SidemenXIX og Glæden

Når jeg kommer ind på biblioteket, kan jeg se, bibliotekaren snakker med en høj mand som er 2 meter høj, og har armene fyldt med dødningehoved tatoveringer. Han spørger bibliotekaren med en mørk og maskulin stemme:

“Har i en Gurli gris bog?”

Bibliotekaren svare med en overraskende: “Ja den er over i børnesektionen”.

Den store mand nikker og smiler, når han går kan man se at reolerne ryster.

Jeg går op til bibliotekaren, rummet er tomt og forladt, det kan ses ved, at der ligger 2 cm tykt lag støv på bøgerne.

Han spørger:

“Kan jeg hjælpe dig med noget?”

Jeg svarer med en spag stemme:

”Har i bogen som hedder The Sidemen book?”

Bibliotekaren svare straks med en forvirret stemme:

“Hva?”

“The Sidemen book?”

“Er det en engelsk bog, lad os se om vi har den?”

“Yes, har aldrig fået mig selv til at kunne finde den”

Vi går ned igennem en lang gang, hvor der er bøger på alle sider. Det gule lys får det dog til at se hyggeligt ud, og man kan se, at der er små børn der løber rundt og leger. Når jeg kommer væk fra alle rækkerne med bøgerne, kan jeg høre julemusik og der dufter af kakao.

“Vi har desværre ikke The Sidemen Book, men jeg kan bestille den, og så skrive en mail til dig når den er ankommet.”

Jeg smiler og svarer med en glad stemme: “Lyder godt”.

Vi separeres, og når jeg er på vej ud ser jeg den store mand holde en Gurli gris bog, og jeg smiler.

Når skydedørene åbner kan man se at alt støvet nede på gulvet flyver op i luften og jeg bliver allerede snottet efter 10 sekunder. Det er en af de sidste gange at jeg skal være på biblioteket.

Jeg træder ind på børneafdelingen, lyset står ind ad vinduerne som på en dejlig sommerdag, række på række af farvestrålende bøger bliver oplyst. Der er bøger som er bittesmå og kæmpestore, der er de skrigende farver som skær i ens øjne kigger man for længe. Den klingende latter spreder sig mellem reolerne, den smitter og pludselig lyder latteren i alle krogene af rummet. Mit ansigt lyser helt op når jeg tænker tilbage på dengang det var mig. Jeg lader min hånd glide hen over de oplyste bøgers rygge. Lige pludselig er bogen der, den der bog, med det lysegrønne omslag der minder en om forårets første skud. Jeg tager den med og lader mig opsluge ad sofaen. Fra pladsen i sofaen åbner jeg bogen og lader min fantasi få frit løb, historien er så levende at den nærmest springer ud i rummet. Mine øjenlåg begynder pludseligt at føles tunge, og jeg kigger op på uret. Hvad tænker jeg på, er klokken allerede så mange, jeg rejser mig op og forlader sofaens omfavn, skynder mig hen og sætter bogen tilbage på plads og suser ud af bygningen som var fanden i hælene på mig.