Lektion 1
Digitale signaler
Digitale signaler
Internettet, nettet, er et verdensomspændende netværk af computere, hvor data kan sendes fra en computer til en anden. For at kunne kommunikere indbyrdes skal computerne overholde et bestemt regelsæt, en såkaldt protokol.
Internettet er et pakke-baseret net, hvor kommunikation omformes til pakker med data, som sendes fra maskine til maskine. Internet Protocol (IP) specificerer, hvordan pakkerne udformes og maskinerne adresseres.
Internettet voksede ud af et nordamerikansk militært forskningsprojekt fra 1969, ARPA-net (Advanced Research Project Agency), til et verdensomspændende net med tilslutningspunkter i alle verdensdele i løbet af de første 20 år.
Selvom antallet af maskiner tilsluttet internettet er vokset eksponentielt siden nettets oprettelse, var internettet indtil slutningen af 1980'erne mest benyttet inden for forskning og uddannelse.
Efter lanceringen af den grafiske brugergrænseflade Mosaic til World Wide Web i 1993 steg brugen af internettet kraftigt.
Internettet var oprindelig ikke kommercielt, da det var offentligt finansieret, men det blev i 1990'erne privatiseret i USA, hvorefter kommerciel udnyttelse blev legal.
I Danmark og Norden gjorde internettet sit indtog i forskningsverdenen, først på de datalogiske og datatekniske institutter i begyndelsen af 1980'erne.
I videoen får du en kortfattet introduktion til internettet.
Se videoen "Wires, cables, and wifi" nedenfor; her forklares internettets fysiske infrastruktur og hvordan denne struktur bevæger information rundt på internettet.
Alle computere på internettet overholder Internet Protocol og har en entydig adresse (IP-nummer) som navn. IP beskriver, hvordan data, der skal sendes, lagres i IP-pakker, der sendes individuelt gennem internettet, uden at sender og modtager behøver at bekymre sig om deres vej gennem nettet.
IP sikrer ikke, at alle pakker når frem, eller at de kommer i den samme orden, som de blev sendt. Hertil bruges transportprotokollen TCP (Transmission Control Protocol).
TCP kontrollerer og sender alle data ved selv at bruge den gældende IP (og IP-pakker). TCP holder samtidig orden på pakkerne og sikrer genforsendelse ved tab.
To computere kommunikerer således indbyrdes over internettet vha. TCP/IP.
Routerne, som forbinder de enkelte netværk, indeholder information om, hvilken vej hver enkelt IP-pakke skal videresendes frem mod modtageren. Valget af rute gennem internettet er baseret på, at alle maskiner inkl. routere har deres egen entydige adresse, IP-nummer.
IP-nummeret består af to dele: Første del angiver adressen på et net (fx en virksomheds lokalnet), mens resten er lokalt tildelte numre til maskinerne på det lokale net. Alle IP-numre, som egentlig bare er netværksadresser, er fordelt mellem landenes administratorer af internetadresser.
Version 6 af IP er ved at blive udbredt, hvor IP-nummeret er 128 bit, der skrives som otte værdier mellem 0 og 65.535 i heksadecimal notation efter hinanden adskilt af kolon, fx 0:0:0:0:0:0:CF19:4718. Herved bliver der plads til, at flere maskiner kan tilsluttes internettet individuelt.
IP-numre udskiftes fra tid til anden, og de kan være svære at huske. Derfor bruger man normalt symbolske navne som fx www.cnn.com. Symbolske adresser er konstrueret hierarkisk ved at dele internetverdenen ind i domæner og subdomæner; maskinen "www" ligger således i subdomænet "cnn", en del af domænet "com".
Internettet er udstyret med en distribueret telefonbog (Domain Name Service), hvor symbolske adresser kan slås op, og det tilhørende IP-nummer findes. Dette opslag foretages af de fleste internetprogrammer, uden at brugeren besværes hermed.
Få en yderligere forklaring på IP og hvordan information på internettet bliver opdelt i pakker og hvordan det sikres at denne information bliver sikkert og korrekt modtaget.
Se de to videoer nedenfor!