Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et it-system eller en del af et sådant.
Opgaverne fordeles ved lodtrækning. Tidskrævende dele af opgaven løses kun i skitseform.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter.
Af de 24 minutter er ca. 8-10 til din præsentation.
Så er der ca. 8 minutter til spørgsmål fra eksaminator og censor.
De sidste 6 minutter er til votering, til at give dig din karakter og til at få den næste ind.
Du skal til eksamen præsentere fra din egen computer. Sørg derfor for at Airtame er installeret på din computer og test, at Airtame virker.
Det er altid en god ide at tage en sikkerhedskopi eller dokumenter sit IT-projekt med billeder, hvis teknologien ikke fungerer på eksamensdagen.
Der må under ingen omstændigheder bruges ChatGPT eller anden kunstig intelligens ved eksamen eller i forbindelse med forberedelse.
Dette gælder både mundtlige og skriftlige eksamener i alle fag!
Der gives mindst 24 timers forberedelsestid, hvor eksaminanderne arbejder i grupper på to til tre.
Forberedelsen er i grupper som nævnt, men eksamen er individuel.
Hver elev udarbejder sin egen præsentation på baggrund af det fælles produkt.