Åndehul og Biblioteket2

Jeg bliver mødt af lugten af hospital, lugten af kaffe, lugten af papir, lyden af folk der hvisker, lyden af børn der leger, lyden af et tikkende ur, lyden af en bibliotekar som tysser på folk, varmen omfavner mig, som trygheden omfavner mig, og det skarpe kolde lys fra lamperne over mig blænder mig, som de farverige bøger springer mig i øjnene, som om de kalder på mig, og fjerner min opmærksomhed fra baggrundsstøjen, uret tikker i takt med mine tunge skridt, som fører mig til reolerne med de farverige bøger, som jeg står mellem reolerne, føles næsten som om, de falder ned over mig, som roen falder ned over mig, som et åndehul, som en hule, som varme, som lys, som mørket falder udenfor på en decemberdag som i dag, og regnen der rammer vinduerne, som lyden af et vandfald, som bryder roen, som støvet fanger mit blik, som det svæver ud i luften når mine fingre glider hen over bøgerne.

Gladsaxe biblioteket, den store røde bygning som er omringet af larmen fra den pruttende gule bus der er efterfulgt af en flok råbene mænd på tunede motorcykler. Et barn der græder. En mor der råber. Et nygift par der har deres første skænderi, og mit store røde hår som klæber sig fast til mit ansigt. Jeg træder ind i en verden af stilhed, og hvor lyden af en kuglepen der falder på gulvet, er den eneste lyd der fylder rummet. En gammel mand med stok lister rundt, og en lille pige med rottehaler og slikkepind sniger sig rundt og kigger på overskrifter. Biblioteket hvor der er plads til alle, og hvor alle forskelligheder er samlet et sted, og en tåge af stilhed lægger sig over de perfekt stillede reoler, som bliver kombineret med et univers af barnelatter og grin, som for mig til at føle tryghed. Biblioteket hvor jeg kaster mig ned i en farvet sofa til lyden fra en støvet spillemaskine i hjørnet. Stedet hvor en mur af gammelt loft blander sig med duften af forårsturene i april og sniger sig vej gennem min næse. Universet hvor matematiknørder med briller og jakkesæt møder fodboldfans med rødt hår og tatoveringer, og hvor hjælpsomme mennesker står med åbne arme, og klar til at hjælpe hver og en. Stedet hvor jeg kan lukke døren bag mig og igen være ude i den travle hverdag, med de rustne cykler og knirkende barnevogne.