har bl.a. vundet en Oscar for bedste animationsfilm i 2003.
Præmissen er det budskab, som formidles gennem medieværket. Budskabet skal gerne være kort og præcist – og fremsættes som en påstand, som man både kan være enig eller uenig i. Det er af denne grund, at vi siger, at plottet forsøger at bevise præmissen. Det er selve fortællingens handlinger, som skal opfattes som de argumenter, der beviser påstanden. Nogle medieværker er meget tydelige i deres præmis, fx kampagnefilm, der vil have os til at handle, hvorimod andre er mere indirekte, hvilket kalder på en analyse og fortolkning i forsøget på at afdække det egentlige budskab.
I Chihiro og heksene er budskabet (dermed ikke sagt, at der ikke kan være flere), at grådighed ikke lønner sig. Det er netop forældrenes grådighed, der resulterer i, at de bliver forvandlet til grise. Der hersker ligeledes en grådighed på badeanstalten, som kulminerer i forbindelse med Nulfjæs optræden – og det går naturligvis galt. Som modvægt hertil optræder Chihiro altid hengivent, tålmodigt, venligt og ikke mindst uselvisk. Alle disse uselviske handlinger leder til, at det netop er Chihiro, som gang på gang lykkes med at løse filmens fremstillede udfordringer. Dette peger dermed på, hvilken slags person man bør efterstræbe at være.
(Sekundær litteratur)
For et lettere humoristisk referat af filmen kan man evt. se Earthling Cinemas gennemgang.